Tvungen vuggestue til børn i udsatte boligområde kan skade børnene og få alvorlige konsekvenser for familiens kontakt med det øvrige samfund.
Det frygter Pernille Juhl, forsker ved Center for Daginstitutionsforskning og lektor i psykologi på RUC, der retter hård kritik af den nye lov, som trådte i kraft den 1. juli og tvinger etårige børn i udsatte boligområder i vuggestue 25 timer om ugen, hvis de ikke allerede går i et dagtilbud.
Børn, forældre og pædagoger bliver taget som gidsel i en symbolpolitik
Det var den tidligere regering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der vedtog loven.
Deres ønske er at integrere børn fra udsatte boligområder bedre i det danske samfund, og forløbet skal give børn i udsatte boligområder en bedre mulighed for at starte i skolen på lige vilkår med andre børn.
Den forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) lagde blandt andet op til, at børnene skal styrkes sprogligt og blandt andet lære om danske højtider som jul. Hvis børnene ikke møder op, mister forældrene børnechecken, der ligger på cirka 4.557 kroner pr. kvartal til børn mellem nul og to år.
Holder kortene endnu tættere til kroppen
Men tvang er ikke løsningen, mener Pernille Juhl.
Det er ifølge hende vigtigt, at vuggestuen er et frivilligt tilbud. Ellers skaber man et mistillidsforhold mellem pædagoger og forældre, og det kan være fuldstændig ødelæggende for samarbejdet om børnenes trivsel.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Der er ikke behov for regler, som bygger på tvang. For pædagogerne kan ikke komme til at arbejde med forældrene om børnenes trivsel på det grundlag, og det er en umulig situation, man sætter pædagogerne og forældrene i. Hvis børnene kan mærke, at deres forældre er utrygge ved at aflevere dem, så bliver de selv utrygge, siger Pernille Juhl og fortsætter:
- Det får de konsekvenser, at de forældre, som i forvejen er i kommunens søgelys, holder kortene endnu tættere til kroppen. De prøver at sige så lidt som muligt til det etablerede system, de føler nemlig, alt hvad de siger, bliver brugt imod dem. Det betyder, at man giver dem endnu dårligere oplevelser med det etablerede system.
Koster 94 millioner kroner
Pernille Juhl forudser desuden, at den nye lov risikerer at skade pædagogernes arbejde.
- Man skaber mistillid hos forældrene, og for pædagogerne bliver det også et kæmpe problem, fordi de skal registrere, om børnene kommer og er der i 25 timer, og hvis ikke børnene er det, så skal det indberettes. På den måde gør man pædagogerne til konsulenter i en rolle, hvor de samtidig skal skabe et tillidsfuldt forhold til forældre og børn, og det er at tage dem som gidsler, siger Pernille Juhl.
Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser
Det koster 94 millioner kroner om året at indføre tilbuddet, og pengene skal tages fra satspuljen. Cirka 500 børn ventes ifølge aftalepartier at komme i obligatoriske læringstilbud i 2010. Det tal vil stige til 700 året efter.
- Der er allerede rigtig mange børn af anden etnisk baggrund, som allerede er i dagtilbud. Både børn, forældre og pædagoger bliver taget som gidsel i en symbolpolitik, for det er ikke et særlig stort problem. Men den, som det rammer, bliver ramt rigtig hårdt, siger Pernille Juhl og frygter, at pædagogernes primære arbejde kan blive overtaget af administrativt arbejde.
Pædagoger er imod tvang og straf
Flere organisationer og fagforeninger har allerede kritiseret den nye lov. Alligevel kan pædagogernes fagforening, BUPL, godt se idéen med at få børn fra udsatte boligområder tidligt i dagpleje eller vuggestue.
- Det vil gavne den tidlige indsats og være med til at skabe et fundament for et godt børneliv, men vi er ikke enige i det med tvang og straf, som også er indbygget i loven, siger Pia Ungstrup Petersen, næstformand i BUPL Midtsjælland.
Hvorfor ikke?
- Fordi det vil betyde noget for forældresamarbejdet og dermed også for børnelivet, at det netop er tvang og straf, der gør, at de skal aflevere deres børn, siger næstformanden.
Den nye lov indeholder helt konkret en skærpelse af straffen for ledere i dagtilbud og skoler, der ikke underretter kommunen i sager, hvor der frygtes vold. Det skal nu straffes med op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
NY LOV TVINGER ETÅRIGE FRA GHETTOOMRÅDER I VUGGESTUE
De mindste børn i landets udsatte boligområder skal ikke længere kun hænge i mors skørter og fars bukseben. De skal tvinges i en ny form for vuggestuer, hvor de skal lære om danske traditioner og dansk sprog.
Den nye lov trådte i kraft den 1. juli 2019 og vil koste 94 millioner kroner om året. Der er sat 210 millioner kroner af i perioden 2018-2021 til formålet. Se aftalen om her:
- Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
- Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog og udvikle deres generelle læringsparathed.
- De skal også lære danske traditioner og højtider at ende som for eksempel jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn. Og så skal de lære demokratiske normer og værdier, som at drenge og piger er lige meget værd, at man skal respektere forskellige synspunkter på tværs af køn og baggrund, og at børnene har indflydelse på aktiviteter i dagligdagen.
- Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der for så vidt muligt skal finde sted mens børnene er vågne. De skal altså ikke sove til middag, når de er der.
- Den nye form for institution skal være gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.
- Forældre i udsatte boligområder, der vil passe deres barn selv, kan godt få lov til det, hvis de selv er i stand til at lære barnet om dansk sprog og traditioner. Det vil kræve tilsynsbesøg fra kommunen, og at begge forældre taler dansk svarende til det, der kræves for at bestå 9. klasse.
- Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.
- Begge forældre skal desuden deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet.
- Som del af aftalen skærpes straffen desuden for ledere i offentlig tjeneste eller hverv - eksempelvis i dagtilbud og skoler - som ikke overholder de pligter, de er underlagt, herunder underretningspligten.
- Svigt kan fremover koste op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
- Underretningspligten betyder, at ledere har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempel udsættes for vold eller overgreb.
- Ændringerne om obligatorisk læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli 2019.
- Ændringerne om strafskærpelse for ledere forventes at træde i kraft 1. januar 2019.
Kilder: Børne- og Socialministeriet.
Men i stedet for tvang og straf bør man ifølge Pernille Juhl stole på kommunernes nuværende indsats på integrationsområdet.
- Man skal trække meget mere på de erfaringer, som kommunerne gør. Der er allerede gang i en masse brobygning som for eksempel bydelsmødre, hvor man inddrager andre forældre med anden etnisk herkomst, som allerede har deres børn i daginstitutioner i de udsatte boligområder og bruger dem som ambassadører. De skal fortælle om alle de gode ting, der sker i dagtilbuddene, siger Pernille Juhl.
Skulle gælde socialt udsatte over alt
Socialdemokratiet, der var med til at vedtage loven sidste år, havde gerne set, at muligheden omfattede alle socialt udsatte børn, også dem uden for de udsatte boligområder.
- Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser.
- Vi har ikke kunnet komme igennem med vores ønske om, at det skal gælde socialt udsatte over alt, sagde daværende børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.
Gennem årtier har vi tabt alt for mange børn fra ghettoområder på gulvet, og de har ikke fået den uddannelse, som de burde få
Hun er sidenhen blevet udnævnt til børne- og undervisningsminister i den socialdemokratiske regering. Derfor ville TV2 ØST gerne forholde ministeren krikken fra BUPL og forsker Pernille Juhl, men Pernille Rosenkrantz-Theil er på ferie og har derfor ikke mulighed for at kommentere sagen, oplyser børne- og undervisningsministeriet søndag.
Risikerer at tabe børnene på gulvet
Hos Venstre forsvarer Louise Schack Elholm (V), der er medlem af børne- og undervisningsudvalget, den nye lov.
- Vi kan se, at børn fra ghettoområder klarer sig dårligere i skolen, fordi de ikke kan ordentligt dansk, når de kommer i dagintuition, og de bærer præg af det resten af livet, så de ikke får de samme uddannelsesmuligheder, som andre børn gør, siger hun og fortsætter:
- Derfor har vi lavet det tiltag, så alle børn i etårsalderen i ghettoområder skal i daginstitution, så vi ikke taber dem på gulvet. De skal have samme gode muligheder ligesom andre danske børn til at få en uddannelse og senere hen at komme i arbejde i Danmark.
Hvad siger du til krikken af den nye lov?
- Jeg ville ønske, at folk selv sendte deres børn i daginstitution, og at de selv kunne sørge for, at børnene talte så godt dansk, så vi ikke tabte dem på gulvet. Men vi må se i øjnene, at det ikke er lykkes. Gennem årtier har vi tabt alt for mange børn fra ghettoområder på gulvet, og de har ikke fået den uddannelse, som de burde få. Derfor er det nødvendigt at lave nogle yderligere tiltag, så de børn også for mulighed for at kunne dansk så godt, at de kan få sig en uddannelse, svarer Louise Schack Elholm.