Forsker kritiserer vuggestue-tvang i ghettoer: - Det er at tage børnene som gidsler

Forældre i udsatte områder kan miste børnechecken, hvis ikke deres børn deltager i obligatorisk læringstilbud. Det møder hård kritik fra flere sider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tvungen vuggestue til børn i udsatte boligområde kan skade børnene og få alvorlige konsekvenser for familiens kontakt med det øvrige samfund.

Det frygter Pernille Juhl, forsker ved Center for Daginstitutionsforskning og lektor i psykologi på RUC, der retter hård kritik af den nye lov, som trådte i kraft den 1. juli og tvinger etårige børn i udsatte boligområder i vuggestue 25 timer om ugen, hvis de ikke allerede går i et dagtilbud.

quote Børn, forældre og pædagoger bliver taget som gidsel i en symbolpolitik

Pernille Juhl, forsker ved Center for Daginstitutionsforskning og lektor i psykologi på RUC

Det var den tidligere regering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der vedtog loven.

Deres ønske er at integrere børn fra udsatte boligområder bedre i det danske samfund, og forløbet skal give børn i udsatte boligområder en bedre mulighed for at starte i skolen på lige vilkår med andre børn.

Den forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) lagde blandt andet op til, at børnene skal styrkes sprogligt og blandt andet lære om danske højtider som jul. Hvis børnene ikke møder op, mister forældrene børnechecken, der ligger på cirka 4.557 kroner pr. kvartal til børn mellem nul og to år.

Holder kortene endnu tættere til kroppen

Men tvang er ikke løsningen, mener Pernille Juhl.

Det er ifølge hende vigtigt, at vuggestuen er et frivilligt tilbud. Ellers skaber man et mistillidsforhold mellem pædagoger og forældre, og det kan være fuldstændig ødelæggende for samarbejdet om børnenes trivsel.

Artiklen fortsætter under videoen.

Den 1. juli trådte en ny lov i kraft, som betyder, at etårige fra udsatte boligområder skal sendes i dagtilbud. Mor til tre, Müserref Koc fra Vangkvarteret i Holbæk finder loven urimelig.

- Der er ikke behov for regler, som bygger på tvang. For pædagogerne kan ikke komme til at arbejde med forældrene om børnenes trivsel på det grundlag, og det er en umulig situation, man sætter pædagogerne og forældrene i. Hvis børnene kan mærke, at deres forældre er utrygge ved at aflevere dem, så bliver de selv utrygge, siger Pernille Juhl og fortsætter:

- Det får de konsekvenser, at de forældre, som i forvejen er i kommunens søgelys, holder kortene endnu tættere til kroppen. De prøver at sige så lidt som muligt til det etablerede system, de føler nemlig, alt hvad de siger, bliver brugt imod dem. Det betyder, at man giver dem endnu dårligere oplevelser med det etablerede system.

Koster 94 millioner kroner

Pernille Juhl forudser desuden, at den nye lov risikerer at skade pædagogernes arbejde.

- Man skaber mistillid hos forældrene, og for pædagogerne bliver det også et kæmpe problem, fordi de skal registrere, om børnene kommer og er der i 25 timer, og hvis ikke børnene er det, så skal det indberettes. På den måde gør man pædagogerne til konsulenter i en rolle, hvor de samtidig skal skabe et tillidsfuldt forhold til forældre og børn, og det er at tage dem som gidsler, siger Pernille Juhl.

quote Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Det koster 94 millioner kroner om året at indføre tilbuddet, og pengene skal tages fra satspuljen. Cirka 500 børn ventes ifølge aftalepartier at komme i obligatoriske læringstilbud i 2010. Det tal vil stige til 700 året efter.

- Der er allerede rigtig mange børn af anden etnisk baggrund, som allerede er i dagtilbud. Både børn, forældre og pædagoger bliver taget som gidsel i en symbolpolitik, for det er ikke et særlig stort problem. Men den, som det rammer, bliver ramt rigtig hårdt, siger Pernille Juhl og frygter, at pædagogernes primære arbejde kan blive overtaget af administrativt arbejde.

Pædagoger er imod tvang og straf

Flere organisationer og fagforeninger har allerede kritiseret den nye lov. Alligevel kan pædagogernes fagforening, BUPL, godt se idéen med at få børn fra udsatte boligområder tidligt i dagpleje eller vuggestue.

- Det vil gavne den tidlige indsats og være med til at skabe et fundament for et godt børneliv, men vi er ikke enige i det med tvang og straf, som også er indbygget i loven, siger Pia Ungstrup Petersen, næstformand i BUPL Midtsjælland.

Hvorfor ikke?

- Fordi det vil betyde noget for forældresamarbejdet og dermed også for børnelivet, at det netop er tvang og straf, der gør, at de skal aflevere deres børn, siger næstformanden.

Den nye lov indeholder helt konkret en skærpelse af straffen for ledere i dagtilbud og skoler, der ikke underretter kommunen i sager, hvor der frygtes vold. Det skal nu straffes med op til et års fængsel mod fire måneder i dag.

NY LOV TVINGER ETÅRIGE FRA GHETTOOMRÅDER I VUGGESTUE

Men i stedet for tvang og straf bør man ifølge Pernille Juhl stole på kommunernes nuværende indsats på integrationsområdet.

- Man skal trække meget mere på de erfaringer, som kommunerne gør. Der er allerede gang i en masse brobygning som for eksempel bydelsmødre, hvor man inddrager andre forældre med anden etnisk herkomst, som allerede har deres børn i daginstitutioner i de udsatte boligområder og bruger dem som ambassadører. De skal fortælle om alle de gode ting, der sker i dagtilbuddene, siger Pernille Juhl.

Skulle gælde socialt udsatte over alt

Socialdemokratiet, der var med til at vedtage loven sidste år, havde gerne set, at muligheden omfattede alle socialt udsatte børn, også dem uden for de udsatte boligområder.

- Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser.

- Vi har ikke kunnet komme igennem med vores ønske om, at det skal gælde socialt udsatte over alt, sagde daværende børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.

quote Gennem årtier har vi tabt alt for mange børn fra ghettoområder på gulvet, og de har ikke fået den uddannelse, som de burde få

Louise Schack Elholm (V), medlem af børne- og undervisningsudvalget

Hun er sidenhen blevet udnævnt til børne- og undervisningsminister i den socialdemokratiske regering. Derfor ville TV2 ØST gerne forholde ministeren krikken fra BUPL og forsker Pernille Juhl, men Pernille Rosenkrantz-Theil er på ferie og har derfor ikke mulighed for at kommentere sagen, oplyser børne- og undervisningsministeriet søndag.

Risikerer at tabe børnene på gulvet

Hos Venstre forsvarer Louise Schack Elholm (V), der er medlem af børne- og undervisningsudvalget, den nye lov.

- Vi kan se, at børn fra ghettoområder klarer sig dårligere i skolen, fordi de ikke kan ordentligt dansk, når de kommer i dagintuition, og de bærer præg af det resten af livet, så de ikke får de samme uddannelsesmuligheder, som andre børn gør, siger hun og fortsætter:

- Derfor har vi lavet det tiltag, så alle børn i etårsalderen i ghettoområder skal i daginstitution, så vi ikke taber dem på gulvet. De skal have samme gode muligheder ligesom andre danske børn til at få en uddannelse og senere hen at komme i arbejde i Danmark.

Hvad siger du til krikken af den nye lov?

- Jeg ville ønske, at folk selv sendte deres børn i daginstitution, og at de selv kunne sørge for, at børnene talte så godt dansk, så vi ikke tabte dem på gulvet. Men vi må se i øjnene, at det ikke er lykkes. Gennem årtier har vi tabt alt for mange børn fra ghettoområder på gulvet, og de har ikke fået den uddannelse, som de burde få. Derfor er det nødvendigt at lave nogle yderligere tiltag, så de børn også for mulighed for at kunne dansk så godt, at de kan få sig en uddannelse, svarer Louise Schack Elholm.