Kan mit kæledyr få corona? Og hvad skal jeg så gøre? Få dyrlægens svar

Meget tyder på, at hunde kun ganske sjældent udviser symptomer på den smitsomme virus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skal min hund testes for coronavirus? Og bør jeg holde min kat indendøre?

Spørgsmålene presser sig på, efter det første danske tilfælde af coronavirus hos et kæledyr nu er blevet konstateret.

Det drejer sig om en hund, der hører hjemme på en minkfarm i Nordjylland, hvor der ligeledes er konstateret covid-19 hos to mink.

Det vides fortsat ikke, hvordan hunden har fået virussen, og den har ikke udvist nogen symptomer på sygdommen.

nyk_sygehus.jpg
Læs også
Coronavirus har spredt sig på 19 hospitaler i Danmark
nyk_sygehus.jpg
Læs også
Coronavirus har spredt sig på 19 hospitaler i Danmark

Ifølge dyrlæge Søren Drimer Pejstrup findes der kun ét eksempel på en coronasmittet hund, der har vist symptomer: en amerikansk schæferhund med let hoste. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvordan man skal forholde sig til det faktum, at hundene kan bære virussen.

Herunder finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan have meldt sig, efter nyheden om den coronasmittede nordjyske hund.

Kan mit kæledyr blive smittet?

Det første tilfælde af coronasmitte blandt kæledyr er konstateret hos en hund på en nordjysk minkfarm. Dog er der på verdensplan også konstateret enkelte tilfælde af virussen hos katte. 

 

Hvordan kæledyrene har fået smitten, vides fortsat ikke.

 

- Spredning af virus sker hovedsageligt via dråber mellem mennesker, når en inficeret person hoster eller nyser. Der er derfor stadig ikke noget, der tyder på, at kæledyr spiller en rolle ved smitte af coronavirus til mennesker, skriver Miljø- og Fødevareministeret på deres hjemmeside. 

 

Der er fortsat ikke bevis for, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af coronavirus, skriver ministeriet. Alligevel anbefales det, at man også følger de generelle hygiejneråd, når man er i kontakt med sit kæledyr.

Skal mit kæledyr undersøges for covid-19?

Miljø- og Fødevarestyrelsen anbefaler generelt ikke, at man tester kæledyr i stort omfang.

 

Viser dit kæledyr tegn på sygdom, skal du dog altid kontakte din praktiserende dyrlæge, som vil vurdere, om dyret bør testes for covid-19.

Skal vi kæledyr undersøges, hvis jeg selv har haft covid-19?

Trods en dansk hund nu er konstateret smittet, er der indtil videre ingen beviser for, at kæledyr kan sprede coronavirus. Derfor anbefaler myndighederne udelukkende, at du kontakter dyrelæge med henblik på at få foretaget en test, hvis dit kæledyr udviser tegn på sygdom. 

 

Ifølge dyrlæge Søren Drimer Pejstrup tyder meget dog på, at hunde så godt som aldrig vil udvise symptomer. 

 

Hvis du er i hjemmekarantæne, må du som udgangspunkt ikke forlade dit hjem. Det vil sige, at du kun må lufte din hund i din egen, lukkede have. Hvis ikke det er muligt, må du få dit kæledyr passet uden for hjemmet.

Hvordan foregår en test af et kæledyr?

Hvis dit kæledyr først har udvist symptomer på smitte, og dyrlægen siden har vurderet, at det skal testes for covid-19, kan det foregå på to måder: 

 

Enten kan dyrlægen vælge at pode dyret med en vatpind i næse og/eller svælg. Ellers kan der tages prøver af dyrets afføring eller opkast.

Kan jeg lukke min kat ud som normalt?

Ja, det kan du godt, siger dyrlæge Søren Drimer Pejstrup.

 

Men hvis man er i gruppen, som er i særlig risiko for at blive meget syg af covid-19 - eller i kontakt med nogen i denne gruppe (eksempelvis i kemobehandling eller hjerte/lungepatient) - bør man overveje at være lidt ekstra påpasselig.

 

- Vi ved nu, at katte kan modtage og give covid-19 videre uden selv at blive syg, men vi ved ikke, om smittede katte kan give sygdommen tilbage til mennesker.

 

I det tilfælde kan det ud fra et forsigtighedsprincip være klogest at holde din kat inde, vurderer dyrlægen.

Hvilke forholdsregler skal jeg tage, når jeg omgås hund eller kat?

Flere eksperter mener fortsat ikke, at det er muligt for dyr med covid-19 at give smitten videre til mennesker, understreger dyrlæge Søren Drimer Pejstrup.

 

Hans bedste råd er, at man følger de samme råd for håndvask, som man gør, når man køber ind eller opholder sig i offentligheden. Det vil blandt andet sige, at du bør vaske eller spritte dine hænder, hver gang du har rørt dit kæledyr. 

 

Undgå at dele mad med dit kæledyr eller at lade dyret slikke dig i ansigtet. 

Hvad skal jeg gøre, hvis mit kæledyr har covid-19?

Får du bekræftet, at dit kæledyr er smittet med covid-19, skal du behandle dit kæledyr efter de samme anbefalinger, som der er for mennesker med sygdommen. 

 

Det vil sige, at tæt kontakt til andre dyr skal undgås, og at man skal være opmærksom på god hygiejne. Igen er det vigtigt, at du spritter eller vasker dine hænder efter kontakt og undgår, at dyret for eksempel slikker dig i hovedet.

 

Hold så vidt muligt dit kæledyr indenfor, indtil det er rask igen. Hvis du er nødt til at lufte din hund, skal du gøre turen så kort som muligt og undgå, at den får kontakt til andre dyr. Det er vigtigt, at dyrets efterladenskaber samles op. 

 

Hvis dit kæledyr bliver mere sygt, skal du kontakte dyrlægen, så dyret kan få hjælp. 

 


Nyhedsoverblik