Nu er det Pias tur.
Sådan står der på den socialdemokratiske kampagne med den rødhårede social- og sundhedsassistent Pia, der smiler i sin lyseblå uniform.
Under overskriften står der, at bedre løn og arbejdsvilkår skal bidrage til at løse udfordringer med rekruttering.
Grimt når det så åbenlyst nu handler mere om at købe sig til stemmer her i valgkampens slutspurt
Tirsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) et udspil, der skal sikre ansatte i den offentlige sektor bedre løn- og arbejdsvilkår.
Socialdemokratiet vil fra 2030 afsætte tre milliarder kroner om året til området, som ifølge partiets egne beregninger vil give en lønstigning på 2.000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte.
Et endnu ukendt beløb skal bruges i årene 2024-2029. Det skyldes, at det for eksempel er besværligt at skaffe og fastholde sygeplejersker og social- og sundhedsansatte.
Mette Frederiksen ønsker ikke at pege på konkrete grupper, der kan se frem til lønstigning.
I stedet fremlægger partiet syv principper for, hvordan ordningen skal sættes sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere.
Socialdemokratiets syv principper
Socialdemokratiet præsenterer i udspillet syv principper, der skal forbedre løn og arbejdsvilkår. De lyder som følger:
1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne
Udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årene, der kommer.
2. Skal sikre mere lige aflønning
Udmøntningen skal nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.
3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver
Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for vores velfærdssamfund.
4. Skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid
Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid.
5. Skal bidrage til, at der bruges færre vikarer
Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat i stedet for at have en mere løs tilknytning gennem for eksempel vikarbureauer.
6. Skal baseres på solidt fagligt grundlag
Trepartsaftalen skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.
7. Skal indføres økonomisk ansvarligt
I Danmark lever vi af vores eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Ligeledes oplever vi i disse tider den højeste inflation i årtier. Derfor skal de aftalte forbedringer være fuldt finansierede og dermed indfases gradvist frem mod 2030 i takt med finansieringen.
Kilde: Socialdemokratiet
Derfor får vælgerne inden folketingsvalget ikke svar på, hvem der skal have gavn af de forbedrede arbejdsvilkår.
Vermund kalder det kynisk
Udspillet får hård kritik af Det Konservatives Folkepartis finansordfører, Rasmus Jarlov, der kalder det et forsøg på at give gaver til offentligt ansatte op til et valg.
- Grimt når det så åbenlyst nu handler mere om at købe sig til stemmer her i valgkampens slutspurt, skriver han på Twitter.
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener også, at Socialdemokratiets udspil dufter af at købe stemmer.
- Man må IKKE betale folk for deres stemme, men er det ikke nærmest det, Mette Frederiksen gør, når hun seks dage før valget udlover tre milliarder kroner i lønstigning til udvalgte offentlige ansatte? Jeg har ikke ord for, hvor kynisk det er, skriver hun på Twitter.
Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, mener, det er uansvarligt at skrue høje lønforventninger op i tid med høj inflation.
- Hvis man deler lønstigninger ud i valgkamp i stedet for ved forhandlingsbordet, undergraves den danske model, skriver han på Twitter.
Mette Frederiksen afviser kritikken
Ifølge Mette Frederiksen har udspillet dog intet at gøre med, at der er valgkamp.
- Nogen vil givet allerede nu tænke, at vi kun siger det, fordi der er mindre end en uge til, valget skal afholdes. Det gør vi ikke.
- Lad mig minde om sidste gang, vi stod her for fire år siden. Dengang foreslog vi det, der i folkemunde hedder Arne-pensionen, siger Mette Frederiksen.
Regeringens støtteparti SF er i udgangspunktet tilfreds med, at regeringen tirsdag aften er kommet med et udspil om forbedrede vilkår i den offentlige sektor.
- Det er positivt, at Socialdemokratiet endelig melder sig ind i kampen for ligeløn, men ærlig talt: 2030 er alt, alt for sent. Området skriger på ligeløn, lige nu, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Socialdemokratiet har foreslået skattelettelser for fire milliarder, og dem synes jeg da, de skal droppe og så bruge pengene på velfærd og ligeløn i stedet for. Det er fint, at de erklærer sig enige med SF i, at lønnen skal prioriteres, men vi skal også løfte velfærden, tilføjer hun.
Politikere blander sig i lønvilkår
Problemet med at skaffe og fastholde personale har været kendt i årevis, og siden regeringen trådte til i 2019, er kritikken eskaleret.
Sidste år strejkede sygeplejerskerne i ti uger for at få bedre vilkår. Dengang greb Folketinget ind og stoppede strejken med en hastelov.
På det tidspunkt afviste Socialdemokratiet at hæve lønnen, og i dag lyder argumentet, at den slags ikke skal ske i forbindelse med en konflikt.
Både organisationer og politiske modstandere har fremhævet, at det går imod den danske model, når politikere blander sig i lønvilkår.