Mor er ikke i tvivl – Manden på cyklen udsatte os for grooming

Sagen med manden på cyklen i Hejninge er på flere punkter et klassisk eksempel på grooming. En ny podcast belyser emnet.

Besked fra manden på cyklen

Beskeden er sendt til 12-årige Christian, der bor i en lille by på Slagelse-egnen. Afsenderen er en 60-årig mand, som lige nu sidder i fængsel. En mand, som Christian slet ikke ønsker at høre fra.

I 2019 begik manden nemlig et seksuelt overgreb på Christian.

Igennem to år havde manden og Christian et slags venskab. Christian besøgte manden i hans værksted, hvor de lavede forskellige projekter sammen. Manden købte også gaver til Christian og hans bror. Blandt andet en drone til dem hver og en ATV til Christian.

Men besøgene får en brat afslutning i april 2019, da Christian fortæller sin mor, hvad manden har udsat ham for. 

Manden bliver meldt til politiet, og tre måneder efter bliver han dømt for at have begået det seksuelle overgreb samt for at være i besiddelse af børnepornografisk materiale.

Fra fængslet fortsætter manden kontakten, selvom han med dommen også har fået et forbud mod at kontakte Christian igen.

Ny podcast om manden på cyklen

I podcasten Manden På Cyklen tager TV2 ØST udgangspunkt i sagen om den 60-årige mand, der er dømt for det seksuelle overgreb på Christian. Vi besøger også det lokalsamfund, som både Christian og manden er en del af.

I podcasten bliver vi også klogere på flere aspekter af sagen. For eksempel hvad grooming er, hvordan man undgår selvtægt, og hvordan en sag som denne kan påvirke de børn, der på den ene eller anden måde er involverede.

Du kan høre podcasten her.

Grooming er manipulation

Forløbet op til overgrebet er på mange måder et klassisk eksempel på grooming, når man dykker ned i forskningen på området.

Helene Almind Jansen er psykolog og har forsket i børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. 

Hun understreger, at hun ikke kan konkludere, at der i sagen om manden på cyklen er tale om grooming. Det kan kun en decideret efterforskning slå fast.

Men hun vil gerne forklare, hvad forskningen kan fortælle os om grooming generelt.

- At groome betyder at pleje eller forføre noget, forklarer Helene Almind Jansen og fortsætter:

- Implicit i begrebet ligger, at der foregår en manipulation. Man fører nogen hen mod noget. Det kan være et seksuelt overgreb, men man kan også groome folk til for eksempel at købe bitcoins eller sende penge til en kæreste i et andet land. 

- Det betyder, at man på en sofistikeret måde finder et sårbart subjekt, som man fører hen mod det mål, man har i sigte. I mit fag bruger man begrebet, når målet er et seksuelt overgreb, siger hun.

Det starter med et venskab

Tilbage til venskabet mellem Christian og manden på cyklen. Ifølge forskningen er dannelsen af et venskab netop første skridt i et grooming-forløb.

- Der er ikke en fast proces, men i forskningen taler vi om fem steps, hvor det første er, at man skaber en kontakt, og at man forsøger at vedligeholde kontakten ved at gøre sig gældende der, hvor personen har en sårbarhed. Med børn kan det være, at man ønsker særlig opmærksomhed, eller at man får gaver eller venskab, siger Helene Almind Jansen.

Grooming

I forskningen på området har man identificeret fem skridt, der ofte er til stede i en groomingproces. Det er udvælgelse, adgang til offer, opbygning af tillid, fysisk kontakt og vedligeholdelse af kontakten.

Kilde: psykolog og forsker Helene Almind Jansen

Men hvis der er tale om grooming i sagen med manden på cyklen, hvorfor var det så lige Christian, han udvalgte? 

Igen passer sagen med manden på cyklen fuldstændig med de skridt, der ifølge forskningen ofte er i et grooming-forløb.

Det er nemlig helt klassisk, at overgrebsmænd udser sig et barn, der er i en sårbar situation, sådan som Christian var, da hans familie gik igennem en svær tid.

- Vi ser mange forskellige metoder, når man vil i kontakt med børn. Man skyder måske med spredehagl, tager kontakt til mange og ser, om én bider på. Eller måske finder man ud af, at et barn er særligt sårbart, isoleret og mangler voksenkontakt. Eller familier, hvor der ikke er så meget opmærksomhed fra andre voksne, eller hvor der er en krise i den enkelte familie, så man kan få adgang, fortæller Helene Almind Jansen.

Opbygger tillid med smiger 

Manden på cyklen kommer ikke kun ind på livet af Christian, men til dels også hans mor. Hende har TV2 ØST også talt med. Hun ønsker at være anonym, men vil gerne fortælle, hvordan forløbet med manden på cyklen var for deres familie.

Efter at have boet i nærheden af hinanden i flere år uden at have kontakt, modtager hun en dag en e-mail fra manden, hvori han roser hendes børn til skyerne.

“Ih nogle søde drenge du har. Det er da fantastisk så dejlige, de er”, skriver han blandt andet.

Ros og anerkende ord er også klassisk i et grooming-forløb, fortæller Helene Almind Jansen.

- Det foregår med smiger, hjælpsomhed og charme. Man indgiver: her er jeg, du kan stole på mig. Vi kan have noget fortroligt, jeg er her for at hjælpe dig. For at nogen hopper på pinden, skal der være en tillid. Det der med gensidig tillid er faktisk et af de punkter, der gør det muligt.

Et typisk mønster

Christians mor synes først, at de rosende ord i mailen er lidt for meget, men hun er med i mandens værksted med Christian flere gange og har umiddelbart tillid til manden, ligesom hun generelt har tillid til folk i deres lille lokalsamfund, hvor alle hilser på hinanden.

Samtidig kan hun også se, at hendes søn er glad for at komme der.

- De havde et projekt sammen, og Christian elsker projekter. Han syntes, det var så fedt, at der var en, der gad at hjælpe ham med nogle forskellige, praktiske og mekaniske ting, fortæller hun.

Manden på cyklen har afsonet en straf for overgrebet i 2019. I dag afsoner han straffen for at bryde sine tilhold. Arkivfoto.
Manden på cyklen har afsonet en straf for overgrebet i 2019. I dag afsoner han straffen for at bryde sine tilhold. Arkivfoto.

For Christians mor er der i dag ingen tvivl om, at de har været udsat for grooming.

- Det er jo sådan en grooming-proces, han var i gang med. Det er der overhovedet ikke nogen tvivl om set i bakspejlet, siger hun.

- Man starter jo ikke med at tænke “aha, det er nok en pædofil”. Man kan have en anelse. Det havde jeg også. Men man tror jo ikke sine egne øjne, før man oplever det rigtigt.

Intentionen er afgørende

Ifølge Helene Almind Jansen er der dog ikke altid tale om grooming, selvom mange af tegnene på grooming er til stede.

For at det kan defineres som grooming, skal intentionen om at begå et seksuelt overgreb være til stede.

- Der skal være intention til at ville noget andet. Man kan godt være en glad og gavmild person, der giver gaver, uden at der er et ønske om at udsætte nogle børn for et seksuelt overgreb, siger hun og fortsætter:

- Så kan man undre sig over, hvorfor man ønsker kontakt til fremmede børn, man ikke kender. Hvad er det for et ønske? Det behøver ikke at være et seksuelt ønske. Det kan jo være, at man har en relationel forstyrrelse, som gør, at man ikke kan skabe kontakt til folk på ens egen alder, og at man befinder sig bedre på børneniveau. Det behøver jo ikke at være, at man vil udsætte nogen for et seksuelt overgreb.

Kan groome sig selv

I sagen med manden på cyklen endte relationen med Christian med et seksuelt overgreb, som manden på cyklen blev dømt for. Men det er selvsagt ikke muligt at slå fast, hvad hans intentioner med venskabet var til at begynde med, og derfor kan vi heller ikke konkludere, at der er tale om grooming.

Helene Alvind Jansen fortæller, at det heller ikke altid er sådan, at personen, der groomer, selv er bevidst om, hvad vedkommende gør.

- For nogen er forsættet, at man skaber en tillidsfuld relation. Jeg prøver, om barnet reagerer, hvis jeg introducerer noget seksuelt, eller trækker barnet sig, hvis jeg giver det et kram? Det vil vi kalde en manipulerende og meget sofistikeret måde at få adgang til barnet og den seksuelle aktivitet, siger hun og fortsætter:

- Men der findes også ikke-sofistikerede og ikke-manipulerende mennesker, som selv har brug for kontakt. Måske har de det nemmere ved at være i kontakt med børn. De er måske så forstyrret, at relationen så bliver skævvredet over i noget seksuelt. Måske var det ikke intentionen fra start, men noget, der kommer til at ske undervejs. 

- Der kan man tale om, at den voksne får groomet sig selv til at tro, at det er en så venskabelig og god kontakt, at det også kan være seksuelt.

Kontakter flere børn

Efter manden på cyklen afsonede sin straf for overgrebet mod Christian, har han også forsøgt at komme i kontakt med andre børn i lokalsamfundet. Blandt andet August, som bor i samme by som manden og Christian.

Kontakten startede med, at August mødte manden, når han cyklede til og fra skole. Det fortæller August’ mor, Marianne Bülow Larsen.

August’ mor, Marianne Bülow Larsen, fortæller, at August mødte manden, når han cyklede til og fra skole.
August’ mor, Marianne Bülow Larsen, fortæller, at August mødte manden, når han cyklede til og fra skole. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

- Den her mand cykler jo også rundt i området. På den måde har han skabt kontakt til vores søn ved at hilse på ham. Og herude hilser vi jo på hinanden. Så det er jo ikke forkert. Efterfølgende begynder August at tage bussen til og fra skole, og en dag står manden her ved Tude Å og venter på, at han kommer hjem med bussen, fortæller hun.

Vil være venner

Manden på cyklen spørger August, om han vil hjælpe ham. August tror i første omgang, at det handler om hjælp til noget med cyklen og siger ja. 

Men det viser sig, at manden på cyklen vil bruge August til at komme i kontakt med Christian.

- Han har egentlig et ønske om at komme i kontakt med en anden dreng, som går på skolen. Og det har han udtænkt, at det kunne han få gennem August. August kan tjene penge på det, og han skal aflevere et nummer til den her dreng. Han giver ham nogle penge og fortæller også, hvorfor han ikke bare selv kan tage kontakt til drengen. Han siger, at han ikke må snakke med drengen på grund af hans mor, fortæller Marianne Bülow Larsen.

Familien finder ud af, at manden på cyklen er dømt for et seksuelt overgreb på Christian, og de forhindrer ham adgang til August. Manden forstår ikke hvorfor.

- Det er meget ubehageligt, at en fremmed mand lige pludselig synes, at ens barn er interessant. Han ringede også til min mand og sagde, at han ikke kunne forstå, at August ikke ringede til ham. Han syntes jo, at August var en sød dreng, fortæller Marianne Bülow Larsen.

Opsøger ham fysisk og digitalt

Manden på cyklen prøver uden held at komme i kontakt med August ved at lægge et brev med penge i familiens staldbygning, der ligger i forlængelse af deres bolig. Han opsøger også August, mens han er i sommerhus.

Da det ikke lykkes ham at komme i kontakt med August, finder manden i stedet frem til ham på Instagram og skriver til ham der. 

Familien har overdraget beskederne til politiet. TV2 ØST har også fået lov at se dem. Han skriver blandt andet:

Besked fra manden på cyklen 2

Og: 

besked fra manden på cyklen

Den digitale verden med sociale medier som blandt andet Instagram giver ifølge Helene Almind Jansen netop en lettere adgang til børn og muligheden for at groome dem.

Bedre dokumentation på nettet

Til gengæld har den digitale verden også gjort, at man har fået mere viden om, hvordan grooming foregår.

- Netop gennem digitale krænkelser på nettet har vi kunnet få øje på den her proces. Når den foregår online, hvor der er chats og beskeder, har man jo lettere ved at se, at det her er en sofistikeret og manipulerende måde at få barnet draget ind i en seksuel relation. Derfor har vi fået øjnene op for, at der i mange seksuelle overgreb på børn foregår sådan en grooming-proces, hvor barnet bliver viklet ind i et net. Kontakten bliver langsomt skævvredet fra at være venskabeligt til at være seksuelt, fortæller Helene Almind Jansen.

Det digitale univers har også gjort det nemmere at dokumentere, når grooming sker. Hvor det i den fysiske verden kan være sværere, fortæller Helene Almind Jansen.

- Der er adgang til et bevismateriale. Når det foregår offline, vil det altid bero på barnets fortælling og barnets troværdighed og den voksnes fortælling og troværdighed. Det kræver, at der er uddannede politifolk, anklagere og dommere, som har kendskab til groomingsprocessen og kan gennemskue, hvilke spørgsmål man skal stille for at få afdækket, om der har været et forsæt, siger hun.

Ikke længere den samme dreng

August har ifølge Marianne Bülow Larsen aldrig svaret på beskederne. 

Manden på cyklen fortsatte dog sine forsøg på kontakt med beskeder og gaver til August over en længere periode, selvom forældrene havde afvist al kontakt.

I dag har manden også et tilhold mod August og kontakter ham ikke længere. Han begik aldrig et fysisk overgreb på August. Alligevel påvirker sagen fortsat August og hans familie.

- Han er ikke helt den samme dreng. Tanken om, at der er en ældre mand, som har holdt øje med en. Utrygheden, kan han finde på det igen, og hvorfor synes han, at jeg er interessant? Det er svært for ham. Også at sætte ord på, hvad det gør ved ham. Men han er utryg, fortæller Marianne Bülow Larsen.

Udover Christian og August har TV2 ØST kendskab til, at manden på cyklen også har taget kontakt til i hvert fald yderligere to drenge i Hejninge.

Ny aftale om straf for grooming

Manden på cyklen er dømt for overgrebet på Christian og har efterfølgende også fået en dom for at overtræde sine tilhold. Det afsoner han en fængselsstraf for nu.

Men han er ikke dømt for grooming, selvom sagen med Christian og den begyndende kontakt til August på flere punkter matcher med definitionen på grooming.

Når manden på cyklen alligevel ikke har været tiltalt for grooming, skyldes det, at der indtil nu ikke har været en decideret groomingparagraf, man kan blive tiltalt og dømt for.

Læs også
Ny aftale på plads - straffeloven får særskilt paragraf mod børnelokkere
Læs også
Ny aftale på plads - straffeloven får særskilt paragraf mod børnelokkere

Det er der til gengæld i Norge, Sverige og Storbritannien, og efter sagen med manden på cyklen samt andre sager med overgreb mod børn i Danmark har der været politisk velvilje til at få en groomingparagraf i straffeloven.

Flere partier er nu blevet enige om en aftale, der blandt andet indeholder sådan en paragraf. Efter sommerferien skal Folketinget vedtage, om den skal indskrives i straffeloven.  


Podcast og research: Emilie Grav - TV2 ØST

Webdok: Mette-Marie Andersen - TV2 ØST