Regeringens plan om overvågning får kritik - man har ret til privatliv

Arkivfoto. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Regeringens plan om mere tv-overvågning øger presset på borgernes personlige frihed, lyder det i høringssvar.

For at bekæmpe kriminalitet og fremme trygheden vil regeringen give politiet, private og kommuner øget adgang til tv-overvågning.

Men lovforslagene, som knytter sig til regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, vil være et alvorligt indgreb i retten til at bevæge sig frit, lyder det i flere høringssvar.

Kritikken kommer blandt andet fra IT-Politisk Forening, som arbejder for at mindske overvågning i samfundet.

Selv om der er fordele ved et obligatorisk register, indebærer det også en øget adgang til misbrug og sikkerhedsbrud

— Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

- Den massive tv-overvågning i det offentlige rum, som lovforslaget giver mulighed for, udgør efter IT-Politisk Forenings vurdering et særdeles alvorlig indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv og databeskyttelse, retten til at bevæge sig frit, lyder det blandt andet i foreningens høringssvar.

Ud over øget brug af tv-overvågning fra både politiets, kommunernes og privates side indeholder regeringens plan mere automatisk registrering af nummerplader og bedre adgang for politiet til at tage billeder af personer i det offentlige rum.

Tiltagene kan øge presset på den personlige frihed

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at tiltagene vil øge presset på borgernes personlige frihed.

- Instituttet savner i udkastet overvejelser om, at tv-overvågning skal gennemføres, så det virker mindst muligt indgribende for den enkelte borger, skriver Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.

- Det gælder blandt andet princippet om, at tv-overvågning normalt bør begrænses mest muligt, så der for eksempel ikke sker overvågning hele døgnet, hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til formålet.

Med lovudkastet foreslår regeringen, at det bliver obligatorisk for både private og offentlige myndigheder at registrere sig i politiets register over overvågningskameraer. Det, der hedder Polcam.

Det skal gøre det lettere for politiet at få afgang til overvågningsvideoerne, når de efterforsker en sag. Det vil dog øge risikoen for misbrug, bemærker instituttet.

- Selv om der er fordele ved et obligatorisk register, indebærer det også en øget adgang til misbrug og sikkerhedsbrud, som gør det nødvendigt at regulere, hvem der har adgang til registeret og under hvilke betingelser, står der i høringssvaret.

Politiet kan få frit slag

Politiet kan få frit slag til at anvende alle offentlige og private danske overvågningskameraer i forbindelse med efterforskning, hvis regeringens forslag til en sikkerhedspakke bliver vedtaget.

Tænketanken Justitia sætter spørgsmålstegn ved, om den udvidede adgang til tv-overvågning er så effektivt, at det er proportionelt med indgrebet i borgernes frihedsrettigheder.

- Dette må særligt ses, i lyset af at det ikke ses dokumenteret, at øget overvågning har en præventiv virkning ved voldsforbrydelser, skriver Justitia i sit høringssvar.

- Der er ligeledes en risiko for, at lovinitiativer som dette kan bane vejen for, at overvågning også indføres på andre områder og kriminalitetstyper end dem, der nu er tilsigtet med lovforslagene.

Nyhedsoverblik

Håndboldherrer fra TMS klar til pokalsemifinale i Jylland

play-circle LYT
TMS Ringsteds cheftræner Marc Uhd under herreligaopgøret mod GOG i Ringsted Hallerne 20. april 2024. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

TMS Ringsteds herrehåndboldhold spiller i dag pokalsemifinale i Jyske Bank Boxen i Herning. Klokken 13.30 møder holdet Sønderjyske i klubbens første Final 4 i pokalturneringen.

Finalepladsen kommer i en sæson, hvor klubben arbejder med et af håndboldligaens laveste budgetter og samtidig har måttet flytte hjemmekampe, fordi taget i den normale arena er i risiko for at styrte sammen. I øjeblikket spiller holdet i en mindre hal med plads til mellem 500 og 600 tilskuere.

Sportsligt kommer TMS til Herning med momentum og en stime på syv kampe uden nederlag. Flere end 800 lokale fans tager med fra Ringsted for at støtte håndboldherrerne.

Kalundborg Rock'er tilføjer flere kunstnere til årets festival

play-circle LYT
(Arkivfoto) Foto: Kalundborg Rocker

Kaludborg Rock'er løfter sløret for flere navne til årets festival.

Hele syv navne tilføjer de til plakaten, som blandt andet er Jimilian, Branco og Lis Sørensen.

Derudover er LYDSYN, Von Quar, The Volbeat Tribute og Ude af kontrol tilføjet til årets program.

Dermed er i alt 17 kunstnere sat på årets musikprogram, som løber af stablen fra den 6. til 8. august.

Folk må forvente 38 minutters strømafbrydelse om året

play-circle LYT

Borgere kan fremover forvente op til 38 minutters strømafbrydelse om året i gennemsnit.

Det er en stigning på to minutter i forhold til det hidtidige mål på 36 minutter og svarer til en stigning på fem procent.

Det fremgår af et nyt planlægningsmål for elforsyningssikkerheden, som forsyningsminister Lars Aagaard (M) har fastsat efter anbefaling fra Energinet.

Med justeringen vil der være strøm i kontakten 99,993 procent af tiden. Ifølge ministeren er elforsyningssikkerheden blandt verdens højeste.

Uheld spærrer højre spor på E55

play-circle LYT

Et uheld spærrer lørdag morgen højre spor på Sydmotorvejen i nordgående retning fra Farø mod Køge mellem afkørsel 41 Vordingborg og afkørsel 40 Udby.

Politi og redningsmandskab er på stedet og arbejder ved ulykkesstedet. Trafikanter skal forvente forsinkelser.

- Der er tale om en lastbil, der kørte ind i autoværnet på grund af et sprunget dæk. Der er ingen tilskadekomne, oplyser Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

En skiltevogn holder ved ulykkesstedet, men et spor er nu åbent.

- Vi forventer, at der er helt ryddet op og åbnet inden klokken 10, siger Bo George Petersen.

Lørdag kan blive et isdøgn

play-circle LYT
(Arkivfoto) Foto: Søren Skærbæk Jensen

Der er stor sandsynlighed for, at lørdag bliver et såkaldt isdøgn, hvor der ikke bliver målt temperaturer over frysepunktet i 24 timer.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner.

- Der er stor sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre. Men lokalt kan vi måske godt nå over frysepunktet, siger hun.

Natten til lørdag har været den koldeste nat i februar i år. Der er blevet målt ned til minus 13 grader, hvilket er den lavest målte temperatur denne måned.

Den højeste temperatur, der er blevet målt i lørdagsdøgnet indtil videre lørdag klokken 08.41, er 0,6 frostgrader, siger hun.

Lørdag begynder iskold

play-circle LYT
Foto: Liselotte Krogh - TV2 ØST
Af Jonas Damsbo og Christina Jul Nielsen
I samarbejde med TV 2

Temperaturen er raslet ned på termometret i løbet af natten, så vi nu står med februars hidtil koldeste nat.

Det er en kombination af rolige vindforhold, klart vejr og et snedække, der alt sammen er med til at give den iskolde start på lørdagen.

Koldest er det i Aalborg med ned til 13,3 graders frost i skivende stund. Men også ved Karup og Isenvad meldes der om tocifrede frostgrader.

I resten af landet ligger temperaturen mellem et par graders frost og ned til knap ti frostgrader.

Generelt er det koldeste ned gennem det centrale Jylland. Temperaturen kan stadig nå at falde yderligere i løbet af morgenen.

Temperaturobservationer lørdag klokken 6.15. Foto: TV 2 Vejr

Advarer om glatte veje flere steder

play-circle LYT

Bilister skal køre forsigtigt her til morgen, for flere steder her i regionen er der sne- og isglatte veje.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Det gælder Kalundborg, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Stevns og Faxe kommuner samt Lolland Kommune.

Der er saltet på vejene, oplyser Vejdirektoratet.

DSB forlænger periode med færre myldretidstog

play-circle LYT

DSB forlænger perioden med færre supplerende myldretidstog på strækningerne København H-Kalundborg, CPH Lufthavn-Slagelse/Odense, København H-Fredericia og Fredericia-Aarhus H frem til og med fredag 20. februar.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Årsagen er mangel på køreklare togsæt, og DSB opfordrer derfor passagerer på de berørte strækninger til at tjekke Rejseplanen, inden de tager af sted. Ændringerne rammer især myldretidstrafikken, hvor de ekstra tog normalt skal aflaste de mest travle afgange.

Hvis passagerer bliver mere end 30 minutter forsinket, kan de søge kompensation via DSBs rejsetidsgaranti på selskabets hjemmeside. Har man en pladsbillet til et tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen eller ændringerne, kan pladsbilletten refunderes uden gebyr.

27-årig varetægtsfængslet i voldtægtssag

play-circle LYT

En 27-årig mand blev fredag ved Retten i Næstved varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for i alt 11 forhold begået mod en 28-årig kvinde fra Korsør, som han i perioder har været i et forhold med. Sigtelserne omfatter blandt andet voldtægt, grov vold, stalking, trusler og hærværk. Forholdene skal ifølge politiet være begået fra november 2024 og frem til 11. februar 2026.

Grundlovsforhøret blev gennemført som åbent retsmøde, selv om anklagemyndigheden på forhånd havde varslet, at man ville anmode om dørlukning. Retten valgte at varetægtsfængsle manden efter retsplejelovens paragraf 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Det vil sige med henvisning til både risiko for nye lovovertrædelser og risiko for, at efterforskningen kan blive vanskeliggjort, hvis han er på fri fod.

Ifølge senioranklager Charlotte Skovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nægter den 27-årige sig skyldig i alle forhold. Under grundlovsforhøret nægtede han at forklare sig i retten.

- Han nægtede det hele, så der var jo kun altså sigtelserne og så dokumentation omkring hvorfor mistankegrundlaget var der efter vores overbevisning, siger Charlotte Skovmand.

Dommeren fandt, at der er et tilstrækkeligt mistankegrundlag til at varetægtsfængsle manden i første omgang i fire uger.

Snerydder anholdt for narkokørsel

play-circle LYT

En chauffør i en lastbil, som ryddede sne på Sydsjælland, blev fredag morgen anholdt ved Præstø af Tungvogns Center Øst.

Det skete, efter der var kommet flere tips fra borgere om, at chaufføren kørte narkopåvirket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 45-årige mand lå og sov i lastbilen med motoren tændt på en rasteplads, da politiet vækkede ham.

En test slog positivt ud på kokain, og der blev fundet en smule stof i lastbilen.  

Chaufføren erkendte narkokørslen og fik udtaget en blodprøve, inden han blev løsladt. 

- Lastbilen vejer 42 tons, og med en sneplov foran bliver det et særdeles farligt køretøj at have på vejene med en påvirket chauffør bag rattet.

- Så jeg er tilfreds med, at vi fik sat en stopper for den farlige kørsel, siger Vicepolitiinspektør Thomas Hartmann, der er leder af Tungvognscenter Øst.

Vicepolitiinspektøren takker samtidig de borgere, der meldte ind om sagen.

27-årig mand sigtet for voldtægt og stalking

play-circle LYT

En 27-årig mand bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Han er sigtet for i alt 11 forhold begået mod en 28-årig kvinde fra Korsør, som han i perioder har været i forhold med.

Forholdene drejer sig blandt andet om voldtægt, grov vold, stalking, trusler og hærværk.

Det oplyser Charlotte Skovmand, senioranklager ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

De 11 forhold, som manden er sigtet for, skal have fundet sted i perioden fra november 2024 og frem til den 11. februar 2026.

Grundlovsforhøret bliver afholdt fredag klokken 13.30, hvor senioranklageren vil anmode om dørlukning.