Eksporten af svinekød er 16-doblet – julens flæskesteg kan blive rekorddyr

Danmarks eksport af svinekød til Asien vokser eksplosivt og trækker svinekødspriserne op i det højeste niveau siden 2001. Foto: TV2 ØST - Arkiv

Flæskestegen til jul kan blive rekorddyr, fordi svinepesten i Kina har øget eksporten af danske svinekød til Asien.

Flæskestegen til jul kan meget vel blive rekorddyr i år.

For svinepriserne er på sit højeste niveau siden 2001, og det betyder, at flæskestegen kan blive op mod 20 procent dyrere end normalt.

Det skriver Finans.dk.

- Det er meget sandsynligt, at forbrugerpriserne får et nyk op ad i de kommende måneder, blandt andet fordi den seneste prisstigning til landmændene endnu ikke er registreret i forbrugerpriserne, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet til Finans.dk.

Henning Otte Hansen vurderer, at prisen på flæskesteg i supermarkederne op mod jul vil være mellem 15 og 20 procent højere end normalt.

Pengene lander på et kærkomment sted. Der er plads på kontoen endnu

— Michael Lundgaard, ejer af Bakkegården i Korsør

Derfor er han ikke bange for at sige, at prisen på flæskestegen til jul bliver den dyreste i mindst 10 år. Muligvis den højeste nogensinde.

Svinepest i Kina øger eksporten

De høje svinepriser skyldes svinepest i Kina, som har øget eksporten af dansk svinekød til Asien. Faktisk har Danish Crown 16-doblet deres eksport i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet.

I tredje kvartal 16-doblede Dansih Crown eksporten af svinekødsudskæringer til Kina sammenlignet med den tilsvarende periode i 2018. I faktiske tal er der tale om en stigning i kvartalet fra 2.000 til 32.500 tons. | Foto: TV2 ØST - Arkiv

Og det er noget, landmand Michael Lundgaard, der ejer Bakkegården i Korsør, kan nikke genkendende til.

- Den måde, vi mærker det på, er, at prisen er steget, siger han til TV2 ØST.

- Vores omsætning stiger, og omkostninger stiger nødvendigvis ikke i takt. Det vil sige, der bliver flere penge på bundlinjen.

En udvikling, som lander på et tørt sted.

- Det er da dejligt. Jeg vil så sige det på den måde, at vi også trænger til det. Vi har haft et par magre år. 2018 var et rigtig træls år. Der var det tilsvarende meget lave priser. Så pengene lander på et kærkomment sted. Der er plads på kontoen endnu, siger Michael Lundgaard.

Kødet i køledisken bliver dyrere

Landmanden fra Korsør vurderer også, at flæskestegen vil stige i pris for forbrugeren.

- Det er klart, at det også vil have en afsmittende effekt på kødet i kølediskene. I første omgang har detailkæden nok lavet en lidt mindre avance på det, men det er ikke sikkert, de ønsker at fortsætte med det. Så forvent hen ad vejen en højere pris i køledisken også. Men vel vidende, at fordi vi får to kroner mere for et kilo svinekød, vil det jo ikke afspejle sig ret meget i forbrugspriserne. Ikke direkte. Men det man kan forestille sig er, at detailkæden ser sit snit, og så får det lige et ordentligt hak og ganger måske med to.

Artiklen fortsætter under billedet.

Selvom eksportmulighederne er gode og svinepriserne stiger, falder produktionen af slagtesvin i Danmark. Antallet af slagtninger på de danske slagterier er styrtdykket i år og lander på det laveste niveau siden 1991.

Michael Lundgaard tror, at udviklingen vil fortsætte, så længe der er problemer med svinepest i Asien. Og det vil til en vis grad betyde, at indtægterne for ham og andre svineproducenter vil blive ved med at stige.

- Der sker altid det, at når et marked går meget op, så er der mange, der får interesse for den pågældende produktion, og derfor vil der i løbet af et år eller to nok være mange, der gerne vil i branchen eller ekspanderer. Og så lige pludselig vender markedet igen, og så er vi tilbage på et lavpunkt. Derfor skal vi forvente, at når kineserne får styr på deres sygdom, så vil markedet falde meget kraftigt tilbage, siger Michael Lundgaard.

Hos dagligvarekoncernen Coop, der driver kæder som Fakta, Kvickly og SuperBrugsen, bekræfter de over Finans.dk, at prisen på flæskestegen bliver dyrere denne jul.

Coop vil af konkurrencemæssige hensyn ikke kommentere nærmere på, hvor dyr flæskestegen bliver i år. Det samme gør sig gældende hos konkurrenten Salling Group, som står bag Føtex, Bilka og Netto.

Nyhedsoverblik

Borgmester hejser flag for Grønland

play-circle LYT
Konservatives Andreas Karlsen blev en af de helt store stemmeslugere ved kommunalvalget i november. Foto: Arkivfoto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Onsdag morgen hejser Ringsteds nyvalgte borgmester, Andreas Karlsen (K), et grønlandsk flag i Ringsted bymidte.

Det skriver borgmesteren i en mail til TV2 ØST.

Hejsningen skal symbolisere borgmesterens sympati med Grønland, der i den seneste tid har været omdrejningspunktet i en geopolitisk strid mellem Danmark og USA.

Donald Trumps ønske om at annektere det selvstyrende område skal drøftes af Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, USA's vicepræsident, J.D. Vance og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag klokken 16.30 dansk tid i Washington.

- I morgen har jeg besluttet at hejse det grønlandske flag på torvet i Ringsted som en markering af støtte til det grønlandske folk i forbindelse med, at vores udenrigsminister mødes med vicepræsidenten, skriver Andreas Karlsen.

Hejsningen finder sted klokken 09.30 på torvet i Ringsted onsdag morgen, lyder det.

Kommune politianmelder "lækage"

play-circle LYT
Guldborgsund Kommune vil opføre et nyt rådhus på havnearealet i Nykøbing. Foto: Guldborgsund Kommune Foto: Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune har politianmeldt et læk af oplysninger fra lukkede sager, efter Folketidendes afsløringer af kommunens rådhusplaner.

Kommunen har valgt at politianmelde "lækagen, der er sket fra lukkede sager, om udbud af salg af matrikler på havnen".

Det fremgår af et referat fra mandagens møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget, skriver lokalmediet.

Politianmeldelsen lander i kølvandet på afsløringer af kommunens planer om et nyt rådhus, hvis finansiering ifølge eksperter kan være ulovlig.

Det var en stærkt utilfreds borgmester Simon Hansen (S), der i dagene efter afsløringerne tonede frem i Folketidende med meldingen om, at det kan skade kommunens troværdighed overfor fremtidige samarbejdspartnere.

Hus i flammer - mand kørt på hospital

play-circle LYT
En mand er kørt på sygehuset for røgforgiftning, efter et hus i Mern stod i brand tirsdag eftermiddag. Foto: Per Rasmussen

Tirsdag eftermiddag stod et hus i Mern, Vordingborg i flammer. Der har været brand i underetagen, fortæller indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

- Manden, der boede i underetagen, har fået en del røg, så ambulancen har hentet ham, og han er kørt på sygehuset, fortæller indsatsleder Knud Erik Døssing til TV2 ØST.

- Der er rimelig meget røgskade herude og brandskade nede i stuen. Det har været meget tæt på, at det har været overtændt, men det skete heldigvis ikke.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning måtte tirsdag eftermiddag rykke ud til en brand i Mern, da underetagen i et hus brændte. | Foto: Per Rasmussen

Branden er slukket nu, men er formentlig opstået foran brændeovnen . Hvordan vides endnu ikke.

- Det eneste der er tilbage herude på nuværende tidspunkt er en sprøjte, - tankvognen og liften er sendt hjem, bemærker indsatslederen.

Gratis vandreture på Åsen skal samle penge ind til børn i nød

play-circle LYT
Mads Paarúp har arbejdet som guide på Svalbard, nu inviterer han på tre guidede, gratis vandreture i det kuperede landskab på Åsen i Næstved. Foto: Næstved Kommune

Når januar viser sig fra sin kolde, men klare side, inviterer friluftsentusiast og eventyrer Mads Paarúp familier og større børn med på guidede vandreture i det kuperede landskab på Åsen i Næstved.

Turene er gratis – og har samtidig et velgørende formål.

Tre lørdage i januar fører Mads Paarúp deltagerne gennem et af Sydsjællands mest markante naturområder for at støtte Børnenes Danmarks Indsamling.

Mads Paarúp er opvokset i Holme-Olstrup, arbejder som folkeskolelærer i Fensmark og har stor erfaring fra friluftslivet, blandt andet som guide på Svalbard. Derudover driver han oplevelses- og rejsebureauet Paatur.

Foto: Næstved Kommune

For hver kilometer, børn og unge under 18 år går frem til 31. januar, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til indsamlingen.

– Turen giver mulighed for at opleve et af Sydsjællands smukkeste naturområder. Det særlige ved Åsen er, at bakkerne stammer fra istiden. Terrænet, dyrelivet og træerne her giver helt unikke muligheder for at dyrke friluftslivet tæt på centrum, fortæller Mads Paarúp.

Den planlagte rute er på 10 kilometer og starter ved Rønnebæksholm, fortsætter over Åsen og går videre mod Mogenstrup.

Læs mere her.

En person kørt på hospital efter husbrand

play-circle LYT
Brandvæsnet måtte rykke ud til en bygningsbrand på Guldborgvej klokken 13.32 tirsdag. Foto: Jan Schmidt - XD Media

Politi og brandvæsen er lige nu til stede ved en brand i et hus på Guldborgvej uden for Nykøbing Falster.

Meldingen tikkede ind klokken 13.32 som 'bygningsbrand', oplyser vagtchef Benjamin Voss fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Vi er stadig til stede derude, men branden er nu under kontrol.

Foto: Jan Schmidt - XD Media

En person er kørt til rutinetjek på sygehuset.

Der er tale om en mindre brand, som formentlig er udløst af noget 'komfurværk'.

Guldborgvej var kortvarigt spærret, men er genåbnet igen.

Vinmarker på Røsnæs er med i ny aktuel musikvideo

play-circle LYT
De to danske musikere Artigeardit og Josva står bag den nye udgivelse 'Frankrig', hvor musikvideoen er optaget på Stub vingaard på Røsnæs. Foto: Sony Music

Artigeardit og Josva har netop frigivet musikvideoen til deres nye sang 'Frankrig', som emmer af festliv, champagne og gylden, varm, fransk stemning.

Helt så fransk er virkeligheden dog ikke.

Optagelserne er nemlig lavet på STUB Vingaard på Røsnæs.

Det er unægtelig både lettere og billigere at fragte kunstnere, teknikere og udstyr til Røsnæs, end til Frankrig, så da der blev taget kontakt til vingården, var vinbønderne Carl Stub Trock og Karen B. Olsen straks med på idéen.

- Optagelserne fandt sted i starten af oktober, midt i vinhøsten, så kunsterne og deres crew nød godt af de modne vindruer, der kom til at spille en rolle i flere af videoerne, der er optaget i de smukt beliggende vin-marker ned til Kalundborg Fjord og omkring vintårnet på bakketoppen, skriver vingården i en pressemeddelelse.

Sony Music har udgivet flere videoer i forbindelse med sangen ' Frankrig', der netop er udkommet på forskellige SoMe-platforme.

- Og minsandten om ikke Karen og Carl selv optræder i en af videoerne, der forhåbentlig kan øge kendskabet til Røsnæs blandt de unge - selv om Røsnæs altså stadig ligger på Sjællands vestkyst, og ikke i Frankrig.

Kommune åbner op for udlån af elcykler

play-circle LYT
Slagelse Kommune har nu åbnet op for udlån af elcykler i 2026, som kan bookes gratis gennem kommunen. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Slagelse Kommune åbner nu op for udlån af elcykler i 2026, skriver de på Facebook.

Overvejer du at investere i en elcykel, har du nemlig mulighed for nu at teste en elcykel.

Slagelse Kommune har 10 elcykler og fem el-ladcykler, som de låner ud. Hvis du kunne tænke dig at teste en af dem i fire uger i løbet af 2026, så er der nu åbnet op for bookingen.

Det er gratis at låne cyklen, men eneste kriterier for, at du kan være med, er at du skal bo i Slagelse Kommune, være mindst 18 år og bruge cyklen mindst fire gange om ugen og i øvrigt "behandle cyklen ordentligt og aflevere den i samme stand."

Du kan booke din cykel, her.

Skraldemændene har problemer i vintervejret - især i denne kommune

play-circle LYT
I flere kommuner kæmper skraldemændene i disse dage med at nå frem - og i Kalundborg Kommune kæmper de stadig videre. Foto: Kalundborg Kommune

I Kalundborg Kommune er der i øjeblikket uregelmæssig tømning af affald på grund af vintervejret

Skraldemændene kan ikke længere indhente de manglende tømninger fra uge 1 og 2. Derfor bliver der tømt, næste gang der er planmæssig tømmedag, oplyser Kalundborg Kommune på Facebook.

- Hvis du ikke fik tømt beholder til rest/madaffald i uge 1 og 2, er du velkommen til at stille 1 sæk med restaffald og 1 sæk med madaffald uden sækkemærke ved siden af beholderne ved næste tømning - så tager skraldemanden dem med, oplyses det videre.

Affaldet skal pakkes i lukkede, klare plastiksække.

- Har du overskydende genanvendeligt affald, kan du aflevere det på genbrugspladsen (sorteret efter ARGOs vejledning).

Skraldemændene kører nu efter tømmekalenderen, og de tømmer beholderne, hvis der er ryddet for sne og is på egen grund og fortov/vej samt at vejene i området i øvrigt er fremkommelige.

Det er skraldemændene selv, der vurderer, om de kan komme sikkert frem.

Kommuner bruger tonsvis af salt på vintervejene

play-circle LYT
Kommunerne bruger hundredevis af ton salt i vintervejret. Arkivfoto. Foto: TV2 ØST - Arkiv

Sneen i år er en stor mundfuld for vejfolkene i store dele af Sjælland og på Lolland-Falster.

I Guldborgsund Kommune er der alene brugt omkring 280 ton vejsalt fra søndag aften til tirsdag morgen i sidste uge. Tallet dækker både de kommunale veje og statsvejene i området.

Netop disse dage var de travleste i denne omgang, hvor sne og is for alvor bed sig fast. Her kørte saltspredere og plove tæt på døgnet rundt for at holde vejene farbare i kommunen.

- Vi har travlt, når vi bruger så mange tons som sidste mandag, siger Martin Balslev, afdelingsleder i Vejdrift i Guldborgsund Kommune.

Længere oppe på Sjælland melder Kalundborg Kommune også om store mængder salt. Her er der brugt omkring 1.300 ton vejsalt de seneste to uger på kommunens knap 1.000 kilometer lange vejnet.

Ud over tørsalt er der spredt 250 kubikmeter saltlage, som er en blanding af vand og salt. Det svarer til omkring en tiendedel af et olympisk svømmebassin.

Bil brager ind i husmur - formentlig på grund af glatføre

play-circle LYT

En bil har tirsdag påkørt et hus på Næstvedvej i Fensmark. Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Den ene part har af ukendte årsager mistet vejgrebet og påkørt en anden bil og så bagefter ramt et hus, forklarer vagtchef Benjamin Voss.

Der er ifølge politiet sket betydelig materiel skade, men ingen personer er kommet noget til.

Uheldet skyldes formentlig glatføre. Der er ingen mistanke om bevidsthedspåvirkende stoffer eller andet, fortæller vagtchefen.

Uheldet er sket ved lav hastighed med omkring 50 kilometer i timen.

Christian er en del af 'ungeløftet': - Jobbet har givet mig et kæmpe boost

play-circle LYT
Foto: Holbæk Kommune

Christian (på billedet her) er ansat i fleksjob hos Max Skov Hansen i Rema 1000 på Kalundborgvej i Holbæk.

- Mit job i Rema 1000 har givet mit selvværd et kæmpe boost, siger Christian.

Han er en af syv medarbejdere, som Max har ansat i fleksjob, og han har valgt, at hans butik skal være en del af 'Ungeløftet'. Det skriver Holbæk Kommune på Facebook.

Det har han, fordi det ifølge ham både giver mening for ham at gøre en særlig indsats for nogle af de unge, der står uden job og uddannelse, og fordi det giver en god medarbejderdiversitet.

Ungeløftet er målrettet de 45.000 unge, der på landsplan står uden job og uddannelse. Det består af en række initiativer, der på forskellige måder skal understøtte, at de unge bliver en del af et arbejde, en uddannelse eller et andet meningsfuldt fællesskab.

Flere end 3.000 børn gik til fordel Danmarks Indsamlingen

play-circle LYT
Flere end 3.000 børn og unge var samlet i Herlufsholmskov i Næstved mandag morgen for at samle ind til Danmarks Indsamlingen. Foto: Næstved Kommune

Mandag formiddag var det godt gang i den, da flere end 3000 børn og unge var samlet i Herlufsholmskov i Næstved.

Børnene fra 33 forskellige institutioner i Næstved Kommune gik mellem 2,5 og 5,1 kilometer til fordel for børn i glemte kriser.

Inden gåturen sørgede DR's Hr. Skæg og Sælma, sammen med den veloplagte instruktør Anja Wissum fra Dokken Crossfit, for opvarmning og herefter fik borgmester Kenneth Sørensen (V) sendt børnene godt afsted ind på ruterne i skoven.

Foto: Næstved Kommune

I Næstved gik de cirka 3.000 børn og unge i alt 12.168 kilometer, og for hver kilometer et barn eller en ung under 18 år går frem til 31. januar, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kr. til Danmarks Indsamling.

Det betyder, at der mandag formiddag blev samlet hele 243.360 kroner ind. Det oplyser Næstved Kommune.

Det er blot en af mange gåture over hele landet frem mod den 31. januar, hvor showet finder sted.

Du kan stadig nå at være med til at støtte Danmarks Indsamling. Hver eneste kilometer tæller frem til 31. januar, hvor Næstved er værtsby for det store TV-show Danmarks Indsamling i Arena Næstved.

Du kan registrere antal kilometer her.