Færre kvinder i byrådet får demokratiet til at vakle, ifølge organisationschef
Trods stigning siden 2021 er andelen af kvindelige kandidater stadig for lav, ifølge organisationen Kvinfo.
Tallene taler deres tydelige sprog: Der er næsten dobbelt så mange mandlige kandidater som kvindelige til kommunalvalget i år.
35,4 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2025 er kvinder. Selvom det er en smule højere end de 33,6 procent ved valget i 2021, er tallet fortsat for lavt, mener Mai Rasmussen, kommunikations- og politikchef i organisationen KVINFO, der kalder sig Danmarks center for køn og ligestilling.
- Der er mange forklaringer. Politik er en hård branche, og vi har lavet undersøgelser, der viser, at sexisme og seksuel chikane desværre stadig rammer kvinder hårdt. Man må spørge sig selv, om man vil udsætte sig selv for det, fortæller Mai Rasmussen, der samtidig peger på mængden af timer, som kvinder stadig bruger i hjemmet:
- Der er det, man kalder “omsorgsbyrden”: Kvinder arbejder i gennemsnit en time mere derhjemme - med rengøring, tøjvask, børn og alt det hjemlige arbejde. Den time går fra det politiske engagement.
Sexisme og chikane
Tilbage i 2021 fortalte tidligere byrådspolitiker Marie Hansen (DF), hvordan hun i forbindelse med byrådsarbejdet var blevet nevet i brysterne, slået i bagdelen og blandt andet kaldt "store, fede, dumme kælling" af et andet byrådsmedlem.
Længere nordpå var situationen tilsvarende i Slagelse Byråd i 2020, da et byrådsmedlem forklarede til P4, hvordan hun var blevet klasket i numsen af et udvalgsmedlem under et møde.
Og det er netop sådanne sager, der gør nogle kvinder afholdende fra at gå ind i politik, forklarer Mai Rasmussen.
- Sexisme og seksuel chikane er meget udbredt i politik, også i lokalpolitik. Kvinder rammes hårdt, og man kan spørge, om de vil være med, når de ved, hvad de kan blive udsat for, siger hun og peger samtidig på flere løsningsforslag:
- Partierne og Kommunernes Landsforening kan arbejde for et bedre arbejdsmiljø, hvor man ikke udsættes for sexisme og chikane. Det kan for eksempel være trivselsmålinger, kurser i, hvordan man siger fra, og uddannelse i at lede møder, så tonen er ordentlig.
Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at kvinder er bedre repræsenteret?
- Danmark har et repræsentativt demokrati. Hvis kvinder ikke deltager, er demokratiet ikke fuldt repræsentativt. Borgernes mulighed for at deltage skal ikke kun være formel - den skal være reel. Og hvis fordelingen er skæv, kan man spørge, om demokratiet er solidt, siger hun.
Nogle vil mene, at kvinder selv må tage ansvar og stille op. Hvad tænker du om det?
- Demokrati er et fælles ansvar, ikke et individuelt. Omfanget og karakteren af problemerne betyder, at vi skal se det som et samfundsanliggende. Selvfølgelig er rollemodeller vigtige, men det handler også om at skabe rammer, hvor alle kan være med, forklarer Mai Rasmussen.