Inge pynter op med skeletter og døde dukker
På en villavej i Haslev går et ægtepar all in og fylder haven med skræmmende skabninger, når Allehelgensaften nærmer sig.
Når mørket falder på, lyser gravsten og dræberklovne haven op.
For syvende år i træk har Inge Ejsing og John Sellerup Pedersen pyntet op til halloween, og udsmykningen bliver kun vildere år for år.
Den amerikanske tradition har efterhånden overtaget mange danske haver over hele landet, når den 31. oktober, Allehelgensaften, nærmer sig.
En tradition som Inge Ejsing og John Sellerup Pedersen ser som hyggelig uhygge.