Hvad er et ben? Hvem bager rævekager? og hvad betyder den sideordnede opstilling? Og den d’Hondtske metode?

Der er mange ord i valget. Her har vi prøvet at forklare nogle af de vigtigste.

Listen er i alfabetisk rækkefølge - god fornøjelse!

Afgående borgmester

Allerførst i alfabetet starter vi med den store taber ved valget - en borgmester, der ikke får lov til at fortsætte. Borgmesteren er stadig borgmester indtil nytår. Ofte er stemningen god, hvis borgmesteren selv har besluttet at stoppe. Ellers kan det være svært at skulle stoppe som chefen for det hele i utide.

En borgmester får "eftervederlag" i op til ét år efter at være gået af som borgmester. Det udregnes efter en sindrig nøgle. Har du været borgmester i fire år, så får du seks måneders eftervederlag.

Ben

En del af fordelingen af magten efter valget handler også om at fordele de såkaldte ben - udvalgsposter og hverv, der enten indeholder stor indflydelse eller en flot løn.

Navnet kommer angiveligt af, at "benet" giver politikeren et ekstra ben at stå på økonomisk. For eksempelvis en udvalgsformand i en kommune kan et ben betyde, at de næsten kan leve alene af det politiske arbejde.

Borgmester

Kommunens topleder med kæden, kontoret og et virkelig stort ord i den evige kamp om, hvem der skal betale for hvad. Borgmesteren er ikke bare politisk leder, men også øverste ansvarlige i kommunens administration.

Det handler om både magt, æren og evigheden. Rollen ved de mange bryllupper er dog en meget lille del af arbejdet som borgmester.

Borgmesterkandidat

En politiker, der offentligt erkender at gå efter borgmesterposten. For et stort parti er det næsten en pligt at stille med en borgmesterkandidat. For et lille parti handler det også om at vise selvstændighed og om at få de store til at forstå, at man ikke vil tages for givet.

Bykonge

Lokal politiker eller borgmester, der efterhånden har siddet så længe, at han/hun opfører sig, som om kommunen er deres personlige kongerige.

De lange knives nat

Natten efter valget er ofte der, hvor de politiske aftaler om magten indgås - konstitueringsnatten. Tilnavnet skyldes, at alliancer sættes under pres, og det pludselig bliver meget vigtigt for den enkelte at vide, hvor folk er - og hvem de egentlig holder med.

Vi så det for eksempel i Slagelse i 2017, da socialdemokraterne og Liberal Alliance gik sammen om at fjerne en Venstre-borgmester.

Den d’Hondtske metode

Matematisk metode til at fordele mandater, hvor hvert partis stemmetal deles, og mandaterne går til de højeste tal i udregningen.
Metoden har det med at begunstige de lidt større partier, så de små ofte ender med at synes, at metoden er meget mindre genial, end matematikere gør.

Fintælling

Når stemmerne tælles en ekstra gang dagen efter valget. Tit ligger stemmerne så tæt, at hvert kryds kan flytte en kandidat. Det skal ende med at stemme.

Kandidat

En, der stiller op til et valg. En kandidat kan være alt fra totalt ukendt til lokalstjerne. For partierne handler det om at have mange flere på listerne, end der reelt kan vælges - også fordi de måske har venner og bekendte, der også stemmer på dem.

Kandidatliste

Oversigt over de personer, et parti stiller op med til et valg, i den rækkefølge, de gerne vil have dem valgt. Der kan være forskel på opstillingsformerne, se opstillingsformer.

Konstituering

Bliver ofte til på de lange knives nat. Det er en aftale, hvor partierne fordeler poster, finder en borgmester og skriver under på, hvem der må få hvilke ben.

Mandater

Pladser i byråd eller regionsråd, som partierne får tildelt efter, hvor mange stemmer de har fået. Jo flere mandater, jo mere magt.

Opstilling - sideordnet, liste

Der findes flere opstillingsformer til kommunal- og regionsvalg, men de to vigtigste er:

Sideordnet opstilling
Alle kandidater står "lige" på listen, og det er personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt først.
Det giver stærke personligheder en fordel - også selv om de står nederst på sedlen.

Listestillet opstilling (partiliste)
Kandidaterne står i en fast rækkefølge, som partiet selv har bestemt.
Her bliver mandaterne som udgangspunkt fordelt oppefra og ned, så den første på listen har et klart forspring.

Partistemme

En stemme på selve partiet i stedet for på en bestemt kandidat på listen.
Især til dem, der egentlig er ligeglade med, hvem der ender med at repræsentere ens stemme efter valget.

Personlig stemme

Et kryds på en bestemt kandidat, som du synes vil gøre sig særlig godt i byrådet. De personlige stemmer kan bruges til at sprænge partilisten.

Prognose

Et kvalificeret gæt på valgresultatet, lavet på baggrund af målinger blandt folk, der har stemt, resultater fra tidligere valg og lidt tro, håb og statistik.

Det giver tit det første fingerpeg om, hvordan valget er gået.

Rævekager

Hemmelige politiske handler, hvor ingen helt siger højt, hvad der er aftalt, men alle alligevel ved det.
Rævekager serveres især ved konstitueringer.

Spidskandidat

Den øverste på partiets liste, som skal trække stemmer og se både seriøs og folkelig ud på samme tid. Det er næsten altid det samme som en borgmesterkandidat.

Sprænge partilisten

At sprænge partilisten betyder, at en kandidat får så mange personlige stemmer, at rækkefølgen på partiets liste bliver ændret.
Kandidaten rykker forbi andre på listen og bliver valgt før dem, som partiet ellers havde placeret højere.

Stemmeskred

Stemmeskred er, når mange vælgere skifter parti fra et valg til et andet.
Det kan ændre styrkeforholdet markant og betyde, at nogle partier mister mange mandater, mens andre vokser.

Stemmesluger

En stemmesluger er en kandidat, der får et meget højt antal personlige stemmer i forhold til både partifæller og det samlede stemmetal.
En stemmesluger kan trække ekstra mandater til partiet og få stor vægt ved forhandlinger efter valget.

Stemmespild

Stemmespild er de stemmer, der ikke omsættes til mandater - for eksempel fordi partiet ikke kommer over spærregrænsen eller ikke får nok til et helt mandat.
Stemmerne tælles med i resultatet, men får ingen direkte betydning for, hvem der bliver valgt.

Stemmeurne

En stemmeurne er den lukkede beholder, hvor vælgerne lægger deres udfyldte stemmesedler på valgdagen.
Urnen kontrolleres og forsegles, når valget åbner - og åbnes først ved optællingen, så hemmelige valg kan gennemføres sikkert.

Storregion

Storregionen Region Østdanmark er den nye region, der oprettes ved en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Regionen træder i kraft 1. januar 2027 som led i sundhedsreformen fra 2024.

Region Østdanmark kommer til at dække hele Danmark øst for Storebælt - altså Sjælland, Amager, Lolland, Falster, Møn, Bornholm og de omkringliggende øer - med ca. 2,8 mio. indbyggere. Regionsrådet får 47 medlemmer og får sæde i Sorø.

Tiltrædelse

Tiltrædelse er det tidspunkt, hvor den nyvalgte kommunalbestyrelse eller det nyvalgte regionsråd starter deres arbejde, normalt 1. januar efter valget.
Fra tiltrædelsen har medlemmerne pligt til at passe deres mandat i hele den fireårige periode, fordi hvervet er et borgerligt ombud.

Udvalgsformænd

En kommunal udvalgsformand er det medlem af kommunalbestyrelsen, der står i spidsen for et politisk udvalg, fx teknik, børn eller kultur.
Formanden leder møderne, er med til at sætte dagsordenen og har ofte stor indflydelse på, hvilke sager der bliver prioriteret på området. Der følger ofte et vederlag med opgaven - men det er i sig selv ikke et ben.

Valgbarhed

Valgbarhed er retten til at kunne vælges til for eksempel kommunalbestyrelse eller regionsråd - altså om du overhovedet må være kandidat og blive valgt.
Man skal som hovedregel have valgret, være myndig og ikke være dømt eller ansat på en måde, der gør, at man ikke kan sidde i det pågældende råd.

Valgflæsk

Valgflæsk er et uformelt ord for de løfter, politikere giver i valgkampen, som kan være svært realistiske eller meget optimistiske.
Begrebet bruges ofte kritisk om forslag, der mest handler om at skaffe stemmer her og nu, uden en klar plan for, hvordan det skal gennemføres.

Mange vælger i øvrigt også at spise flæsk i aften. Opskriften må I finde et andet sted.

Valgforbund

Et valgforbund er en aftale mellem to eller flere partier om, at deres stemmer skal regnes sammen, når mandaterne fordeles.
Formålet er at mindske stemmespild og øge chancen for ekstra mandater - især for mindre partier, der kan få mere ud af stemmerne ved at gå sammen.

Valgkamp

Valgkamp er den periode før et valg, hvor partier og kandidater prøver at overbevise vælgerne om at stemme på dem.
Det sker med debatter, kampagner, møder, annoncer og valgplakater, hvor budskaber og forskelle mellem partierne bliver skærpet.

Valgkort

Et valgkort er den officielle meddelelse til en vælger om, hvor og hvornår vedkommende kan stemme til et valg eller en folkeafstemning.
På valgkortet står blandt andet vælgerens navn og adresse, afstemningssted og ofte oplysninger om muligheder for at brevstemme.

Valgkreds

En valgkreds er et geografisk område, som landet er delt op i, når der skal holdes valg.
Vælgerne i en valgkreds stemmer det samme sted, og stemmerne bruges til at fordele mandater mellem partier og kandidater.

Valgplakat

Stort billede af kandidaten - oftest - hængt op på hver ledig lygtepæl inden for kommunegrænsen.
Skal både ligne et jobfoto og et Tinder-profilbillede, men ender ofte mest som noget fra passet. Plakaterne skal være fjernet igen senest 8 dage efter valgets afslutning.

Valgret

Valgret til kommunalvalg i Danmark betyder, at du har ret til at stemme til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor du bor.
Du har valgret, hvis du er fyldt 18 år, bor fast i kommunen og enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Norge eller Island - eller kommer fra et andet land og har haft lovligt ophold i Danmark i en vis årrække.

Valgsted

Et valgsted er det fysiske sted, hvor vælgerne kan møde op og afgive deres stemme på valgdagen.
Det kan for eksempel være en skole, en hal eller et andet offentligt lokale, som kommunen har udpeget til formålet.

Valgtilforordnede

En valgtilforordnet er en person, som kommunen udpeger til at hjælpe med at gennemføre valget på et bestemt valgsted.
De medvirker for eksempel ved kontrol af valgkort, udlevering af stemmesedler og optælling af stemmer, så valget foregår korrekt og efter reglerne.