Kioskejere tog på tyvetogt for at få varer - politi kræver dem varetægtsfængslet

To unge mænd er anholdt og står ifølge politiet bag en omfattende stribe butikstyverier i vores del af landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd på 29 og 35 år bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør. Det sker fordi politiet mener, at de står bag en hel serie butikstyverier på Lolland og Falster.

Efter tyvetogterne har de to mænd så solgt varerne i deres kiosk i det storkøbenhavnske område. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Læs også
Sjællandske tyvekoster hentet hjem fra Rumænien - politiet leder efter retmæssige ejere
Læs også
Sjællandske tyvekoster hentet hjem fra Rumænien - politiet leder efter retmæssige ejere

De to mænd har blandt andet gennemført tyverier i Nakskov, Stubbekøbing, Sakskøbing, Maribo og Nykøbing Falster. Indtil videre er de sigtet for 18 forskellige tyverier. Det er dog muligt, at der kommer flere forhold til listen, oplyser politiet.

De to blev tirsdag anholdt i København, men fremstilles ved Retten i Nykøbing Falster, fordi kriminaliteten er foregået i vores område af landet.

Det vides endnu ikke, hvordan de to forholder sig til sigtelserne.


Nyhedsoverblik