Bededagskonflikten buldrer - her er stridspunkterne
Debatten om en afskaffelse af store bededag raser. Læs og forstå stridspunkterne i konflikten her.
Skal store bededag afskaffes eller ej? Hvem er egentlig for og imod? Og kan en enkelt aflyst feriedag virkelig betale for et nyt forsvarsforlig?
TV2 ØST har samlet hovedpointerne i konflikten her.
Man bruger sådan en pistolen-for-panden metode
Den nye SVM-regering har fremsat et lovforslag om at sløjfe store bededag, og det har skabt stor debat rundt om i det danske land. Både biskopper, økonomer, organisationer og politikere har været ude at kritisere forslaget.
Regeringens begrundelse for at skrotte helligdagen er, at det kan finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år, så Danmark kan nå en ny målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret allerede i 2030.
Det var oprindeligt planen, at de to procent først skulle nås tre år senere i 2033.
Det er i det nuværende forsvarsforlig aftalt, at Danmark i 2023 bruger 1,5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret, hvilket svarer til 29,8 milliarder kroner.
Skal stemme ja for at være med
Regeringen har fremsat et krav om, at de øvrige partier skal stemme for at afskaffe store bededag for at kunne deltage i de kommende forsvarsforligsforhandlinger.
Det møder stor modstand fra de ni partier, der ikke er med i regeringen. Det er partierne SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og De Konservative.
Hos sidstnævnte mener man, at regeringens krav er helt urimeligt.
- Det er kritisabelt, at man bruger sådan en pistolen-for-panden metode. "Enten stemmer I for ellers kan I ikke være med i forsvarsforligsforhandlingerne". Et område, som jo er rigtig vigtig for det Konservative Folkeparti, siger Brigitte Klintskov Jerkel (K).
- Og jeg synes også, det er vigtigt for Danmark, at det er noget, der bliver lavet en bred aftale omkring. Så jeg synes, det er bøllemetoder, som regeringen bruger for at få sin vilje igennem, tilføjer hun.
Louise Schack Elholm fra Venstre, der er kirkeminister og valgt til Folketinget i Sjællands Storkreds, kommer nu med en forklaring på regeringens krav.
- Det er rart at være med til alle de gode ting og stemme mod de ubehagelige ting, men der må være en sammenhæng mellem, at man tager et ansvar for at skaffe pengene, når man også bruger dem, altså at kunne finansiere Forsvaret, siger hun.
Går imod eget princip
Beskæftigelsesministeriet sendte lovforslaget om at afskaffe helligdagen den 12. januar. Høringsfristen for lovforslaget er i dag den 19. januar 2023.
Oppositionspartierne har dermed kun haft syv dage til at forholde sig, om de vil stemme for afskaffelsen af store bededag eller ej, og dermed om de vil være med i forsvarsforliget eller ej.
Hvad sker der, hvis store bededag afskaffes?
Det er imod regeringens eget princip om længere høringsperioder, påpeger Brigitte Klintskov Jerkel (K).
- I regeringsgrundlaget står der, at de ville sende forslag i høring i fire uger, og det har de allerede brudt med nu, første gang der skal laves en større aftale, så alle andre uden om regeringen, både folkekirken og de faglige organisationer kun har fået syv dage på at svare på det her, siger hun.
Louise Schack Elholm erkender at fristen er kort.
- Vi er lidt i noget hastværk. Vi vil gerne have, at vi når at får vedtaget det her lovforslag, før vi når til slutningen af overenskomstforhandlingerne. Jeg ved godt, det er et svært tidspunkt, men for at undgå for meget skade, så vil vi gerne have en behandling, så det ikke falder sammen, siger Louise Schack Elholm.
Alternativt forslag er ikke nok
Torsdag morgen offentliggjorde de ni oppositionspartier alternative forslag til at afskaffe store bededag som en helligdag.
De mener at have fundet tre finansieringselementer, som giver i alt tre milliarder kroner.
Ifølge Ritzau vil oppositionspartierne for det første afsætte 1,25 milliarder kroner fra et samlet løft på fem milliarder kroner af den offentlige investeringsramme.
Derudover vil partierne finde penge i vinterhjælpen, som der blev indgået aftale om i september 2022. Ifølge partierne, varigt overfinansieret med en milliard kroner.
Og det tredje er en yderligere sanering af erhvervsstøtten, hvilket giver 0,75 milliarder kroner.
Louise Schack Elholm er lyttende overfor forslaget, men mener ikke, det er løsningen.
- Vi kigger altid gerne på de finansieringsforslag, der er, men jeg tror ikke, vi kan komme i mål alene med de her forslag. De handler blandt andet om vinterhjælpeparken i stedet for, at folk skal have hjælp, kan man bruge pengene på forsvaret, men det er ikke en varig finansiering, der kan sikre vores forsvar i fremtiden, siger Louise Schack Elholm.
Fagbevægelse: Det er uforskammet
Fagbevægelsens Hovedorganisation har kritiseret forslaget, lige siden det blev offentliggjort.
- Forslaget om at afskaffe store bededag er et overgreb på lønmodtagerne, hvor man tager frihed fra nogle og helligdagsbetaling fra andre, siger Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation på organisationens hjemmeside.
Fagbevægelsen mener, at det kan have store økonomiske konsekvenser for arbejdsgivere og lønmodtagere.
- Modtagerne har betalt for aftalerne ved overenskomstforhandlingerne, og nu kommer regeringen som en tyv om natten og stjæler det fra dem. Og dét uden at have talt med arbejdsgivere og fagbevægelsen. Det er uforskammet – og helt utilstedeligt, siger Lizette Risgaard på Fagbevægelsens hjemmeside.
Hun kritiserer også, at det ses som en nødvendighed at afskaffe helligdagen for at finansiere Forsvaret.
Ifølge Louise Schack Elholm er det dog et nødvendigt offer for at kunne forsvare Danmark.
- Jeg er ked af, at vi bliver nødt til at afskaffe store bededag, men vi er i en helt anden situation end for få år siden. Vi troede ikke, vi skulle have krig mere.
- Vi er nødt til at finde nogle penge, så vi kan investere i forsvaret, så vi kan leve op til vores NATO-forpligtelser og forsvare os selv. Der er vi simpelthen nødt til at finde en finansiering og bede danskerne om at yde en ekstra indsats og alle sammen arbejde det ekstra, siger hun.
Økonomer kritiserer regnestykket
Regeringen har lavet beregninger, der fremviser, at forslaget vil føre til årlige indtægter til statskassen på omkring tre milliarder og øge arbejdsudbuddet med 8.500 flere fuldtidspersoner om året.
Flere økonomer stiller dog spørgsmålstegn ved regeringens regnestykke. En af dem er professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Det Økonomiske Råd Carl-Johan Dalgaard.
- Det kan godt have en effekt på arbejdsudbuddet i for eksempel 2030. Men jeg er ret sikker på, at hvis man ser ret langt frem, så er der ikke nogen effekt, siger Carl Johan Dalgaard til DR Nyheder.
Louise Schack Elholm erkender, at der skal mere til end kun at afskaffe store bededag for at kunne finansiere forsvaret fuldt ud.
- Vi mangler omkring seks milliarder til vores forsvar, så selv med afskaffelsen af store bededag, er vi ikke i mål med at sikre finansiering af vores forsvar, siger Louise Schack Elholm (V).
