Nu bliver det lettere at lade elbilen op

Ny aftale gør det lettere at lade en elbil i det offentlige rum. Foto: Grafik: Lonni Haugaard - TV2 ØST

En ny brancheaftale vil sikre 23.000 ladestandere til elbiler i Danmark i 2025. FDM støtter aftalen.

Efter flere års stilstand stryger salget af elbiler i vejret. Og i fremtiden bliver det langt lettere at køre elbil.

Inden for fem år bliver antallet af ladestandere femdoblet, og det bliver langt mere enkelt for forbrugeren at tanke strøm og betale for den.

Alle de store aktører i branchen har netop indgået en aftale, der gør det markant lettere at oplade sin elbil i det offentlige rum. Uden køer, hvad enten man er i byerne, på landet eller langs motorvejsnettet.

Det bebuder Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance.

- Vi ved, at det er afgørende for valget om at købe en elbil, at det skal være let. Denne aftale sikrer meget mere ladeinfrastruktur i hele landet, og forbrugerne kan nemt oplade ved alle ladestandere uanset kundeforhold, siger hun.

Aftalen mellem ni operatører dækker 95 procent af lademarkedet herhjemme og er åben for, at flere operatører går med.

Ambitionen er 23.000 ladere i 2025

Der er nu cirka 4000 ladestandere i Danmark, og der forventes inden nytår at være opsat i alt 5500. Branchen har som ambition, at der i 2025 er 23.000 ladere over hele landet.

1000 af dem bliver lynladere, 2000 hurtigladere og 20.000 normalladere. 100 af lynladerne målrettes områder uden mange elbiler, det vil sige uden for de store byer og ikke langs motorveje.

- Vi forpligter hinanden på, at der er ladestandere nok i forhold til udviklingen i antallet af elbiler. Og man skal altid kunne betale for ad hoc-opladning med kreditkort gennem en app, siger Lærke Flader.

Med i aftalen er operatørerne Aura Energi, Clever, Eon, EVBox, Flexcharge, Ionity, Sargo, Spirii og Zapp Mobility. Desuden er eksperter fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, med samt dagligvarekæden Lidl.

Aftalen støttes af FDM, bilejernes interesseorganisation for over 250.000 husstande.

- Det er glædeligt, at branchen nu fjerner barrierer og gør det nemmere at være elbilist med mange flere ladestandere og nem og åben adgang til ladenetværket, siger chefkonsulent i FDM Ilyas Dogru.

Alle ni operatører tilmelder sig samme it-platform. Dermed kan man se andre firmaers ladestandere i et bestemt område på sin egen operatørs app. Og betalingen bliver nemmere end i dag.

- Man skal ikke til at sætte sig ind i et kæmpestort marked. Vi får flere ladestandere, det bliver mere enkelt, og der bliver mere konkurrence, opsummerer Lærke Flader.

Nyhedsoverblik

DR og DMI vil lave fælles vejr-app

play-circle LYT
Ekstremt vejr vil være hyppigere. Derfor er der brug for en stærkere vejr-app, mener DMI og DR. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På grund af den stigende mængde af ekstremt vejr vil DR og DMI nu undersøge muligheden for at lave en vejrapp i fællesskab. Det oplyser DR fredag.

Formålet med at kombinere DR's public service-platform og DMI's myndighedsansvar for vejret er at nå bredest muligt ud med pålidelig information om vejret hurtigt.

- Vejret spiller i forvejen en stor rolle i DR's nyhedsdækning, fordi det berører os alle og har direkte indflydelse på mange samfundsforhold, udtaler underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje.

DMI har allerede har en vejrapp, men med en ny app kan opgaven løses bedre, mener DMI's direktør Marianne Thyring.

- Vi har i dag allerede en flittigt brugt app, men den kan gøres meget bedre i samarbejde med DR. Ved at slå os sammen kan vi skabe størst mulig samfundsværdi for borgerne, så de kan følge med i vejret og forberede sig.

Hvis DR's og DMI's forslag bliver godkendt, er hensigten, at vejrappen skal være klar til at tage i brug i løbet af 2027.

Skulle til vinsmagning - pludselig sad han fast i sneen

play-circle LYT
Bill Brodersen, der bor i Dalby, skulle efter planen afholde en vinsmagning fredag eftermiddag. Men allerede fredag morgen havde bilen svært ved at komme afsted.

Formaninger, anbefalinger, opfordringer kan være mange i disse dage.

Én af dem, der måtte lære det på den hårde måde, er Bill Brodersen, der bor i Dalby i Faxe Kommune. Han mødte TV2 ØST mødte på vejen fredag middag, hvor han sad fast i sin bil.

- Jamen, jeg sidder jo her, fordi jeg ikke er så intelligent, joker han.

- Jeg ved jo godt, vi ikke skal køre ud, men jeg har en vinsmagning, som jeg skal ud at holde i eftermiddag. Og så har jeg prøvet med spaden og se, om jeg kunne komme ud og op til Karisevejen, fortæller han.

- Jeg havde regnet med at vejene bare var en lille smule skrabet, men det er de så ikke, kan jeg se nu.

Reporter gav en hånd med, da bilist sad fast

play-circle LYT
Vores journalist og fotograf i marken hjalp til, da de mødte en bilist i nød.

TV2 ØSTs reporter Rasmus Krøll er fredag ude på vejene her i regionen og møde nogle af dem, der tør begive sig ud i den tykke sne.

I Dalby i Faxe måtte han give en hånd med, da en bilist havde svært ved at komme frem.

Følg med i TV2 ØSTs liveblog herunder.

Stribevis af afgange aflyses på Østbanen

play-circle LYT

Også på Østbanen meldes der nu om aflysninger.

Aflysningerne skyldes vejret, oplyser Lokaltog.

Disse afgange aflyses

Tognummer

Afgangstid

Afgangsstation

Ankomsttid

Ankomststation

Fejlgruppe

Togbus

170062

12:29

Hårlev

12:41

Køge

Vejrlig

Nej

170073

12:47

Køge

12:59

Hårlev

Vejrlig

Nej

170066

12:59

Hårlev

13:11

Køge

Vejrlig

Nej

170077

13:17

Køge

13:49

Faxe Ladeplads

Vejrlig

Nej

170077

13:17

Køge

13:49

Faxe Ladeplads

Vejrlig

Nej

170081

13:47

Køge

13:59

Hårlev

Vejrlig

Nej

170074

13:59

Hårlev

14:11

Køge

Vejrlig

Nej

170078

14:07

Faxe Ladeplads

14:41

Køge

Vejrlig

Nej

170078

14:07

Faxe Ladeplads

14:41

Køge

Vejrlig

Nej

170085

14:17

Køge

14:29

Hårlev

Vejrlig

Nej

170089

14:47

Køge

14:59

Hårlev

Vejrlig

Nej

Hjemmepleje udfordret af sneen - må prioritere benhårdt

play-circle LYT
Sygeplejerske Sascha Mandelberg er ude på vejene for at hjælpe borgere i distrikt Præstø i dag.

Ovenpå et vildt snedøgn må hjemmeplejen i Vordingborg Kommune lave benhård prioritering, ligesom sneberedskabet, der rydder vejene.

En prioritering, der sikrer, at hjælpen når frem til de mest akutte borgere.

- Vi har både kollegaer, der er sneet inde og en del små ufremkommelige veje, så vores ledelse har lavet en beredskabsplan.

-  Planen sikrer, at vi når frem til vores mest akutte borgere, siger Sascha Mandelberg, sygeplejerske i hjemmeplejen i Vordingborg Kommune.

I dag kører Sascha Mandelberg i distrikt Præstø. Normalt ville hun køre sin vagt alene, men i dag følges hun med sygeplejerske Mette-Marie Madsen.

- Af sikkerhedsmæssige årsager kører vi to og to i dag. Vi har skovl og lygter med i bilen og direkte linje til beredskabet, hvis det bliver noget rigtig skidt ude på de små veje, siger Sascha Mandelberg.

De to sygeplejersker beretter, at de store veje generelt er til at komme rundt på, men at de laver en vurdering, hver gang de ankommer til en borger.

To søer er nu mulige at gå på, skriver kommune

play-circle LYT
Kalundborg Kommune har nu åbnet for to skøjtesøer. Foto: Kalundborg Kommune

Det er nu muligt at gå på to søer i Kalundborg.

Det skriver kommunen på dens hjemmeside.

Der er tale om Høng Hallen Sø og Sejerø Gadekør Sø, som er åbnet fordi de overholder de 13 centimeter, der er krav til isens tykkelse.

Søerne er en del af kommunens liste over syv udvalgte søer, som kan åbnes som skøjtesøer.

Kalundborg Kommunes skøjtesøer

Sted

Krav til isens tykkelse

Åben?

Ellinglund, Kalundborg

13 cm

Nej

Gørlev Sø

13 cm

Nej

Høng Hallen Sø

13 cm

Ja

Rørby Regnvandsbassin

13 cm

Nej

Sejerø Gadekær

13 cm

Ja

Snertinge Gadekær

13 cm

Nej

Østergårdsparken Sø, Ubby

13 cm

Nej

Kommunen minder om, at al færdsel på søerne er på eget ansvar, og at man selv bør holde øje med ændringer i vejrforholdene over weekenden, da hjemmesiden kun opdateres i hverdagene.

Slæbebåd bryder isen

play-circle LYT

Både torsdag og fredag har Søværnets Istjeneste været i aktion i farvandene mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Fredag formiddag er slæbebåden igen i gang med at bryde isen ved Guldborgbroen mellem Lolland og Falster for at hjælpe skibe igennem.

- Det er første gang, at vi har prøvet det. Der har ikke været så meget skibsfart her. De sidste par dage har vi ikke kunnet få noget igennem på grund af is, sagde Michael Storgaard, der er brofoged ved Guldborgbroen, torsdag til TV 2.

Læs mere i TV2 ØST's liveblog herunder 👇

Aflysninger på Tølløsebanen

play-circle LYT
Der er flere aflysninger på Tølløsebanen. Foto: Rasmus Krøll - TV2 ØST - Arkiv

To tog er aflyst på Tølløsebanen fredag - og det skyldes ikke vejret.

Det oplyser Lokaltog i en mail til TV2 ØST.

DISSE AFGANGE ER AFLYSTE

Tognummer

Afgangstid

Afgangsstation

Ankomsttid

Ankomststation

Fejlgruppe

Togbus

130044

10:37

Tølløse

11:26

Slagelse

Lokomotivførerforhold

Nej

130045

11:32

Slagelse

12:23

Tølløse

Lokomotivførerforhold

Nej

Stor sneplov kørt i grøften

play-circle LYT

Beredskabet arbejder på højtryk for at gøre vejene mere fremkommelige, men selv store køretøjer kan blive sat til vægs, når kong vinter viser tænder, som i dag.

Fredag morgen endte en sneplov i grøften, da den kom kørende mellem Karise og Store Heddinge.

- Vi kommer kørende ude i kanten af vejen, og så ramte vi affaldsskakten og så skred vi, fortæller chauffør Kenneth Nielsen.

- Man får da et lille chok, men man skal bare holde fast i rettet.

Derfor har Kenneth Nielsen nu ringet efter et bjærgningskøretøj, som skal trække hans sneplov fri.

Læs mere i TV2 ØST's liveblog herunder 👇

Sender elever ud i livets skole

play-circle LYT
Vordingborg Privatskole sender eleverne ud i det hvide landskab.

- Ingen elever vil om 20 år kunne huske, hvad de lavede i tysk eller matematik en fredag. Men de vil kunne huske, at en fantastisk snedag i februar 2026 lukkede store dele af landet ned. Derfor har vi sendt eleverne tidligt på vinterferie.

Sådan lyder det i et opslag på Vordingborg Privatskoles Facebook. 

Skolen vil ikke bruge onlineundervisning eller give eleverne hjemmeopgaver. 

- Elevernes eneste “lektie” er at hygge sig, bygge snemænd og -kvinder, drikke varm kakao og skabe nogle gode barndomsminder. Pas godt på jer selv i vintervejret – og god vinterferie, slutter opslaget. 

Du kan følge med i TV2 ØSTs liveblog herunder.

Frede har sagt farvel til sin kærlighed

play-circle LYT

Torsdag sagde Frede Rasmussen - kendt fra TV 2-dokumentaren "Fræk fyr til Frede" - farvel til sin store kærlighed.

Lars Kobberø Andersen blev 73 år og blev bisat fra kapellet i Sakskøbing.

Frede Rasmussen var den eneste pårørende, der deltog, skriver Folketidende.

TV2 ØST talte med Frede Rasmussen kort efter dødsfaldet, hvor han blandt andet sagde:

- Den kærlighed, jeg har fået sammen med Lars - det er den største gave, jeg har fået.

Derudover deltog LGBT-foreningen Regnbuen Lolland-Falster og venner af Lars Kobberø Andersen samt folk fra produktionen af dokumentaren.

Lars Kobberø Andersen døde 18. januar af en hjerneblødning, han pådrog sig fire dage tidligere.

Millioner skal løfte to af regionens sygehuse

play-circle LYT
Holbæk Sygehus får 13 millioner kroner fra den nye fond. Arkiv Foto: Region Sjælland

Regeringen fordeler i alt 600 millioner kroner til fysiske forbedringer af landets sygehuse fra en ny sundhedsfond.

Region Sjælland får 92,7 millioner kroner af pengene, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Mens Holbæk Sygehus får 13 millioner kroner, er der 50 millioner kroner på vej til Sjællands Universitetshospital Nykøbing Falster.

Pengene skal bruges til at renovere og modernisere bygninger, men der er også penge til teknologi og udstyr. Det skal sikre, at rammerne er tidssvarende, lyder det.

- Det skal ikke være ens postnummer, der er afgørende for, hvilket sundhedsvæsen, man møder i Danmark. Snart bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden lagt sammen, og i den forbindelse skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke glemmer udkanten af det nye Region Østdanmark. Den her bevilling er et stærkt signal om, at det gør vi ikke, siger Louise Elholm (V), der er medlem af Folketinget og valgt i Sjællands Storkreds.