Campingvogne overskidt af aggressive måger - nu skal de skydes

Kommunen kan kun gennemføre regulering af måger på de kommunale ejendomme. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Politikerne i Slagelse Kommune har besluttet at regulere bestanden af måger, fordi de plager flere private og erhvervsdrivende i kommunen.

- Vi bliver overmandet af måger i hele sommersæsonen. Det er en hel hær af måger, som kommer og totalt overskider vores cirka 200 campingvogne og autocampere.

De dykker ned over folk, så de bliver skræmte

— Torben Hansen, der er indehaver af Slagelse Camping & Outdoor Center

Sådan siger Torben Hansen, der er indehaver af Slagelse Camping & Outdoor Center. Gennem flere år har store mågeflokke terroriseret hans virksomhed og kunderne på stedet.

- Når mågerne er i yngleperioden, og vores personale eller kunder går uden for, så angriber de os nærmest. De dykker ned over folk, så de bliver skræmte - mågerne gør jo alt for at beskytte deres yngel. Men det er nogle store fugle, så mange føler sig skræmte, siger Torben Hansen.

Plagen fra oven har fået Slagelse Camping & Outdoor Center til at iværksætte flere skræmmetiltag. Men hver gang er det slået fejl.

- Vi har i fem år brugt rigtig mange penge på at opsætte skræmmefugle, og sidste år købte jeg sådan en lydgiver, der skal skræmme mågerne væk ved hjælp af et signal. Men i løbet af 14 dage vænner mågerne sig til det, siger Torben Hansen og forsætter:

- Jeg har også købt sådan en plasticugle og sat den op i en mast for at skræmme mågerne. Der gik ikke et kvarter, så sad mågerne ovenpå den – og sked.

Sidste år brugte han cirka 70.000 kroner på rengøring af blandt andet campingvogne og skræmmeudstyr.

Kommune vil skyde måge og samle æg

Derfor vækker det stor glæde hos Torben Hansen, at erhvervs- og teknikudvalget i Slagelse Kommune har besluttet at regulere bestanden af måger. Selve reguleringen kan ske ved, at jægere skyder måger eller ved at indsamle æg i deres reder.

Kommunen kan godt koordinere indsatsen, men dybest set er det et privat anliggende

— Villum Christensen (LA), formand for erhvervs- og teknikudvalget i Slagelse Kommune

- Jeg har gennem nogle år været i dialog med kommunen om at gøre noget ved problemet, fordi det er ikke kun mig, det går ud over - jeg har erhvervsnaboer, der også er berørt af det. Men bagved os ligger der privatboliger, som ikke kan have deres vasketøj hængende udenfor eller lade deres nyvaskede biler stå i indkørslen, fordi så bliver den overskidt med det samme.

- Derfor er det rart, hvis der kan blive gjort et fællesinitiativ til at få gjort noget ved det. Jeg siger ikke, at mågerne skal skydes. Det ville bare være rart, hvis vi alle sammen i fælles flok kunne få skræmt mågerne ud til havnene eller havet, hvor de hører til. De hører sgu ikke til inde i Slagelse by, som er temmelig mange kilometer fra en kystlinje, siger Torben Hansen.

Mågen er en fredet fugl

Normalt er måger fredet, men private og erhvervsdrivende kan gennem Slagelse Kommune søge om tilladelse til at regulere mågerne. Man får dog kun tilladelse til at regulere bestanden af måger, hvis man allerede har anvendt alternative afværgemetoder.

Reglerne er dog sådan, at kommunen kun må bekæmpe måger på kommunale bygninger. Men erhvervs- og teknikudvalg har besluttet, at de ud over at regulere mågebestanden på egne bygninger, så vil de også forsøge at hjælpe private med problemet.

- For at vise den gode vilje har vi besluttet, at vi også vil være med til at organisere det på privat basis. Kommunen kan godt koordinere indsatsen, men dybest set er det et privat anliggende, siger udvalgsformand Villum Christensen (LA) til Sjællandske.

Derfor kan Slagelse Kommune blandt andet formidle og understøtte et samarbejde med frivillige jægere, der vil hjælpe med regulering.

Kommunen kan også sikre en ansøgning til Naturstyrelsen om fælles tilladelse til at regulere måger og stille it-værktøj til rådighed, hvor borgere kan indmelde problemer med måger.

Udvalget har afsat 100.000 kroner af til sagen, men kommunen betaler ikke for bekæmpelsen på private områder.

Nyhedsoverblik

Håndboldherrer fra TMS klar til pokalsemifinale i Jylland

play-circle LYT
TMS Ringsteds cheftræner Marc Uhd under herreligaopgøret mod GOG i Ringsted Hallerne 20. april 2024. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

TMS Ringsteds herrehåndboldhold spiller i dag pokalsemifinale i Jyske Bank Boxen i Herning. Klokken 13.30 møder holdet Sønderjyske i klubbens første Final 4 i pokalturneringen.

Finalepladsen kommer i en sæson, hvor klubben arbejder med et af håndboldligaens laveste budgetter og samtidig har måttet flytte hjemmekampe, fordi taget i den normale arena er i risiko for at styrte sammen. I øjeblikket spiller holdet i en mindre hal med plads til mellem 500 og 600 tilskuere.

Sportsligt kommer TMS til Herning med momentum og en stime på syv kampe uden nederlag. Flere end 800 lokale fans tager med fra Ringsted for at støtte håndboldherrerne.

Kalundborg Rock'er tilføjer flere kunstnere til årets festival

play-circle LYT
(Arkivfoto) Foto: Kalundborg Rocker

Kaludborg Rock'er løfter sløret for flere navne til årets festival.

Hele syv navne tilføjer de til plakaten, som blandt andet er Jimilian, Branco og Lis Sørensen.

Derudover er LYDSYN, Von Quar, The Volbeat Tribute og Ude af kontrol tilføjet til årets program.

Dermed er i alt 17 kunstnere sat på årets musikprogram, som løber af stablen fra den 6. til 8. august.

Folk må forvente 38 minutters strømafbrydelse om året

play-circle LYT

Borgere kan fremover forvente op til 38 minutters strømafbrydelse om året i gennemsnit.

Det er en stigning på to minutter i forhold til det hidtidige mål på 36 minutter og svarer til en stigning på fem procent.

Det fremgår af et nyt planlægningsmål for elforsyningssikkerheden, som forsyningsminister Lars Aagaard (M) har fastsat efter anbefaling fra Energinet.

Med justeringen vil der være strøm i kontakten 99,993 procent af tiden. Ifølge ministeren er elforsyningssikkerheden blandt verdens højeste.

Uheld spærrer højre spor på E55

play-circle LYT

Et uheld spærrer lørdag morgen højre spor på Sydmotorvejen i nordgående retning fra Farø mod Køge mellem afkørsel 41 Vordingborg og afkørsel 40 Udby.

Politi og redningsmandskab er på stedet og arbejder ved ulykkesstedet. Trafikanter skal forvente forsinkelser.

- Der er tale om en lastbil, der kørte ind i autoværnet på grund af et sprunget dæk. Der er ingen tilskadekomne, oplyser Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

En skiltevogn holder ved ulykkesstedet, men et spor er nu åbent.

- Vi forventer, at der er helt ryddet op og åbnet inden klokken 10, siger Bo George Petersen.

Lørdag kan blive et isdøgn

play-circle LYT
(Arkivfoto) Foto: Søren Skærbæk Jensen

Der er stor sandsynlighed for, at lørdag bliver et såkaldt isdøgn, hvor der ikke bliver målt temperaturer over frysepunktet i 24 timer.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner.

- Der er stor sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre. Men lokalt kan vi måske godt nå over frysepunktet, siger hun.

Natten til lørdag har været den koldeste nat i februar i år. Der er blevet målt ned til minus 13 grader, hvilket er den lavest målte temperatur denne måned.

Den højeste temperatur, der er blevet målt i lørdagsdøgnet indtil videre lørdag klokken 08.41, er 0,6 frostgrader, siger hun.

Lørdag begynder iskold

play-circle LYT
Foto: Liselotte Krogh - TV2 ØST
Af Jonas Damsbo og Christina Jul Nielsen
I samarbejde med TV 2

Temperaturen er raslet ned på termometret i løbet af natten, så vi nu står med februars hidtil koldeste nat.

Det er en kombination af rolige vindforhold, klart vejr og et snedække, der alt sammen er med til at give den iskolde start på lørdagen.

Koldest er det i Aalborg med ned til 13,3 graders frost i skivende stund. Men også ved Karup og Isenvad meldes der om tocifrede frostgrader.

I resten af landet ligger temperaturen mellem et par graders frost og ned til knap ti frostgrader.

Generelt er det koldeste ned gennem det centrale Jylland. Temperaturen kan stadig nå at falde yderligere i løbet af morgenen.

Temperaturobservationer lørdag klokken 6.15. Foto: TV 2 Vejr

Advarer om glatte veje flere steder

play-circle LYT

Bilister skal køre forsigtigt her til morgen, for flere steder her i regionen er der sne- og isglatte veje.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Det gælder Kalundborg, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Stevns og Faxe kommuner samt Lolland Kommune.

Der er saltet på vejene, oplyser Vejdirektoratet.

DSB forlænger periode med færre myldretidstog

play-circle LYT

DSB forlænger perioden med færre supplerende myldretidstog på strækningerne København H-Kalundborg, CPH Lufthavn-Slagelse/Odense, København H-Fredericia og Fredericia-Aarhus H frem til og med fredag 20. februar.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Årsagen er mangel på køreklare togsæt, og DSB opfordrer derfor passagerer på de berørte strækninger til at tjekke Rejseplanen, inden de tager af sted. Ændringerne rammer især myldretidstrafikken, hvor de ekstra tog normalt skal aflaste de mest travle afgange.

Hvis passagerer bliver mere end 30 minutter forsinket, kan de søge kompensation via DSBs rejsetidsgaranti på selskabets hjemmeside. Har man en pladsbillet til et tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen eller ændringerne, kan pladsbilletten refunderes uden gebyr.

27-årig varetægtsfængslet i voldtægtssag

play-circle LYT

En 27-årig mand blev fredag ved Retten i Næstved varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for i alt 11 forhold begået mod en 28-årig kvinde fra Korsør, som han i perioder har været i et forhold med. Sigtelserne omfatter blandt andet voldtægt, grov vold, stalking, trusler og hærværk. Forholdene skal ifølge politiet være begået fra november 2024 og frem til 11. februar 2026.

Grundlovsforhøret blev gennemført som åbent retsmøde, selv om anklagemyndigheden på forhånd havde varslet, at man ville anmode om dørlukning. Retten valgte at varetægtsfængsle manden efter retsplejelovens paragraf 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Det vil sige med henvisning til både risiko for nye lovovertrædelser og risiko for, at efterforskningen kan blive vanskeliggjort, hvis han er på fri fod.

Ifølge senioranklager Charlotte Skovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nægter den 27-årige sig skyldig i alle forhold. Under grundlovsforhøret nægtede han at forklare sig i retten.

- Han nægtede det hele, så der var jo kun altså sigtelserne og så dokumentation omkring hvorfor mistankegrundlaget var der efter vores overbevisning, siger Charlotte Skovmand.

Dommeren fandt, at der er et tilstrækkeligt mistankegrundlag til at varetægtsfængsle manden i første omgang i fire uger.

Snerydder anholdt for narkokørsel

play-circle LYT

En chauffør i en lastbil, som ryddede sne på Sydsjælland, blev fredag morgen anholdt ved Præstø af Tungvogns Center Øst.

Det skete, efter der var kommet flere tips fra borgere om, at chaufføren kørte narkopåvirket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 45-årige mand lå og sov i lastbilen med motoren tændt på en rasteplads, da politiet vækkede ham.

En test slog positivt ud på kokain, og der blev fundet en smule stof i lastbilen.  

Chaufføren erkendte narkokørslen og fik udtaget en blodprøve, inden han blev løsladt. 

- Lastbilen vejer 42 tons, og med en sneplov foran bliver det et særdeles farligt køretøj at have på vejene med en påvirket chauffør bag rattet.

- Så jeg er tilfreds med, at vi fik sat en stopper for den farlige kørsel, siger Vicepolitiinspektør Thomas Hartmann, der er leder af Tungvognscenter Øst.

Vicepolitiinspektøren takker samtidig de borgere, der meldte ind om sagen.

27-årig mand sigtet for voldtægt og stalking

play-circle LYT

En 27-årig mand bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Han er sigtet for i alt 11 forhold begået mod en 28-årig kvinde fra Korsør, som han i perioder har været i forhold med.

Forholdene drejer sig blandt andet om voldtægt, grov vold, stalking, trusler og hærværk.

Det oplyser Charlotte Skovmand, senioranklager ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

De 11 forhold, som manden er sigtet for, skal have fundet sted i perioden fra november 2024 og frem til den 11. februar 2026.

Grundlovsforhøret bliver afholdt fredag klokken 13.30, hvor senioranklageren vil anmode om dørlukning.