Campingvogn tabt i tunnel
En 70-årig bilist var lørdag klokken 11.20 på vej gennem Guldborgsundtunnelen med sin campingvogn bagefter.
Men pludselig hoppede campingvognen af bilen – angiveligt fordi den ikke var tilkoblet korrekt.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Påhængsbremsen blev aktiveret, hvorefter vognen standsede og forårsagede nogle ridser i betonen.
Ingen kom ifølge politiet noget til ved uheldet, men den 70-årige, som kørte vogntoget, blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Der passerer i snit 15.000 køretøjer gennem tunnelen dagligt.