Robotten Arthur er den første af sin slags - skal hjælpe gigtpatienter

Robotten Arthur er verdens første fuldautomatiske robot, der ultralydsscanner patienternes hænder for gigt på 20 minutter.

Robotten Arthur er den første af sin art i verden. Den skal hjælpe med at opdage patienters ledde- og slidgigt tidligt, så de hurtigere kan få hjælp.

- Velkommen. Tjek venligst cpr nummer. Tryk videre når du er klar til at starte, lyder en metallisk stemme ud i rummet. 

Det er robotten Arthur, der står på Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge, der er i gang med at instruere gigtpatient Britt Hansen.

- Du skal påføre gel på hånden inden scanningen. Smøg lange ærmer op og fjern smykker fra hænderne, forsætter den.

Vi skal plukke dem, som vi kan hjælpe, for det gør vi ikke nu

— Ada Colic, cheflæge på Reumatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Britt Hansen gør, som Arthur siger, så lægger hun sin højre hånd op på en glat overflade, og en studentermedhjælper smører gel hen over hendes hånd.

Hun har haft slidgigt i hænderne i 20 år.

- Det påvirker på den måde, at tingene må gøres over længere tid, jeg har ikke så mange kræfter i hænderne, så der er flere daglige hverdagsting, som er mere besværlige og gør ondt. Det generer mig, men jeg må tage det etapevis. Rengøring foregår over flere dage, fortæller Britt Hansen, der bor i landsbyen Ørslev i Ringsted Kommune.

Britt Hansen har haft slidgigt i hænderne i 20 år. | Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

I dag skal hun scannes for både slid- og leddegigt af robotten Arthur, der på cirka 20 minutter undersøger hændernes knogler. Robotarmen bevæger sig ned og begynder at trykke på hendes hånd.

- Det er spændende, synes jeg. For mig betyder det ikke, at scanningen er dårligere. Den kan mere, jeg kan mærke, hvor præcis den er, og så ser lægen jo på billederne bagefter, siger Britt Hansen.

Den første i verden

Robotten Arthur kan opdage ledde- og slidgigt tidligt, og den er den første af sin art i verden, der med ultralydsscanning af patienternes hænder kan hjælpe lægerne med hurtigt at stille diagnosen.

Cheflæge Ada Colic undersøger Britt Hansens fingre for slidgigt. | Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

De kommende seks måneder skal den afprøves på patienter med slidgigt på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor forventningerne til dens evner er høje.

- Arthur er udviklet til at scanne for leddegigt. Men i vores projekt har vi valgt en anden vinkel, hvor vi kigger på slidgigt. Vi skal plukke dem, som vi kan hjælpe, for det gør vi ikke nu, fortæller Ada Colic, der er cheflæge på Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge og fortsætter:

- Formålet er at finde de slidgigtpatienter, der i fremtiden kan få hjælp, for vi regner med, at der kommer en medicin mod slidgigt inden for de næste par år.

Kunstig intelligens

Arthur er udviklet af forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Den består af en robotarm med en ultralydsscanner. De billeder, scanneren tager, bliver analyseret af en kunstig intelligens-algoritme, der bliver sendt direkte til den elektroniske patientjournal.

- Arthur er meget mere præcis til at scanne, end jeg er, fortæller Ada Colic, der er cheflæge på Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Arthur kan ultralydsscanne, lige som jeg kan. Men den er meget hurtigere, og jeg får en rapport, der er standardiseret og viser, om der er en betændelse i leddene. Den er meget mere præcis, end når jeg scanner. Den peger på det, som jeg skal være opmærksom på, når jeg læser billederne, fortæller Ada Colic.

Se tiden an

Patienter med slidgigt kan ofte have svært ved at få stillet en diagnose, de vil ofte få at vide, at det må de leve med, lyder det fra Gigtforeningen:

- Når man går til egen læge med smerter i hænderne, så får de fleste at vide, at ”det er nok slidgigt. Det kan der ikke gøres noget ved, vi må se tiden an". Så rigtig mange lever med mange smerter i hænderne, og det er invaliderende, fortæller Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen.

Hvad er gigt?

  • Gigt dækker over 200 diagnoser. Blandt de mest udbredte er slidgigt og leddegigt.

    Slidgigt

  • Slidgigt er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken i leddene gradvist bliver nedbrudt. Arv spiller en rolle.

  • 400.000 danskere har diagnosen slidgigt, men det skønnes, at antallet er væsentligt højere.

  • Der findes endnu ikke medicin mod slidgigt, men træning, som bl.a. håndarbejde og anden bevægelse af hænder og fingre, kan hjælpe, ligesom man kan tage smertestillende medicin.

    Leddegigt

  • Leddegigt er en såkaldt autoimmun sygdom, der skyldes ændringer i immunsystemet.

  • Leddegigt skyldes en betændelsesreaktion i leddene.

  • De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt.

  • Der i dag ofte mulighed for at behandle sygdommen effektivt med medicin.

  • Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt.

  • Der er mere end 1.300 nye tilfælde af leddegigt hvert år.

    Kilde: Gigtforeningen

Omkring 400.000 mennesker i Danmark har diagnosen slidgigt. Men det skønnes, at antallet er væsentligt højere, fordi mange ikke får stillet selve diagnosen. 

Men med Arthur, der på kort tid kan afklare, om en patient har gigt eller ej, bliver det muligt for reumatologerne at se flere patienter, fordi den er væsentligt hurtigere. 

- Den her rapport har det taget Arthur 20 minutter at lave, fortæller Ada Colic og scroller ned over billederne på skærmen.

- Det tager for mig cirka en time, plus at jeg skulle beskrive hvert led, det ville tage meget mere tid. Den er fantastisk. Al den tid kan jeg nu i stedet bruge på at vurdere patienternes billeder, siger hun.

- Rigtig mange lever med mange smerter i hænderne, og det er invaliderende, fortæller Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen. | Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Arthur er netop blevet CE-godkendt, det vil sige at den opfylder EU-krav om blandt andet sikkerhed, og er nu klar til at blive sat i produktion. Planen er, at den skal sælges til sygehuse i hele Europa. Så forventningerne til den nye teknologi, som Arthur repræsenterer, og nye typer gigtmedicin, der er lige rundt om hjørnet er tårnhøje:

- Lige nu kan vi ikke gøre ret meget for patienter med slidgigt, udover at sige, at de skal træne og tage noget smertestillende. Men i fremtiden, når vi får ny medicin, der kan bremse udviklingen og give en bedre smertebehandling, betyder det meget. Især for de yngre patienter, der kan blive længere på arbejdsmarkedet, siger Ada Colic.

Gigtforeningen deler begejstringen.

- Vi står i dag og mangler reumatologer til at se de her mennesker, og patienterne får ikke stillet en diagnose. Her kan Arthur være et fantastisk supplement, så flere kan få en afklaring, så de kan få den rette behandling. Det vil have stor betydning for det enkelte menneske, siger Mette Bryde Lind.

Britt Hansen er færdig i scanningslokalet og Arthur siger ”tak for dit besøg, hav en god dag”.

- Tak og i lige måde, griner hun.

Arthur kan nå at scanne cirka 4 patienter i timen for gigt i hænderne. | Foto: Mika Hänninen - TV2 ØST

Efter scanningen har hun en konsultation hos Ada Colic, der fortæller hende om resultaterne. Hun er lettet over at robottens scanning af hendes hænder, har givet hende en afklaring:

- Det er efterhånden noget tid siden, at jeg er blevet scannet, så jeg ville gerne have at vide, om det kun var slidgigt, eller om jeg også havde udviklet noget leddegigt. Nu har jeg fået konstateret, at det har jeg i hvert fald ikke, så det er positivt. Jeg fik en afklaring. Men kan ikke gøre noget nu, men eventuelt senere, fortæller hun.

Nyhedsoverblik

Nu begynder retssagen om Scandinavian Star

play-circle LYT

47 overlevende og pårørende fra Scandinavian Star-ulykken har stævnet staten i form af Søfartsstyrelsen og kræver 450.000 kroner hver i godtgørelse.

Mike Axdal fra Korsør er en af de 47, der har stævnet staten. Siden 1990 har han kæmpet for at komme til bunds i sagen, der kostede to af hans familiemedlemmer livet. Han håber, at retten placerer ansvaret for ulykken hos staten.

Udvalg siger ja til at opstille pavilloner ved ny skole

play-circle LYT
Den svanemærkede skole skal åbne efter sommerferien. Foto: Guldborgsund Kommune

Der skal opstilles to svanemærkede pavilloner ved den nye Sundskole i Sundby for at sikre plads til flere elever.

Børne- og skoleudvalget i Guldborgsund Kommune har på et møde mandag indstillet løsningen til byrådet, efter at elevtallet på flere årgange giver grundlag for tre klasser, selv om skolen er bygget til to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Ifølge udvalget vil der fra august 2026 være fire klasser mere, end skolen er dimensioneret til.

Administrationen foreslog først at indrette ekstra klasselokaler i den nye bygning, men udvalget valgte altså i stedet en midlertidig pavillonløsning efter ønske fra skolens ledelse. Sagen behandles endeligt i byrådet 26. februar.

De to pavilloner skal hver rumme to undervisningslokaler og lejes som udgangspunkt i 5 år. De placeres tæt på skolens øvrige bygninger og indrettes som almindelige klasselokaler med niveaufri adgang og tilhørende udearealer.

Formand for børne- og skoleudvalget Henrik Steen Jensen (SF) siger, at løsningen skal give ro om skolestarten.

- Vi ønsker at sikre, at eleverne får de bedst mulige rammer, når de starter på den nye Sundskole efter sommerferien, siger han og fortsætter:

- De svanemærkede pavilloner giver os en fleksibel og bæredygtig løsning, der understøtter skolens pædagogiske arbejde.

Initiativ skal styrke lokal debat om grøn trepart

play-circle LYT
Regeringen vil styrke den lokale debat og inddragelse i arbejdet med den grønne trepart, der skal skabe mere natur. Foto: Den Danske Naturfond/Jesper Edvardsen

Ministeriet for Grøn Trepart vil sammen med parterne bag den grønne trepart etablere et laboratorium for lokal inddragelse.

Initiativet skal styrke debat og engagement i arbejdet med aftalen og støttes med 38,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Indsatsen løber over tre år og skal understøtte lokal kapacitetsopbygning og demokratisk inddragelse i takt med, at aftalen ændrer arealanvendelsen i Danmark.

- Med initiativerne får vi en bedre og mere lokalt forankret grøn trepart, siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).

Laboratoriet skal udvikle koncepter for lokale inddragelsesforløb, blandt andet om naturprojekter og fødevareproduktion. Erfaringerne skal deles med aktører, der arbejder med lokal inddragelse.

Derudover planlægger parterne en årlig landsdækkende debat om centrale emner som arealanvendelse og fremtidens landbrug samt nationale fremtidsværksteder, hvor borgere og organisationer kan bidrage med input.

Ministeriet indgår i styregruppen sammen med KL, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

Narkohund fandt 14,7 gram hash hos 62-årig

play-circle LYT

Politiet rykkede mandag formiddag ud til en adresse i Vordingborg efter et tip.

På stedet fandt politiets narkohunde frem til en plastikbøtte med 14,7 gram hash, som stod i et skab. Beboeren, en 62-årig mand, erkendte, at hashen tilhørte ham.

Politiet konfiskerede stoffet og sigtede den 62-årige for salg af euforiserende stoffer.

27 bilister blitzet på landevej

play-circle LYT
Politiets fotovogn var på arbejde på Kalundborgvej i Sorø lørdag eftermiddag og aften. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hver 18. bilist trykkede for hårdt på speederen, da politiet lørdag målte farten på Kalundborgvej i Sorø.

En automatisk trafikkontrol mellem klokken 15 og 20.30 målte 478 biler i 60-kilometerzonen. 27 bilister kørte for stærkt og får en bøde. Fire af dem kørte så hurtigt, at de også får et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed lød på 93 kilometer i timen. Det er 33 kilometer over den tilladte fart på 60 kilometer i timen. 451 bilister holdt sig inden for grænsen.

Mand for retten efter fund af kokain

play-circle LYT

En 37-årig mand blev mandag klokken 14.42 anholdt, efter at politiet fandt kokain i en bil i Næstved.

Tre andre ombordværende mænd i alderen 22 til 36 år blev samtidig anholdt, men politiet løslod dem efter afhøring.

Den 37-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer. Han fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved klokken 11.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

Mette bliver ny kommunaldirektør i Odsherred

play-circle LYT
Mette Touborg tiltræder som ny kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Foto: Odsherred Kommune

Mette Touborg er udpeget som ny kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Hun kommer fra en stilling som regionsdirektør i Region Sjælland.

52-årige Mette Touborg afløser Claus Steen Madsen, der har været kommunens øverste administrative leder siden 2017.

Borgmester Hanne Pigonska (V) siger i en pressemeddelelse, at kommunen har lagt vægt på solid ledelseserfaring og indsigt i kommunal drift og økonomi.

- Vi skal fastholde balancen i økonomien, skabe ro og styrke samarbejdet. Mette Touborg er den rigtige til at skabe sammenhæng og fremdrift, siger borgmesteren og fremhæver hendes erfaring fra sundheds- og plejeområdet.

Stillingen er opslået med tiltrædelse 1. april. Regionsrådet i Region Sjælland skal 24. februar tage stilling til, hvornår Mette Touborg kan fratræde sin nuværende post.

Odsherred Kommunes nye kommunaldirektør bor i Nykøbing Sjælland og har tidligere været blandt andet administrerende direktør i Københavns Kommune, borgmester i Lejre Kommune og sygehusdirektør på Holbæk Sygehus. Hun er uddannet sygeplejerske.

Bil beslaglagt efter spritkørsel og uheld

play-circle LYT
Politiet rykkede ud til et færdselsuheld på Næstvedvej i Ringsted mandag eftermiddag. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

En 43-årig mand fik mandag eftermiddag beslaglagt sin bil efter et færdselsuheld på Næstvedvej i Ringsted.

Klokken 17.39 anmeldte en bilist, at han kørte bag en bil, der blev ført hasarderet. Kort efter ramte bilen både en kantpæl og et parkeringsskilt.

I bilen sad to mænd på henholdsvis 43 og 41 år. Politiet bad føreren om at puste i et alkometer, som viste en promille over to.

Politiet anholdt den 43-årige mand og beslaglagde bilen med henblik på konfiskation.

Kvinde snydt af falsk bankmand

play-circle LYT

En kvinde i slutningen af 70'erne blev mandag eftermiddag udsat for bedrageri i sit hjem på Kildemarken i Ringsted.

Klokken 16.53 kontaktede hun politiet, efter at en mand kort forinden havde ringet og udgivet sig for at være fra hendes bank. Han oplyste, at hendes betalingskort var udløbet, og at et bud ville hente det på hendes adresse.

Kort efter mødte en mand op og fik udleveret kortet. Der blev senere hævet 15.000 kroner fra kontoen.

Manden beskrives som 20-25 år, spinkel af bygning, lys i huden og med kort, lyst hår. Han bar sorte bukser, hvor en lys underbuksekant var synlig, samt en brun eller beige striktrøje.

Flere falder i sne og is

play-circle LYT
Sne og is på fortove og veje øger risikoen for faldulykker i vintervejret. Foto: Niklas Skur/EyeEM

Sne og is i begyndelsen af 2026 har sendt flere danskere på glatte fortove. Forsikringsselskabet If har modtaget 820 anmeldelser om faldskader i år.

Det er en stigning på 28 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

- Vintervejret med glatte veje og fortove øger risikoen markant, og det ser vi tydeligt i år. Mange er faldet på isede fortove eller i store snedriver, siger Andreas Grønbæk, der er chef for personskader i If i en pressemeddelelse.

If peger på forstuvninger, brækkede håndled, forvredne knæ og skulderskader som de mest typiske følger. Ikke alle ulykker skyldes sne og is, men selskabet vurderer, at den hårdere vinter i januar og fortsat frost i februar forklarer stigningen.

Falder man på et fortov, der ikke er ryddet, kan grundejeren i nogle tilfælde drages til ansvar. En husforsikring dækker som regel erstatningsansvaret, men uden forsikring hæfter ejeren selv.

If opfordrer både husejere og fodgængere til at tage ansvar. Grundejerne skal rydde sne og salte, så det er sikkert at færdes. Fodgængere kan mindske risikoen ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksomme på glatte områder.

Havørne klar til ny sæson på direkte tv

play-circle LYT
Det er fjerde ynglesæson, at de to havørne ved Hyllekrog danner par og kan livestreames på ØrneTV. Foto: DOF Bird Life

Mens mange fryser i østenvinden, er havørneparret i Saksfjed Inddæmningen ved Hyllekrog på Lolland i fuld gang med forårets forberedelser på ØrneTV.

– Frost, sne og hård vind betyder intet for havørnene. Hannen har friet ved at aflevere en gren, som hunnen har lagt til rette, og de har parret sig adskillige gange. Alt tegner lovende, siger Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn i DOF BirdLife.

Han og Rasmus Romme har i vinterens løb justeret webkameraerne ved de to reder. I 2023 gik transmissionen i sort, og i 2024 valgte ørnene en rede, der i lange perioder lå uden for kameraets rækkevidde. I år har holdet placeret udstyret, så seerne kan følge både reden og ørnenes jagt over det fladvandede område ved Hyllekrog.

Kameraerne drives af solceller, og længere perioder uden sol kan give sort skærm. Når først udstyret er sat op, kan det ikke flyttes i yngletiden uden at forstyrre fuglene.

Det er fjerde sæson, parret danner par. Hunnen er 11 år og fra Sverige, mens hannen anslås til 15-16 år. Ifølge Kim Skelmose kan æglægning ske tidligt på sæsonen, hvis alt går vel.

ØrneTV begyndte at sende i 2013 og går nu ind i sin 14. sæson med direkte billeder fra reden.

Regionen har halveret udledning

play-circle LYT
Det er især fjernvarmen, der har sænket udledningen. Foto: Dansk Fjernvarme

Region Sjælland har på ét år reduceret CO₂-udledningen fra fjernvarme, forsyning og el med 51 procent.

Samlet er regionens udledning faldet med otte procent fra 2023 til 2024, selv om aktiviteten er steget. Det fremgår af regionens klimaregnskab for 2024.

- Klimaregnskabet viser, at vores indsats gør en reel forskel. Men vi er langt fra i mål. Vi skal tage både de store og de små skridt, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen ( S) i en pressemeddelelse.

Regionen peger især på et fald på omkring 20 procent i forbruget af fjernvarme samt en grønnere varmeproduktion. Elforbruget er stort set uændret, men 83 procent af udledningen fra el kompenseres via grønne certifikater.

Samtidig er den ambulante aktivitet steget med tre procent, og antallet af indlæggelser er steget med 11 procent. Det øger forbruget af udstyr, varer og transport, og klimaregnskabet viser derfor også stigninger på flere områder.