Årets Iværksætter i Region Sjælland er Paw Nielsen fra Højvang Laboratorier i Dianalund, mens Kirsten Høegh-Andersen, der er formand for Falsters Hjerte, er Årets Ildsjæl.
Det blev afsløret ved en kåring i Nykøbing Falster mandag aften.
Kåringen er en del af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters store landsdækkende konkurrence, hvor begge nu går videre til finalen i starten af april.
Juryen understregede, at konkurrencen var meget hård - og at alle nominerede fortjente at blive hædret. Men Falsters Hjerte og Højvang Laboratorier løb altså med priserne.
Du kan læse mere om konkurrencen her.