Hvad har du egentlig lavet, Peter Seier Christensen?

Peter Seier Christensen blev valgt til Folketinget i Sjællands Storkreds i 2019, og nu stiller han op igen. Læs her, hvad han har opnået indtil nu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som et af partiets kun fire folketingsmedlemmer har Peter Seier Christensen, medstifter af Nye Borgerlige, bestredet hele 15 ordførerposter i sin første folketingsperiode. 

Det har ifølge ham kun kunnet lade sig gøre ved benhård prioritering.  

Peter Seier Christensen blev valgt i Sjællands Storkreds i 2019 med 1850 personlige stemmer. 

Men hvor meget har han egentlig fået igennem af sin politik? Og hvor meget af det kommer vores område til gode? Det har TV2 ØST set nærmere på. 

Det lovede han i 2019:

1. Stram udlændingepolitik

2. Decentralisering

3. Regionerne skal nedlægges og de lokale sygehuse skal tilbage

4. Nærpolitistationerne skal tilbage

quote Det at lave asylcenter i Rwanda er jo lidt at indføre asylstop

Peter Seier Christensen, folketingsmedlem for Nye Borgerlige

Det har han opnået:

1. Nærpolitistationer

- Det lykkedes os at være med i en aftale, hvor der er genåbnet nærpolitistationer rundt omkring i landet. Der bliver genåbnet 20 lokale politistationer, og det er noget, vi lægger meget stor vægt på, siger Peter Seier Christensen.

Hvad betyder det for vores område?

- Hvis der ligger en lokal politistation, så tror jeg, det skaber tryghed i den by. En tryghed, der ikke er, hvis det er regionsbaseret og ligger langt væk. For dels har man mulighed for at gå ned og tale med de lokale betjente, og dels kender betjentene dem, der kan være problemer med i lokalsamfundet.

Det har han delvist opnået:

1. Decentralisering

- I forhold til decentralisering, så har jeg været med i forhandlingerne på uddannelsesområdet og aftalen om udflytningen af uddannelsespladser. Der er det lykkes at flytte flere uddannelsespladser ud lokalt, blandt andet på Sjælland. Det er del af decentraliseringen, siger Peter Seier Christensen.

Læs også
Ny politisk aftale - her kommer der nye uddannelser
Læs også
Ny politisk aftale - her kommer der nye uddannelser

Hvad betyder det for vores område?

- Det betyder, at der er nogle muligheder lokalt. At man ikke er nødt til at tage til København for at studere, men kan gøre det ude lokalt, blandt andet på Sjælland, siger Peter Seier Christensen.

Der er også nogle kommuner, der er blevet sat fri i den her periode. Hvad tænker du om det?

- Det støtter vi meget stærkt op om. Vi vil gerne have, at alle kommuner bliver frikommuner. Og det er godt, at der er nogle, der har fået mulighed for det. Det giver mulighed for at se, hvordan det udvikler sig. Hvis det er positivt, er det jo et godt argument for at gøre yderligere.

2. Udlændingepolitik

- Udlændingepolitikken er det, der betyder mest for mig. Efter vi stiftede partiet i 2015, så er diskussionen rykket meget, og det tror jeg, vi har været med til. Men vi har jo ikke haft mulighed for at få noget igennem i den her valgperiode. 

- Vi har støttet nogle af de ting, der er kommet fra regeringens side. For eksempel har vi jo stemt for det her lovforslag om, at vi skal kunne oprette asylcentre i udlandet. Rwanda er jo det, de arbejder med, og det har vi støttet op om.

- Vi havde tre ufravigelige krav, som vi gik til valg på. Det er fuld asylstop, det er kriminelle udlændinge skal udvises og så vil vi gerne have, at udlændige skal kunne forsørge sig selv. Det at lave asylcenter i Rwanda er jo lidt at indføre asylstop, fordi det er meningen, at man skal flytte folk derned i stedet for at de får behandlet deres asyl i Danmark, siger Peter Seier Christensen.

Det har han også arbejdet for:

1. Grundforskning

- Jeg har som forskningsordfører været med i forhandlinger omkring det, man kalder forskningsreserven. Der har jeg arbejdet for, at der skulle gives flere penge til grundforskningen, siger Peter Seier Christensen.

2. Mere forsvar

- Forsvaret gik vi jo til valg på, at der skulle gives to procent af BNP til forsvaret, og det er jo også kommet, men af nogle meget uheldige omstændigheder, må man sige. Da vi stillede det som beslutningsforslag, var det kun os, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der stemte for. De partier, der senere stemte for det med det nationale kompromis, stemte imod det dengang, siger Peter Seier Christensen.

3. Landbrugsaftale

- Vi er et meget landbrugsvenligt parti, og der har jo været en meget vigtig forhandling omkring klimaaftalen for landbruget, som vi gik med i og prøvede at påvirke. Det, det er landet med, er meget bedre end udgangspunktet, siger Peter Seier Christensen.

Hvad har I gjort af forskel der?

- Vi gik sammen med de andre blå partier og forhandlede sammen. Blandt andet var der nogle meget stramme krav i forhold til kvælstofudledning, der fik vi i stedet sat nogle udviklingsaktiviteter ind, så man afsætter nogle penge til at udvikle nye teknologier, som måske kan løse det i stedet for at stille meget rigide krav.

Hvad betyder det for vores område?

- Landbruget er et meget vigtigt område for Sjælland, og vi skal sørge for, at de har det godt. De skal selvfølgelig være miljøvenlige, men vi har også et fantastisk dygtigt landbrug, og det skal vi holde fast i.

Det har han ikke opnået:

1. Regionerne skal nedlægges og de lokale sygehuse skal tilbage

- Det er en stor opgave, og det er stadig vores politik. Det hænger sammen med decentraliseringen. Det er klart, at de store universitetshospitaler med dygtige læger og komplicerede områder skal stadig være der, men vi ser gerne, at der bliver lavet mindre, lokale sygehuse, hvor man kan tage de specialer, der ikke er så komplicerede, så de patienter har mulighed for at være indlagt tættere på, hvor man bor, siger Peter Seier Christensen.

Det vil han arbejde for:

1. Stram udlændingepolitik

- Vi har lavet et valgoplæg, hvor vi kommer med 100 forslag, som vi går til valg på, de 97 går vi til forhandlinger med, og de tre krav, asylstop, udvisning af kriminelle udlændige og udlændinge skal forsørge sig selv, er en forudsætning for, at vi peger på en regering. Det tror vi på kan lade sig gøre, siger Peter Seier Christensen.

2. Mere decentralisering

- Vi vil gerne have, at flere beslutninger bliver truffet ude lokalt i stedet for på Christiansborg. Vi tror, det er gavnligt og meget mere tilfredsstillende for borgerne at være tættere på beslutningerne, for det er dem, der ved, hvad der foregår lokalt. Vi har et ønske om, at flere kommuner skal lave folkeafstemninger om lokale emner, så befolkningen har direkte indflydelse på det, siger Peter Seier Christensen.

3. Nærpolitistationer

- Vi vil udbrede de lokale politistationer yderligere.  

4. Flere friskoler

- Vi kæmper også for, at det skal være lettere at åbne friskoler, så man har en skole i lokalsamfundene, hvor mange små skoler bliver lukket. Vi vil gerne have, at der stadig er liv i de små byer, siger Peter Seier Christensen.

5. Nedlægge regionerne

- Vi vil nedlægge regionerne. Vi synes, det er forkert, at der skal være det her tredje led. Danmark er jo ikke så stort, så vi mener, det må være tilstrækkeligt, at vi har et statsligt led og et kommunalt led. Så må man fordele det, så de mere komplicerede ting ligger hos staten, mens de mindre komplicerede ting kan løses i kommunerne, siger Peter Seier Christensen.

6. Større forsvar

- Vi vil åbne flere kaserner rundt omkring i landet, så det bliver lokalforankret. Når man bliver værnepligtig i et lokalområde vil det også give noget tilknytning og vil kunne skabe noget liv og måske forretning for de lokale erhvervsdrivende, der hvor de kommer til at ligge. Vi vil have 10.000 værnepligtige, og at der er værnepligt for både mænd og kvinder, siger Peter Seier Christensen. 


Nyhedsoverblik