Hvert 10. barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling

Og i 2019 var det ifølge Danske Regioner hvert 10. barn herhjemme, der kom til verden efter fertilitetsbehandling. Foto: Pixabay

Et stigende antal børn bliver lavet på fertilitetsklinikker frem for i dobbeltsengen, fordi vi venter længere.

Det er langtfra alle kvinder og par, der lykkes med at få et barn ad naturlig vej.

For gruppen af 25- til 45-årige er manglende fertilitet ligefrem en hyppigere lidelse end eksempelvis astma og diabetes, skriver Danske Regioner i et notat.

Det får stadig flere til at række ud efter hjælp til at styrke fertiliteten.

Og i 2019 var det ifølge Danske Regioner hvert 10. barn herhjemme, der kom til verden efter fertilitetsbehandling.

Senere tal er ikke gjort op endnu.

Der er flere årsager til udviklingen, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab Janni Vikkelsø Jeppesen.

- Det er komplekst, men noget handler om, at vi får børn senere i livet. Og man ved, at fertiliteten falder i takt med, at kvinden bliver ældre.

Også andre faktorer kan spille ind. Eksempelvis kan rygning, alkohol, overvægt og kønssygdomme såsom klamydia påvirke frugtbarheden.

Succesfuld graviditet er aldersbetinget

Der foretages årligt mellem 18.000 og 20.000 inseminationer, som ofte er det første valg for behandling af ufrivillig barnløshed.

En anden type behandling er reagensglas-behandling.

Fra 2013 til 2019 er antallet af behandlinger, hvor kvinder får udtaget æg, som bliver befrugtet med mandens sæd i et reagensglas i et laboratorium, steget fra 15.000 til 22.000 om året i Danmark.

Det er en stigning på 47 procent.

Det er især kvinder over 40, der modtager den sidstnævnte behandling.

Selv om mange kan hjælpes med fertilitetsbehandling, er sandsynligheden for en succesfuld graviditet aldersbetinget.

Flere skal få lyst til børn tidligere

Derfor bør der, ifølge formanden for Dansk Fertilitetsselskab, gøres noget, så flere får lyst til at få børn tidligere i livet:

- Selvfølgelig er det noget, vi som samfund skal kigge ind i og se på, om vi kan lave nogle ændringer.

- Eksempelvis om man kan gøre det mere attraktivt at gå på barsel under sin uddannelse - og på den måde komme hen over den hurdle med, at man både skal have uddannelse, job og bil, før man begynder at overveje at få sit første barn. Det vil gøre en forskel, siger hun.

Når et par har forsøgt at blive gravid i mere end et år, uden at det er lykkedes, taler man om infertilitet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret infertilitet som en sygdom.

Herhjemme kan en kvinde kan få hjælp til behandling af barnløshed på offentlige fertilitetsklinikker frem til, hun fylder 41.

Nyhedsoverblik

Kørt på sygehus efter uheld

play-circle LYT
Foto: Per Rasmussen

En personbil er torsdag aften kørt ind i en anhænger på Industrivej i Ørslev, Vordingborg.

Der er dog ikke sket større personskade, oplyser vagtchef Niels Henriksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De implicerede er blevet kørt til kontrol på sygehuset.

Uheld på Sydmotorvejen i nordgående retning

play-circle LYT

Opdatering kl. 21.23: Der er ryddet op og begge spor er igen farbare.

Torsdag aften lidt efter klokken 20 er der sket et uheld nordgående på Sydmotorvejen mellem 36 Bregentved og 37 Rønnede. Det oplyser P4 Trafik.

En person er blevet kørt til Køge Sygehus for tjek, men der er umiddelbart ingen personskade. Det fortæller vagtchef Niels Henriksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Redning er fremme og spærrer det højre spor. Der er begyndende kø.

Ifølge Vejdirektoratet forventet det at være overstået i løbet af aftenen.

Kom med til prisfest på Nykøbing F. Teater

play-circle LYT
Foto: Guldborgsund Kommune

I morgen fredag den 20. februar 2026 inviterer Guldborgsund Kommune til Prisfest 2025 på Nykøbing F. Teater.

Her vil kommunen hylde de mennesker og foreninger, der hver dag gør en forskel for vores lokalsamfund og vil i løbet af aftenen Kulturprisen kårer vinderne af årets Ildsjæl, årets forening, årets Idrætspræstation og årets talent.

Prisfesten er for alle – for frivillige, foreningsfolk, familier, naboer og venner.

- Det er en aften, hvor vi mødes på tværs, deler stoltheden og mærker, at vi er en del af noget større. For det er netop fællesskabet, der skaber liv, bevægelse, kultur og sammenhold i hele Guldborgsund Kommune, skriver Guldborgsund Kommune på Facebook.

Billetter kan købes, her.

Lis Sørensen åbner Ringsted Festival lørdag

play-circle LYT
Det bliver Lis Sørensen, der åbner lørdagen på Nordscenen til dette års Ringsted Festival. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lørdagens musikprogram på dette års Ringsted Festival sparkes i gang med hits som Verden er i Farver´, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’.

Det bliver nemlig Lis Sørensen, der åbner lørdagen på Nordscenen.

- Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en koncert i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket, skriver Ringsted Festival på deres hjemmeside.

Lis Sørensen har gæstet Ringsted Festival fire gange tidligere og senest i 2024.

I slutningen af 2024 skabte Lis Sørensen sammen med Malte Ebert duethittet ’Livet føles ikke langt nok’.

Weekend med sne til en stor del af landet

play-circle LYT
Arkivfoto af let snefald i Slagelse. Foto: Lind Foto

Weekenden byder fortsat på skyer og kold østenvind, men nu også med snebyger til næsten hele landet. Det skriver TV2 Vejret.

Mange steder ventes der mellem en og tre centimeter sne i løbet af lørdag og søndag, og det meste vil falde natten til søndag og søndag.

Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Danskerne sorterer bedre, men producerer stadig mere affald

play-circle LYT
ARGO medarbejder sorterer genbrugsmøbler. Foto: ARGO

Danskerne er blevet bedre til at sortere affald, men affaldsmængderne fortsætter med at vokse.

I 2025 blev der afleveret over 160.000 tons affald på ARGOs genbrugspladser, samtidig med at mere end 80 procent blev sendt til genanvendelse.

Genbrug spiller en stadig større rolle, blandt andet gennem Gensalgsbutikker og direkte genbrugstilbud, hvor hundredtusindvis af brugbare ting har fået nyt liv. Det er især boligting, køkkensager, bøger, legetøj og tøj, der er rift om.

Derfor har ARGO i tillæg til Gensalgsbutikkerne også åbnet Direkte Genbrugs områder på 11 af ARGOs genbrugspladser i det forgangne år. Her kan både private, virksomheder, organisationer og foreninger donere eller hente genbrugsting helt gratis.

Alligevel peger udviklingen på et grundlæggende problem: Det samlede forbrug stiger, og affaldsminimering bliver derfor et centralt fokus i ARGOs fremtidige indsats.

- Det er positivt, at der bliver sorteret bedre, men affaldsmængderne vokser fortsat. Det tærer på vores ressourcer, klima og miljø, siger direktør Jeppe Danø.

- Derfor er affaldshierarkiets øverste trin, affaldsminimering, en del af vores nuværende og kommende strategi. Det bedste og billigste affald er trods alt det, der ikke produceres.

Vinterrevy begynder i Nykøbing Falster

play-circle LYT
Jesper Lundgaard, Jeanne Boel, Jan Schou og Anne Herdorf står for underholdningen til årets Vinterrevy i Nykøbing Falster. Foto: Nykøbing Falster Revy

Selvom det er gråt, koldt og januar, kan man stadig tage ud og få sig et godt grin. Det mener Nykøbing Falster Teater, som i aften slår dørene op til deres Vinterrevy.

For fjerde år i træk lader de tæppet gå til en "folkelig vinterrevy" i 80 minutter, hvor du kan lade dig underholde af blandt andre Jeanne Boel, kendt fra Pyrus og den jyske sanger og entertainer Jesper Lundgaard.

De står sammen med Jan Schou, Anne Herdorf og revyorkesteret for årets underholdning. Instruktionen er som de to tidligere år lagt i hænderne på Jeanne Boel.

Der er forpremiere i aften og herefter er der i løbet af januar og februar 12 forestillinger i alt.

Der er stadig ledige billetter.

Flere ældre udsat for svindel

play-circle LYT

Også onsdag var falske bankfolk igen på færde for at narre ældre.

Ved middagstid onsdag anmeldte en 75-årig kvinde fra Jyderup, at hun var blevet snydt af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Det skete 19. januar, hvor han hævdede at ville undgå, at hun blev snydt. Kvinden gav sine kort til en mand, der kom forbi, mens hun havde den falske bankmand i røret. Politiet undersøger nu, okm hun har mistet penge.

Onsdag kl. 16.25 opdagede datteren til en kvinde i 80'erne fra Asnæs, at hendes mor havde udleveret sine kort til en falsk bankmand. Han havde hentet kort, kode og smykker, der skulle "sikres" samt 3.000 kroner. Den ældre kvinde, der havde nedsatte sanser, fik hævet 15.000 kroner fra sin konto.

I Jyderup var den gal igen klokken 20.59, da en 89-årig kvinde var blevet snydt af en falsk forsikringsmand, der efter at have ringet til hende mødte op, hvor han fik udleveret hendes smykker, som han hævdede skulle vurderes samt hendes dankort.

Politiet efterforsker nu sagerne, som man beskriver som grove.

Lokal fægter udtaget til EM og VM

play-circle LYT
Carlos Luca Rosenkilde Mulder er udtaget til Junior EM og VM i fægtning. Foto: Dansk Fægteforbund

Den lokale fægter Carlos Luca Rosenkilde Mulder er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved både junior-EM og junior-VM.

Det oplyser Dansk Fægteforbund.

Den 17-årige Carlos, der begyndte at fægte som niårig, har tidligere haft sin daglige gang i Vordingborg Fægtning og Multisport.

Det bliver tredje gang han stiller op ved et EM, som i år afholdes i Tbilisi i Georgien i uge 9. Samtidig bliver det første gang, han deltager ved et VM, som senere på året finder sted i Rio de Janeiro, Brasilien.

Koncert i aften er aflyst

play-circle LYT
Foto: Slagelse Musikhus

Koncertgæster, der havde glædet sig til at synge med på numre som 'The second you sleep', må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Den danske sanger Søren Huss skulle nemlig have afgivet koncert i Slagelse i aften, men koncerten er netop blevet aflyst på grund af sygdom.

Det oplyser Slagelse Musikhus.

Koncerten er i stedet blevet flyttet til den 17. april 2026.

Alle billetkøbere er kontaktet via mail og allerede købte billetter er fortsat gyldige og skal blot fremvises i indgangen på aftenen eller refunderes senest den 5. februar 2026 ved at skrive en mail direkte til Musikhuset.

Flytter 200 skulpturer fra de seneste 200 år

play-circle LYT
Med den kommende udstilling Fuglsang × Lea Porsager vil Fuglsang Kunstmuseum samle 200 skulpturer i én sag. Foto: Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland står foran en indendørs forvandling med ny scenografi, møbler, butik og ikke mindst nye værker og udstillinger.

Den 7. februar slår de dørene op, blandt andet med udstillingen, Fuglsang x Lea Porsager.

Udstillingen kredser om Porsagers værk bestående af 19 meter lange, overskårne møllevinger fra verdens første havmøllepark i Vindeby på Lolland.

Udstillingsformatet lader kunstneren træde i kuratorens rolle, og Lea Porsager har truffet det radikale valg at samle godt 200 skulpturer i én sal. Et eksperiment som resulterer i et overvældende kor af kroppe, dyr, fragmenter og bevægelser, der vækker samlingen til live, skriver kunstmuseet i en pressemeddelelse.

Selve flytningen af de 200 skulpturer kommer til at foregå den 28., 29. og 30. januar og er noget af en operation, som kræver kraner, kæder, køretøjer og masser af aktivitet.

Kunstner Lea Porsager, museumsdirektør Anna Schram Vejlby, en skulpturkonservator og teknikere vil alle være til stede.

Anti-USA-apps stryger til tops

play-circle LYT
I skrivende stund er appen UdenUSA den mest downloadede gratis-app i App Store i Danmark, mens Made O'Meter ligger på tredjepladsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

USA og Trump hænger mange danskere langt ud af halsen i disse dage, og det kan ses på danskernes foretrukne apps.

Lige nu topper appen ’UdenUSA’ og ’Made O’Meter’ nemlig listen over mest downloadede apps i Danmark, der nemt og enkelt hjælper forbrugerne med at frasortere amerikanske varer i supermarkederne.

Det viser de seneste tal fra markedsanalysefirmaet Appfigures, skriver Ekstra Bladet.

Også Facebooksiden ’Boykot varer fra USA’ har fået flere medlemmer i løbet af de sidste par dage. Gruppen har i skrivende stund rundet 110.000 medlemmer.