Svigt af ordblind elev og alt for lidt undervisning – sådan var hverdagen på konkursramt efterskole

Den 27. november 2020 kørte Katja Albrecht fra det sydlige København mod landsbyen Ulstrup uden for Vig i Odsherred.

Her skulle hun hente sin søn hjem, der fire måneder forinden var begyndt på Ulstrup Efterskole, en skole for unge med specielle behov.

- Han var rigtig ked af det, han oplevede, at han havde venner for første gang og følte sig som en del af et fællesskab, fortæller Katja Albrecht.

Men hjem måtte sønnen, for Ulstrup Efterskole var gået konkurs midt i skoleåret, og forældrene, der ikke havde forudset, at det kunne gå så galt for den 30 år gamle specialefterskole, havde svært ved at få svar på, hvorfor skolen pludselig måtte dreje nøglen om.

- Da jeg sendte mit barn på efterskole, havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle sætte mig ind i lovgivningen for frie fagskoler og efterskoler, men det kom jeg til, fortæller Katja Albrecht.

Eleverne fik en sidste hilsen med fra deres kammerater og deres lærere.
Eleverne fik en sidste hilsen med fra deres kammerater og deres lærere. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Ulstrup Efterskole slog dørene op i 1990, og har siden budt elever med blandt andet ADHD, autisme og ordblindhed indenfor i et fællesskab, der passer til deres sociale kompetencer.

Gennem arbejde med økologisk landbrug, træning af heste og praktisk arbejde i værksted blev eleverne undervist i matematik og dansk, og målet var, at dem der kunne, skulle få den afgangseksamen fra folkeskolen, de ikke kunne få andre steder.

- Jeg startede på Ulstrup Efterskole, fordi jeg havde det svært på en normal folkeskole. Jeg har aldrig haft det bedre, fordi man kan få den hjælp, som man har brug for, fortæller en tidligere elev på efterskolens hjemmeside.

Men de sidste år inden konkursen begyndte tingene at gå skævt. 

Ordblind elev fik ikke hjælp til at læse

Præcis et år inden de sidste elever forlod Ulstrup Efterskole, blev Undervisningsministeriet gjort opmærksom på, at der var noget galt på specialefterskolen ved Vig.

Den 27. november 2019 fik ministeriet en mail fra veninderne Camilla Bækhave og Karina Kværndrup, der fortalte, at Camilla Bækhaves datter havde besluttet at stoppe sit ophold på Ulstrup Efterskole nogle dage forinden, fordi hun ikke fik den hjælp, hun havde behov for.

- Jeg havde godt mærket, at hun ikke havde det godt, når hun kom hjem i weekenderne, fortæller Camilla Bækhave, der senere fandt ud af, at hendes datter var blevet selvskadende under opholdet på efterskolen.

- Vi valgte Ulstrup Efterskole til hende, fordi de havde heste, fortæller Camilla Bækhave. Datteren skulle have haft sin egen hest med op på skolen, men det nåede hun ikke.

- Selvværet blev dårligere og dårligere, og hun syntes for eksempel slet ikke, at hun kunne ride mere, fortæller moren. 

Karina Kværndrup (til højre) hjalp Camilla Bækhave (til venstre) med at skrive til Undervisningsministeriet og gøre opmærksom på problemerne på Ulstrup Efterskole.
Karina Kværndrup (til højre) hjalp Camilla Bækhave (til venstre) med at skrive til Undervisningsministeriet og gøre opmærksom på problemerne på Ulstrup Efterskole. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Camilla Bækhaves datter har ADHD, atypisk autisme og er ordblind, og netop på grund af hendes ordblindhed havde familien købt en computer, der skulle bruges i undervisningen på efterskolen.

Ifølge lov om friskoler og private grundskoler skal en skole som Ulstrup Efterskole tilbyde ordblinde elever ekstra støtte, og Camilla Bækhaves datter blev stillet i udsigt, at hun kunne få installeret programmer til hjælp med læsningen på sin nye computer, når hun kom på Ulstrup Efterskole. Men det fik hun aldrig.

- Hun kunne jo ikke deltage i undervisningen, fortæller Camilla Bækhave, der oplevede, at hendes datter mistede færdigheder, hun havde haft, inden hun begyndte på efterskolen.

- Hun kommer og fortæller, at hun fagligt ikke er med, og at hun ikke engang kan læse sms’er mere, fortæller moren, og derfor spørger hun ledelsen på Ulstrup Efterskole, hvornår datteren får hjælp til at læse.

- De siger til os, at de har programmerne liggende, at de bare lige skal installeres, men hendes computer når kun at blive brugt to gange i løbet af hendes ophold, og det er til at se Netflix, fortæller Camilla Bækhave. 

Svar fra forstander får alarmklokkerne til at ringe

I henvendelsen til Undervisningsministeriet beskriver Camilla Bækhave og Karina Kværndrup en efterskole, som ikke ser ud til at have styr på eleverne. De ryger på skolens område, de bliver afstraffet ved at blive sendt udenfor uden nok tøj på, og Camilla Bækhave oplever også, at skolens ledelse ikke er villig til at samarbejde med hende.

Henvendelsen lander hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og deres tilsyn med skolen viser, at it-hjælpen til Camilla Bækhaves datter langt fra er det eneste, der ikke er styr på.

I første omgang beder STUK efterskolens ledelse om at redegøre for Camilla Bækhaves datters ophold på Ulstrup. Og det svar, skolens daværende forstander Ann West sender tilbage, får alarmklokkerne til at ringe.

Det viser sig nemlig, at den elevplan, som skolen har udarbejdet på Camilla Bækhaves datter, mildest talt er mangelfuld.

- Planen er hverken dateret eller underskrevet (af forældre eller elev, red.). På den baggrund er det også vanskeligt at se, om der er foregået et samarbejde med forældrene, skriver en medarbejder i styrelsens efter modtagelsen.

Elevplanen beskriver, hvor Camilla Bækhaves datter selv vurderer, hun ligger fagligt, men der er ikke nogen underviser, der har skrevet noget om det faglige niveau, og planen indeholder heller ikke nogen beskrivelse af, hvilken hjælp hun skal have på grund af sin ordblindhed.

Derfor vurderer styrelsen, at der er behov for at se elevplanerne for samtlige elever på Ulstrup Efterskole. 

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen forklarer, hvordan elevplanerne bruges i en undervisers arbejde:

13. maj 2020 sender Ann West elevplaner på resten af skolens elever.

Disse elevplaner er heller ikke underskrevne, og en ekspert i styrelsen udtrykker nu bekymring om skolens socialpædagogiske arbejde.

- Noget kunne pege på, at det er hele skolens tilgang til deres socialpædagogiske indsats, der halter, skriver hun i en mail til en kollega.

- Planerne (elevplanerne, red.) indeholde i meget ringen grad en plan for skolens socialpædagogiske indsats overfor elevernes undervisning/læring, skriver hun.

Desuden bemærker eksperten, at skolens ledelse ikke tager noget ansvar i sagen om den manglende it-hjælp til Camilla Bækhaves datter.

- Hverken skolens svar eller indsendelse af bilag betrygger umiddelbart i, at der er tale om en skole, der evner at have en professionel tilgang til elevernes problematikker, skriver styrelsens ekspert.

- Samlet set er der anledning til bekymring om skolens tilgang til elever med specialpædagogiske behov, der ikke synes at være formaliseret på en måde, som må forventes, skriver hun. 

Næsten halvdelen af eleverne stopper

I sommeren 2019 begynder 45 unge i alderen 14 til 18 år på Ulstrup Efterskole, men ved nytår var det tal nede på 26.

Camilla Bækhaves datter er en af dem, der er stoppet på skolen, og også forstander Ann West er stoppet midt i skoleåret.

- Et frafald på en specialefterskole er ikke overraskende, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA’s forskningscenter for pædagogik og dannelse.

Han vurderer dog, at et frafald på 19 elever ud af 45 er stort.

- Hvis det er halvdelen, der falder fra, så er det jo mange, siger han.

Og netop det store frafald på årgangen 19/20 får konsekvenser for eleverne på den nye årgang – Ulstrups sidste.

Ny forstander med store armbevægelser

Da Ann West stopper som forstander på Ulstrup Efterskole, overtager Thomas Ringbro, en yngre læreruddannet mand, som blandt andet har været iværksætter og arbejdet på en specialefterskole.

Men ifølge tilsynsrapporten fra STUK har han ikke erfaring med at drive efterskole, da han overtager jobbet. Han har til gengæld en masse gode idéer.

De forældre, TV2 ØST har talt med, som havde elever på årgangen, beskriver Thomas Ringbro som et menneske med store ambitioner.

- Han havde så store armbevægelser, at jeg tænkte, det her går aldrig godt, fortæller Trine Kjær, hvis søn var meget glad for sin tid på Ulstrup Efterskole.

- Jeg håbede, at det ville gå godt, for hans ambitioner var fantastiske, og det, han nåede at lave deroppe, var jo også rigtig godt, siger hun.

- Men jeg vidste jo ikke, at det ville gå så galt. Jeg havde tænkt, at så kommer der måske bare en ny forstander, siger Trine Kjær.

Martin Lauren, der er far til en anden elev, beskriver forstanderen som en god sælger.

- Vi var oppe at se skolen, og det var den fedeste fornemmelse, vi tænkte bare, at her skulle min søn gå, fortæller Martin Lauren.

- Thomas solgte efterskolen virkelig godt. 

For mange elever til for få midler

Specialefterskoler har ret til en række tilskud fra staten. Grundtilskuddet, der er langt det største beløb, udregnes efter, hvor mange elever, der har afsluttet deres ophold på efterskolen året før, og det kan kun udbetales, hvis eleverne bliver undervist 21 timer om ugen.

Da skoleåret 19/20 slutter, går der 27 elever på Ulstrup Efterskole, og da skoleåret 20/21 begynder, bliver der optaget 61, også selvom skolen egentlig kun er normeret til 50 elever.

Det betyder, at skolen skal køres for omkring en million kroner mindre, end den er blevet kørt for de tidligere år, og samtidig er elevtallet væsentligt højere end normeringen. 

Den 14. september 2020 tager STUK på uanmeldt besøg på efterskolen.

Her møder de den nye forstander, og styrelsens repræsentanter bliver vist rundt på efterskolen i Ulstrup, hvor de hører om alle de planer, Thomas Ringbro har for stedet.

Skolen skal have en gris og nogle får og geder, de skal have en ny køkkenafdeling, hvor eleverne kan blive undervist i køkkenarbejde, og så skal der ansættes en ny ridelærer.

Efter rundvisningen taler styrelsens repræsentanter videre med forstanderen.

Han fortæller, at der ikke er blevet lavet elevplaner for eleverne på den tidligere årgang, og at skolen derfor ikke få de tillægstakster, den ellers er berettiget til. Skolens revisor vurderer, at det er 943.000 kroner, skolen ikke kan få på grund af de manglende elevplaner.

Styrelsens repræsentant stiller flere spørgsmål til driften, som den nye forstander har svært ved at svare på.

Hvorfor har skolen ikke søgt om hjælpemidler i STUK siden 2016? Hvorfor har skolen ikke søgt om personlig assistance til elever, der kunne have brug for dette? Og hvor mange timer bliver der egentlig undervist? Der står nemlig to forskellige ting på skolens hjemmeside og i den dokumentation, viceforstanderen har fremsendt til styrelsen.

Derudover gør STUK også Thomas Ringbro opmærksom på, at der mangler en række informationer på skolens hjemmeside, som skal ligge offentligt tilgængeligt, hvis skolen skal være berettiget til tilskud. Han lover at få bragt det hele i orden. 

Et sidste møde

Den 30. oktober holder STUK et videomøde med forstander Thomas Ringbro for at følge op på tilsynsbesøget i september.

De skal blandt andet have svar på, hvor mange undervisningstimer, eleverne rent faktisk har haft på årgang 19/20. Og det står hurtigt klart, at eleverne ikke er blevet undervist nok.

I stedet for at have 21 undervisningstimer om ugen har eleverne kun haft 18,5, og det betyder, at Ulstrup Efterskole ikke er berettiget til det grundtilskud, de har fået for de 27 elever, der afsluttede deres skoleår på Ulstrup i juni 2020.

- Det ser ud til, at der skal laves en tilbagebetalingsaftale for tilskuddet fra sidste år, skriver en af styrelsens medarbejdere i en mail efter mødet, og forstander Thomas Ringbro står nu i en situation, hvor der skal betales omkring 2,5 million kroner tilbage til staten ud af en økonomi, som i forvejen har rigtig svært ved at hænge sammen.

30. oktober er sidste dag STUK hører fra Thomas Ringbro. 

Konkursen rammer

TV2 ØST har siden efterskolen gik konkurs forsøgt at få kontakt til forstander Thomas Ringbro, men det har ikke været muligt. Og vores research viser, at forstanderen, allerede inden den gik konkurs, havde forladt skolen.

Afskedsbrevet til eleverne er derfor underskrevet af viceforstanderen, og de forældre, TV2 ØST har talt med, fortæller, at de og deres børn ikke vidste, om skolens forstander var på kursus, eller om han var blevet sygemeldt eller afskediget.

- Eleverne mente, at forstanderen måske var blevet bortvist, fortæller en af forældrene.

Notater fra telefonsamtaler mellem STUK og bestyrelsesmedlemmer på Ulstrup Efterskole 17. og 18. november 2020 viser, at forstanderen på dette tidspunkt var blevet afskediget. Men hvorfor, han var blevet afskediget, fremgår ikke.

Læs også
Sidste dag på specialefterskole efter konkurs: - Der er en masse unge mennesker, der er kede af det
Læs også
Sidste dag på specialefterskole efter konkurs: - Der er en masse unge mennesker, der er kede af det

Paw Koch, der var bestyrelsesmedlem, da skolen gik konkurs, fortæller til TV2 ØST, at det er bestyrelsesformand Nina Schiøtz, der skal oplyse, hvorfor Thomas Ringbro blev afskediget.

- Det er en sag mellem formanden og forstanderen på grund af det kontraktlige forhold, der er mellem de to, siger han.

Men Nina Schiøtz ønsker ikke at stille op til interview.

- Det kan efter min mening ikke gøre noget godt, kun rippe op i og give smerte hos mennesker, der i forvejen er sårbare, og det ønsker jeg ikke at medvirke til, skriver hun i en mail til TV2 ØST.

Paw Koch vil til gengæld gerne svare på vores andre spørgsmål. Han fortæller blandt andet, at bestyrelsen ikke havde grund til at tro, at STUK havde fundet mangler af alvorlig karakter på efterskolen.

- Jeg er bekendt med, at der har været et tilsyn på skolen, men vi har ikke nået at få nogle konklusioner på det tilsyn, fortæller han.

- Men mit indtryk var, ud fra det referat forstanderen gav, at det var gået, som det skulle, og at man var på ret kurs. Så der er ikke nogen alarmklokker, som er blevet ringet, så vi kunne høre det som bestyrelse, siger Paw Koch.

quote Moralen må være, at sådan en skole skal vækstes så langsomt, at økonomien kan følge med

Paw Koch, tidligere bestyrelsesmedlem, Ulstrup Efterskole.

Han fortæller, at skolen ikke blev begæret konkurs, fordi grundtilskuddet fra årgang 19/20 skulle betales tilbage, men fordi økonomien var presset af, at man havde optaget 34 elever mere, end man fik tilskud til.

- Moralen må være, at sådan en skole skal vækstes så langsomt, at økonomien kan følge med, siger han.

Ifølge Paw Koch var det skolens revisor, der tog beslutningen om at begære den konkurs, og at bestyrelsen derefter gik i gang med afviklingen af skolen. Selv havde han ikke meget indblik i skolens økonomi, fortæller han.

- Som bestyrelsesmedlem, så har man det indblik i økonomien, som en revisor giver en, det er det primære udgangspunkt, og jeg kunne jo se en økonomi, der var blevet mindre over tid, siger han.

- Det klart, at der er begået nogle menneskelige fejl i forhold til både driften af den efterskole tilbage i tid og formentlig også den nye retning, der blev sat ledelsesmæssigt, det er jeg sikker på, siger han.

- Men hvad, der er udslagsgivende, det synes jeg, er så komplekst at belyse i den her sag, at jeg faktisk ikke kan sige dig det, selvom jeg prøver.

Det tidligere bestyrelsesmedlem er ked af, at det skulle ende sådan for efterskolen og alle eleverne.

- Hvad der rent faktisk er foregået i processen, det må Thomas Ringbro svare på, jeg har ikke engang haft anledning til at tale med ham om det, siger Paw Koch.

- Det er dæleme ærgerligt, at der så mange helt unge, meget udsatte danskere, der lige pludselig står i den situation. Det er ærgerligt, uanset hvem der har gjort hvad og hvordan, siger han.

En svær vej videre

De manglende elevplaner gav ikke kun problemer for skolens økonomi. Efter konkursen har det også givet problemer for eleverne, at de ikke har nogen dokumentation for deres læring under opholdet på Ulstrup Efterskole.

Trine Kjær, hvis søn har gået på Ulstrup Efterskole på to årgange, måtte tage et langt sejt træk for, at hendes søn kom videre i uddannelsessystemet.

- Problemet kom, da vi skulle udfylde inde på optagelse.dk, hvor han skulle sende ansøgning til Next (erhvervsuddannelse, red.), fortæller hun.

- Da vi når til der, hvor man skal underskrive, så står der, at det kan han ikke, fordi der mangler handlingsplaner og karakterer, og så tænkte vi bare, hvad fanden gør vi?

Familien har ingen dokumentation for de to år, Trine Kjærs søn har gået på Ulstrup Efterskole. De kan ikke fremvise dokumentation for, at han har udviklet sig fagligt og personligt, og drømmen om en tømreruddannelses hænger i begyndelsen af 2021 i en tynd tråd.

- Det var et helvede, siger Trine Kjær.

- Fordi han har været ude af skolesystemet i to år, så der er jo ikke nogen sagsbehandler eller lærer eller en UU-vejleder, der kan sige, at de kender ham, fortæller Trine Kjær. 

Tabt mellem flere stole

Samme dag som de sidste elever forlader Ulstrup Efterskole, beder STUK bestyrelsen på Ulstrup Efterskole bekræfte, at alle elevernes hjemkommuner har fået besked om, at skolen er lukket.

Styrelsen rykker for svar fire gange, men får aldrig dokumentation for, at skolens bestyrelse har orienteret elevernes hjemkommuner om konkursen.

Samtlige forældre, TV2 ØST har talt med, fortæller, at deres hjemkommuner ikke fik at vide, at Ulstrup Efterskole var gået konkurs, og den bratte lukning af skolen og de manglende papirer på elevernes læring har gjort det svært for forældrene at finde en ny skole til deres børn, som ikke kan gå i de almene tilbud.

- Mange af de her elever har jo haft en virkelig dårlig skoletid med sig, de har dårlige erfaringer med skolen, og nu får de endnu en, siger Ulstrup-forælder Katja Albrecht.

- Nogle af dem skal tage 10. klasse om, fordi ellers kan de ikke blive erklærede uddannelsesparate, fortæller hun.

Katja Albrecht fortæller, hvilke udfordringer de unge har haft på grund af de manglende elevplaner:

Forældrene fra den sidste årgang på Ulstrup Efterskole har fundet sammen i en fælles Facebookgruppe, hvor de hjælper hinanden med at få deres børn videre i uddannelsessystemet, og Trine Kjær endte med at spørge de andre forældre til råds i Facebookgruppen, da hendes søn ikke kunne komme ind på sin drømmeuddannelse.

- Det lykkedes til sidst, fordi de andre forældre kom med bud på nogle forskellige steder, man kunne ringe til, fortæller hun.

Men en af dem, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, er Ina Nørskovs datter.

- Hun har mistet troen på, at hun kan falde ind på en ny efterskole, fortæller Ina Nørskov.

Datteren går nu hjemme, og Ina Nørskov står ligesom de andre forældre uden dokumentation for datterens skolegang.

- Vi har ingenting på hendes faglige udvikling, der er ingen faglig evaluering på hende, fortæller Ina Nørskov. 

Et voldsomt skift

For mange af de 54 elever med specielle behov, var det en ubehagelig oplevelse, at de pludselig skulle stoppe deres ophold på Ulstrup Efterskole.

De fik en uge til at vænne sig til tanken, og efter det har de skullet leve med uvisheden om, hvilken skole de nu skulle gå på.

En af de elever, der har måttet vente i flere måneder på at få et nyt skoletilbud, er Diana Larsens søn, og han er mærket af den bratte afslutning og tiden uden en klar plan for fremtiden.

- Han har fået konstateret stress, og da vi fik at vide, at skolen skulle lukke, så blev han endnu mere stresset, fortæller Diana Larsen.

- Han har ondt i maven, og han har hovedpine, og han har kvælningsfornemmelser ind i mellem, ligesom om at der er nogen, der holder ham på halsen, fortæller hun.

- Så han er stadigvæk stresset.

Diana Larsen fortæller herunder, hvordan hendes søn, Mads, oplevede tiden på Ulstrup Efterskole:

Diana Larsens søn har nu fået en ny plads på en ny specialefterskole, men oplevelsen fra Ulstrup har sat sig i ham.

- Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at forløbe, når han kommer på efterskole igen, siger Diana Larsen, der er ked af, at hendes søn igen skulle opleve et nederlag i forbindelse med sin skolegang.

- Vi har været igennem et skoleforløb i tre år, hvor vi kæmpede, fortæller hun.

- Og så kom han på Ulstrup Efterskole, og så faldt det hele bare på plads, alt blev roligt, siger hun. 

Forældre: Vær opmærksom, når du vælger efterskole

Fire måneder efter konkursen er de bygninger, hvor Ulstrup Efterskole holdt til, blevet solgt. Bestyrelsen har stoppet arbejdet, og forældrene kan ikke håbe på andet, end at noget lignende ikke kommer til at ske for andre efterskoleelever.

- Vi får ikke en ny skole, børnene får ikke et nyt skoletilbud, men står der nu nogle andre unge mennesker i samme situation, så skal man jo inde ved Undervisningsministeriet være opmærksomme på, at det her kan ske, siger Katja Albrecht, hvis søn nu går på en ny specialefterskole.

Hun så gerne, at der havde været mere støtte til forældrene, da skolen pludselig lukkede.

- Det er fint, at man har en kurator, som tager sig af det økonomiske, men her er der bare en masse unge mennesker, der står med håret i postkassen. Det skal jo ikke kunne ske, siger hun.

Læs også
Specialefterskole lukker med en uges varsel - forældre føler sig ført bag lyset
Læs også
Specialefterskole lukker med en uges varsel - forældre føler sig ført bag lyset

Katja Albrecht er frustreret over, at hendes søn kunne begynde på en skole, hvor der var så lidt styr på tingene, og i bagklogskabens klare lys er der ting, hun ville ønske, hun havde fået øje på forinden.

- Da vi var til samtaler på de nye efterskoler, kunne jeg jo mærke, at det var nogle helt andre ting, de spurgte efter, fortæller hun.

- Her bagefter kan vi jo godt se, at den personkreds, der har været bag skolen, er nogle, der ikke har haft erfaring med at drive efterskole, siger Katja Albrecht.

quote Jeg har det godt med, at den er blevet lukket, for jeg er sikker på, at der er mange, der er blevet svigtet i det her

Camilla Bækhave, mor til tidligere Ulstrup-elev.

Også Camilla Bækhave, hvis ordblinde datter ikke fik it-hjælp til at følge med i undervisningen, opfordrer til, at man er meget opmærksom, når man vælger efterskole til et barn med specielle behov.

- Man skal ikke gøre, som vi gjorde, og finde en efterskole selv, siger hun.

- Hvis man har et barn med specielle behov, bør man få kommunen ind over, siger moren, der råder kommende efterskoleelevers forældre til at bruge tid på at undersøge, om skolen lever op til de gældende krav på området.

For Camilla Bækhave var tiden som forældre til et barn på Ulstrup Efterskole en ubehagelig oplevelse, og hun er glad for, at efterskolen nu er lukket.

- Jeg har det godt med, at den er blevet lukket, for jeg er sikker på, at der er mange, der er blevet svigtet i det her, siger hun.

Inden for de seneste tre år er i alt 10 danske efterskoler gået konkurs. En af dem er Ulstrup Efterskole.

Dem ville vi gerne have talt med:

TV2 ØST har forgæves forsøgt at komme i kontakt med tidligere forstander Thomas Ringbro, og den nu aftrådte bestyrelsesformand Nina Schiøtz ønsker ikke at stille op til interview.


TV2 ØST har givet Ann West, der var forstander for efterskolen frem til april 2020, mulighed for at kommentere på artiklen, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. 

Research og interviews: Thea Berg og Dorthe Olsgaard 

Tekst og foto: Thea Berg

Video: Martin Stilling

Grafik: Nick Abildgaard