TEMA: Hvad har du egentlig lavet?

Hvad har du egentlig lavet, Peter Seier Christensen?

Foto: Nye Borgerlige

Peter Seier Christensen blev valgt til Folketinget i Sjællands Storkreds i 2019, og nu stiller han op igen. Læs her, hvad han har opnået indtil nu.

Tema

Hvad har du egentlig lavet?

Som et af partiets kun fire folketingsmedlemmer har Peter Seier Christensen, medstifter af Nye Borgerlige, bestredet hele 15 ordførerposter i sin første folketingsperiode. 

Det har ifølge ham kun kunnet lade sig gøre ved benhård prioritering.  

Peter Seier Christensen blev valgt i Sjællands Storkreds i 2019 med 1850 personlige stemmer. 

Men hvor meget har han egentlig fået igennem af sin politik? Og hvor meget af det kommer vores område til gode? Det har TV2 ØST set nærmere på. 

Det lovede han i 2019:

1. Stram udlændingepolitik

2. Decentralisering

3. Regionerne skal nedlægges og de lokale sygehuse skal tilbage

4. Nærpolitistationerne skal tilbage

Det at lave asylcenter i Rwanda er jo lidt at indføre asylstop

— Peter Seier Christensen, folketingsmedlem for Nye Borgerlige

Det har han opnået:

1. Nærpolitistationer

- Det lykkedes os at være med i en aftale, hvor der er genåbnet nærpolitistationer rundt omkring i landet. Der bliver genåbnet 20 lokale politistationer, og det er noget, vi lægger meget stor vægt på, siger Peter Seier Christensen.

Hvad betyder det for vores område?

- Hvis der ligger en lokal politistation, så tror jeg, det skaber tryghed i den by. En tryghed, der ikke er, hvis det er regionsbaseret og ligger langt væk. For dels har man mulighed for at gå ned og tale med de lokale betjente, og dels kender betjentene dem, der kan være problemer med i lokalsamfundet.

Det har han delvist opnået:

1. Decentralisering

- I forhold til decentralisering, så har jeg været med i forhandlingerne på uddannelsesområdet og aftalen om udflytningen af uddannelsespladser. Der er det lykkes at flytte flere uddannelsespladser ud lokalt, blandt andet på Sjælland. Det er del af decentraliseringen, siger Peter Seier Christensen.

Hvad betyder det for vores område?

- Det betyder, at der er nogle muligheder lokalt. At man ikke er nødt til at tage til København for at studere, men kan gøre det ude lokalt, blandt andet på Sjælland, siger Peter Seier Christensen.

Der er også nogle kommuner, der er blevet sat fri i den her periode. Hvad tænker du om det?

- Det støtter vi meget stærkt op om. Vi vil gerne have, at alle kommuner bliver frikommuner. Og det er godt, at der er nogle, der har fået mulighed for det. Det giver mulighed for at se, hvordan det udvikler sig. Hvis det er positivt, er det jo et godt argument for at gøre yderligere.

2. Udlændingepolitik

- Udlændingepolitikken er det, der betyder mest for mig. Efter vi stiftede partiet i 2015, så er diskussionen rykket meget, og det tror jeg, vi har været med til. Men vi har jo ikke haft mulighed for at få noget igennem i den her valgperiode. 

- Vi har støttet nogle af de ting, der er kommet fra regeringens side. For eksempel har vi jo stemt for det her lovforslag om, at vi skal kunne oprette asylcentre i udlandet. Rwanda er jo det, de arbejder med, og det har vi støttet op om.

- Vi havde tre ufravigelige krav, som vi gik til valg på. Det er fuld asylstop, det er kriminelle udlændinge skal udvises og så vil vi gerne have, at udlændige skal kunne forsørge sig selv. Det at lave asylcenter i Rwanda er jo lidt at indføre asylstop, fordi det er meningen, at man skal flytte folk derned i stedet for at de får behandlet deres asyl i Danmark, siger Peter Seier Christensen.

Det har han også arbejdet for:

1. Grundforskning

- Jeg har som forskningsordfører været med i forhandlinger omkring det, man kalder forskningsreserven. Der har jeg arbejdet for, at der skulle gives flere penge til grundforskningen, siger Peter Seier Christensen.

2. Mere forsvar

- Forsvaret gik vi jo til valg på, at der skulle gives to procent af BNP til forsvaret, og det er jo også kommet, men af nogle meget uheldige omstændigheder, må man sige. Da vi stillede det som beslutningsforslag, var det kun os, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der stemte for. De partier, der senere stemte for det med det nationale kompromis, stemte imod det dengang, siger Peter Seier Christensen.

3. Landbrugsaftale

- Vi er et meget landbrugsvenligt parti, og der har jo været en meget vigtig forhandling omkring klimaaftalen for landbruget, som vi gik med i og prøvede at påvirke. Det, det er landet med, er meget bedre end udgangspunktet, siger Peter Seier Christensen.

Hvad har I gjort af forskel der?

- Vi gik sammen med de andre blå partier og forhandlede sammen. Blandt andet var der nogle meget stramme krav i forhold til kvælstofudledning, der fik vi i stedet sat nogle udviklingsaktiviteter ind, så man afsætter nogle penge til at udvikle nye teknologier, som måske kan løse det i stedet for at stille meget rigide krav.

Hvad betyder det for vores område?

- Landbruget er et meget vigtigt område for Sjælland, og vi skal sørge for, at de har det godt. De skal selvfølgelig være miljøvenlige, men vi har også et fantastisk dygtigt landbrug, og det skal vi holde fast i.

Det har han ikke opnået:

1. Regionerne skal nedlægges og de lokale sygehuse skal tilbage

- Det er en stor opgave, og det er stadig vores politik. Det hænger sammen med decentraliseringen. Det er klart, at de store universitetshospitaler med dygtige læger og komplicerede områder skal stadig være der, men vi ser gerne, at der bliver lavet mindre, lokale sygehuse, hvor man kan tage de specialer, der ikke er så komplicerede, så de patienter har mulighed for at være indlagt tættere på, hvor man bor, siger Peter Seier Christensen.

Det vil han arbejde for:

1. Stram udlændingepolitik

- Vi har lavet et valgoplæg, hvor vi kommer med 100 forslag, som vi går til valg på, de 97 går vi til forhandlinger med, og de tre krav, asylstop, udvisning af kriminelle udlændige og udlændinge skal forsørge sig selv, er en forudsætning for, at vi peger på en regering. Det tror vi på kan lade sig gøre, siger Peter Seier Christensen.

2. Mere decentralisering

- Vi vil gerne have, at flere beslutninger bliver truffet ude lokalt i stedet for på Christiansborg. Vi tror, det er gavnligt og meget mere tilfredsstillende for borgerne at være tættere på beslutningerne, for det er dem, der ved, hvad der foregår lokalt. Vi har et ønske om, at flere kommuner skal lave folkeafstemninger om lokale emner, så befolkningen har direkte indflydelse på det, siger Peter Seier Christensen.

3. Nærpolitistationer

- Vi vil udbrede de lokale politistationer yderligere.  

4. Flere friskoler

- Vi kæmper også for, at det skal være lettere at åbne friskoler, så man har en skole i lokalsamfundene, hvor mange små skoler bliver lukket. Vi vil gerne have, at der stadig er liv i de små byer, siger Peter Seier Christensen.

5. Nedlægge regionerne

- Vi vil nedlægge regionerne. Vi synes, det er forkert, at der skal være det her tredje led. Danmark er jo ikke så stort, så vi mener, det må være tilstrækkeligt, at vi har et statsligt led og et kommunalt led. Så må man fordele det, så de mere komplicerede ting ligger hos staten, mens de mindre komplicerede ting kan løses i kommunerne, siger Peter Seier Christensen.

6. Større forsvar

- Vi vil åbne flere kaserner rundt omkring i landet, så det bliver lokalforankret. Når man bliver værnepligtig i et lokalområde vil det også give noget tilknytning og vil kunne skabe noget liv og måske forretning for de lokale erhvervsdrivende, der hvor de kommer til at ligge. Vi vil have 10.000 værnepligtige, og at der er værnepligt for både mænd og kvinder, siger Peter Seier Christensen. 

Nyhedsoverblik

Skolen var lukket - så afholdt de mesterskab i kælk

play-circle LYT
Den hurtigste tid i børne-kælk var 24,48 sekunder. I voksen-kælk var det 22,97 sekunder. Foto: Per Ramussen

Når skolerne holder snelukket, er der nogle, der gør god brug af sneen.

Her til formiddag holdt Vandklubben Klintholm Havn "De Østmønske mesterskaber i kælk" på Møns højeste punkt, det 143 meter høje Aborrebjerg.

- Der var en fuldstændig fantastisk og magisk stemning, fortæller Jesper Carlson om arrangementet, der inkluderede afterski for både børn og voksne.

- Der er ikke så langt fra tanke til handling herude. Vi har Møns Klint og bakker, en fantastisk natur vi altid leger i, så det er nemt for os at arrangere og bruge naturen, uddyber Jesper Carlson, der er formand for foreningen.

Både børn og voksne var mødt op til kælkemesterskabet på Møn. | Foto: Per Rasmussen

I alt mødte 50 voksne og børn op, hvor 17 deltog i ræset.

Den hurtigste tid i børne-kælk var 24,48 sekunder. I voksen-kælk var det 22,97 sekunder.

Vandklubben Klintholm Havn holder løbende arrangementer og vil afholde kælk-mesterskaber igen næste år, hvis der kommer sne.

Dorte tilbyder et varmt måltid til sneramte

play-circle LYT
Dorthe Vadsholt Frederiksen har et ekstra måltid til sneramte ældre i Haslev. Foto: Privat

Med glatte og snefyldte veje, der kan gøre transport og kørsel til en besværlig affære, er der nogen, som tænker på at hjælpe andre.

Dorte Vadsholt Frederiksen fra Haslev tilbyder i et opslag i en lokalgruppe på Facebook at levere et gratis varmt måltid med kage til dessert, hvis nogen skulle stå og mangle.

- Vi har en masse gryderet i overskud. Og det kunne jo være, at der var nogen, der har mere brug for det end mig, siger hun.

Dorte Vadsholt Frederiksen er ligesom mange andre måtte blive hjemme fra arbejde grundet snevejret, og det fik hende til at tænke på de beboere, der afhænger af madlevering.

- Der sidder måske nogle ældre eller mennesker med handikap, der ikke får deres madordning på grund af snevejret. Og her har jeg jo et ekstra måltid, som de kunne få, siger hun.

Følg med i TV2 ØSTs live-blog herunder.

Hyrer igen spindoktor uden at orientere byrådet

play-circle LYT
Claus Steen Madsen, Odsherreds kommunaldirektør, høster nok engang kritik. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Odsherreds kommunaldirektør Claus Steen Madsen har tidligere fået kritik for at hyre kommunikationsrådgiver Peter Arnfeldt uden at få grønt lys fra byrådet først.

Og nu har han så gjort det igen, skriver Nordvestnyt.

Peter Arnfeldt, der i 2010-2011 var særlig rådgiver for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) , er blevet hyret til at hjælpe med at kommunikere om fjernvarmeskandalen. Rådgivningen takserer sig til 15.312 kroner, skriver avisen.

Tidligere var Peter Arnfeldt hyret ind i et helt år til 600.000 kroner plus moms. Den kontrakt udløb i oktober og blev ikke forlænget.

Beslutningen om igen at samarbejde med Peter Arnfeldt møder kritik hos Radikale Venstres byrådsmedlem Thomas Nicolaisen, der ikke er tilfreds med kommunaldirektørens valg.

- Jeg spurgte til sagen på et økonomiudvalgsmøde før nytår, og da lød svaret, at Peter Arnfeldts ansættelse var stoppet. Så det er ikke noget, jeg har viden om, siger Thomas Nicolaisen. 

Kommune får millionbeløb til indsats for Novo-ledige

play-circle LYT
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix

Kalundborg Kommune får 1,6 millioner kroner til en særlig indsats for cirka 30 procent af de medarbejdere ved Novo Nordisk, der blev afskediget i fyringsrunden sidste år.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet fredag.

Pengene skal bruges på opkvalificering og intensiv hjælp til at finde et nyt job - og de vækker glæde hos arbejdsmarkedschef Lasse Bjerregaard, Kalundborg Kommune.

- Vi glæder os til at komme i gang med et godt samarbejde med alle gode interessenter. Vi er taknemmelige for, at vi får mulighed for at trække i nogle flere håndtag end vi ellers ville have haft mulighed for. Tidlig indsats er alt andet lige det, der bedst bringer ledige tilbage på arbejdsmarkedet, skriver han i en sms til TV2 ØST.

Foruden Kalundborg modtager fem andre kommuner, hvor Novo Nordisk har produktion, også midler fra Beskæftigelsesministeriet.

DBU åbner nyt fodboldcenter - her skal det ligge

play-circle LYT

Ni regionale fodboldcentre skal styrke fællesskaber, trivsel og bevægelse.

Det ene af dem skal ligge i Nykøbing Falster, skriver DBU i en pressemeddelelse fredag.

Projektet er støttet med 200 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 20 millioner kroner fra DBU.

Fodboldcentrene skal gøre brug af ny viden fungere som regionale samlingspunkter, der styrker fællesskabet, inspirerer til mere legende træning og skaber bedre rammer for børn og unge i landets omkring 1.500 fodboldklubber. Samtidig er placeringerne tænkt geografisk, så cirka 90 procent af alle danske fodboldklubber får maksimalt én times transport til et center.

De nye centre er en del af det, DBU kalder Fremtidens Klubhus.

Fodboldcentrene placeres ved eksisterende idrætsanlæg med let adgang og er åbne for hele det omkringliggende samfund – herunder klubber, skoler, institutioner og foreninger i hele regionen.

Det forventes at centret åbner 2027.

Husk at rydde sne og salte - ellers kan det blive dyrt

play-circle LYT
Manglende snerydning kan føre til erstatningskrav mod boligejeren. Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix

Det kan blive dyrt ikke at rydde sne og salte, fordi forbipasserende kan falde og risikere alvorlige skader.

Det skriver If Forsikring i en pressemeddelelse.

- Hos If modtager vi hvert år anmeldelser fra personer, som kræver erstatning, fordi de er faldet på et glat fortov, fortæller Helene Ibsen, der er boligchef i If, i pressemeddelelsen.

Hvis man forsømmer snerydningen, kan man også risikere at få en bøde fra kommunen.

If nævner samtidig, at hvis man er bortrejst, er der stadig krav om at rydde sne og salte så vidt muligt.

- Man skal gøre det, der med rimelighed kan forventes. Det behøver ikke være fuldstændigt ryddet, men det skal være sikkert for andre at færdes, uddyber Helene Ibsen. 

Reglerne for snerydning for boligejere:

  • Boligejere på offentlige veje skal rydde sne og gruse eller salte fortovet mellem klokken 7-22 på hverdage og lørdage og mellem klokken 8-22 om søndagen.

  • Man har også pligt til at rydde stier og i nogle tilfælde sikre adgang til udvendige trapper.

  • Bor man på en privat fællesvej eller privat fællessti, skal man rydde kørebanen, typisk ud til midten af kørebanen, samt fortov og sti.

  • Falder sneen, mens du er på arbejde, skal du blot rydde den, når du kommer hjem.

  • Reglerne kan variere lokalt, og i nogle områder kan grundejerforeningen have ansvaret for snerydningen.

Kilde: If Forsikring

Mistanke om skadedyr lukker supermarked

play-circle LYT
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kunderne går forgæves til SuperBrugsen i Asnæs Centret fredag.

Forretningen holder lukket grundet mistanke om skadedyr, oplyser den på Facebook.

Tilbage i december måtte butikken også lukke på grund af mistanke om skadedyr. Dengang varede det halvandet døgn før butikken kunne åbne.

Butikker må sige nej til betaling med mønter

play-circle LYT
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der er falske 20-krone-mønter i omløb flere steder i landet, og det får nu Midt- og Vestsjællands Politi til at advare forretningerne.

Der er set eksempler på, at mønterne er blevet brugt som betaling for eksempelvis elektronik.

- Derfor er det vigtigt at sige til forretningerne, at man bør udvise opmærksomhed ved modtagelse af større kontantbeløb, især hvis betalingen sker i form af mange mønter, siger politiinspektør Christian Jakobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han minder om, at butikker kan afvise kunder, der vil betale med store mængder mønter.

- Ved at være opmærksom og eventuelt sige nej i sådanne situationer så beskytter man sig selv mod at blive offer for falskmøntneri, og man begrænser samtidig de kriminelles mulighed for at bruge de falske mønter, fortsætter politiinspektøren.

Det siger loven

Ifølge hvidvaskloven må butikker ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kroner eller derover.

Derudover giver møntloven mulighed for at afvise at tage imod mere end 25 mønter af hver slags ved hver betaling.

SJF Bank jubler over rekordår og giver historisk udbytte

play-circle LYT
SJF Bank har hovedsæde ved havnen i Holbæk. Foto: SJF Bank

Der har været fremgang over hele linjen hos et af regionens store pengeinstitutter.

SJF Bank, tidligere Sparekassen Sjælland, kom ud af 2025 med et resultat efter skat på 611,6 millioner kroner.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Samlet er bankens forretningsomfang vokset med ni procent. Udlån er steget med 12 procent og indlån med ti procent.

- Resultatet er et udtryk for stærke kunderelationer og en målrettet eksekvering af vores strategi, siger administrerende direktør Lars Petersson.

Det kommer også aktionærerne til gode. Bestyrelsen indstiller nemlig et udbytte på 11 kroner pr. aktie for 2025, hvilket er det højeste siden bankens børsnotering i 2015.

Flere udlændinge tilbageholdt ved indrejsekontrol

play-circle LYT
Toldstyrelsen i Nørre Alslev sigtede i går tre personer ved indrejsekontrol. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I går havde Toldstyrelsen i Nørre Alslev en travl formiddag, hvor tre forskellige mænd på få timer blev sigtet ved en indrejsekontrol.

Først blev en 24-årig tyrkisk mand tilbageholdt i en fjernbus, fordi han manglede gyldig rejsehjemmel. Manden havde heller ikke hverken pas eller opholdstilladelse og blev derfor sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

Få timer senere blev en 35-årig indisk mand sigtet for besiddelse af narkotika, da man fandt en hashkage og en bøtte vingummier, som var mistænkt at indeholde ulovlige stoffer.

Og igen få minutter efter blev en 20-årig marokkansk mand sigtet, også for besiddelse af narkotika - en mindre mængde af skunk, hash og ecstasypiller.

Alle tre mænd er tilbageholdt, mens de undersøges af Udlændingestyrelsen.

DR og DMI vil lave fælles vejr-app

play-circle LYT
Ekstremt vejr vil være hyppigere. Derfor er der brug for en stærkere vejr-app, mener DMI og DR. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På grund af den stigende mængde af ekstremt vejr vil DR og DMI nu undersøge muligheden for at lave en vejrapp i fællesskab. Det oplyser DR fredag.

Formålet med at kombinere DR's public service-platform og DMI's myndighedsansvar for vejret er at nå bredest muligt ud med pålidelig information om vejret hurtigt.

- Vejret spiller i forvejen en stor rolle i DR's nyhedsdækning, fordi det berører os alle og har direkte indflydelse på mange samfundsforhold, udtaler underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje.

DMI har allerede har en vejrapp, men med en ny app kan opgaven løses bedre, mener DMI's direktør Marianne Thyring.

- Vi har i dag allerede en flittigt brugt app, men den kan gøres meget bedre i samarbejde med DR. Ved at slå os sammen kan vi skabe størst mulig samfundsværdi for borgerne, så de kan følge med i vejret og forberede sig.

Hvis DR's og DMI's forslag bliver godkendt, er hensigten, at vejrappen skal være klar til at tage i brug i løbet af 2027.

Skulle til vinsmagning - pludselig sad han fast i sneen

play-circle LYT
Bill Brodersen, der bor i Dalby, skulle efter planen afholde en vinsmagning fredag eftermiddag. Men allerede fredag morgen havde bilen svært ved at komme afsted.

Formaninger, anbefalinger, opfordringer kan være mange i disse dage.

Én af dem, der måtte lære det på den hårde måde, er Bill Brodersen, der bor i Dalby i Faxe Kommune. Han mødte TV2 ØST mødte på vejen fredag middag, hvor han sad fast i sin bil.

- Jamen, jeg sidder jo her, fordi jeg ikke er så intelligent, joker han.

- Jeg ved jo godt, vi ikke skal køre ud, men jeg har en vinsmagning, som jeg skal ud at holde i eftermiddag. Og så har jeg prøvet med spaden og se, om jeg kunne komme ud og op til Karisevejen, fortæller han.

- Jeg havde regnet med at vejene bare var en lille smule skrabet, men det er de så ikke, kan jeg se nu.