Tanja Larsson blev konstateret moderat til svært ordblind: - Det forstod jeg ikke en skid af

Tanja Larsson laver mad på bål. Hun har også opdaget noget overraskende om sig selv. Og hun har i hvert fald én ting tilfælles med socialdemokratiets gamle landsfader Thorvald Stauning.  

Det vender vi alt sammen tilbage til.

Men vi begynder i et lille, proppet kontor på Christiansborg den 1. oktober 2019. Midt i virvaret af glade mennesker sidder Tanja Larsson. Hun skal skrive under på, at hun som folketingsmedlem vil overholde Grundloven. 

- Det er ubeskriveligt. Jeg kan ikke forklare den følelse. Jeg er superstolt, superglad og super beæreret over at tjene mit land. Det er meget stort, sagde hun dengang til TV2 ØST. 

Tanja Larsson overtog Henrik Sass Larsens plads i Folketinget, da han pludselig valgte at gå til fordel for et direktørjob i brancheorganisationen DVCA, der repræsenterer danske venture- og kapitalfonde. 

Her et år efter den store dag gør den begivenhed stadig den 43-årige politiker bevæget. 

- Det var et meget højtideligt øjeblik for mig, da jeg skulle underskrive grundloven. Jeg bliver ydmyg over, at danskere tror så meget på mig, at de siger: “Vi tænker, du kan tage godt vare på Danmark”. Hvor jeg dog inderligt ønsker, jeg ikke kommer til at skuffe folk, fastslår Tanja Larsson. 

Kontoret på Christiansborg er nu blevet gjort mere hjemligt med møbler fra hendes svenske familie. 

- Jeg har prøvet at lave en lille stue. Det er møbler, som min oldemor har broderet sammen med min mormor. Jeg bruger mange timer på kontoret, så det er vigtigt med en hyggelig stemning, forklarer Tanja Larsson. 

Der er godt 85 kilometer fra Christiansborg til Tanja Larssons hjemmebane i Faxe Ladeplads. Vi sidder på Hjortholms Bistro Nr. 1 med udsigt ud over Faxe Bugt. Hun bor lige uden for byen. Hun er født og opvokset i Terslev i den anden ende af kommunen. Man kunne forledes til at tro, hun ikke har flyttet sig meget. Men det er bare løgn. Tanja Larsson har i en årrække arbejdet i Bulgarien, Schweiz, Tyskland og USA, inden hun vendte hjem til sin hjemegn. Og måske var det dér, hun for alvor blev vakt politisk. 

- Jeg havde været i udlandet i cirka syv år og i København i 10 år, og da jeg kom tilbage til min hjemegn, kunne jeg se, at der var en enorm ubalance i velfærden. 

Det var blevet meget mindre attraktivt at bo i provinsen, på landet. Centraliseringen havde trukket det helt skævt. Det var blevet svært at have et godt liv. Det blev jeg faktisk ret rystet over, siger Tanja Larsson. 

Og spørger man Tanja Larsson, hvad hun gerne vil prale med at have opnået i sit første folketingsår, så er det, at hun har været med til at sætte landdistriktspolitik på dagsordenen. Men der er langt igen, understreger hun. 

- Vi skal have kigget på en nærhedsreform i sundhedsvæsnet. Borgerne i Faxe kommune kan for eksempel stadigvæk ikke køre til Køge Sygehus. De skal til Slagelse. Der er saftsuseme langt. Selvfølgelig vil vi gerne have kompetente sygehuse med dygtige eksperter, men hvis du bare har slidgigt i knæet og skal til ambulatoriet eller til fertilitetsbehandling.

dlinger eller til en relativt basal sundhedsydelse, skal der køres relativt langt. 

Hun er uddannet fysioterapeut og var i gang med at læse folkesundhedsvidenskab på Lund Universitet, da hun pludselig blev folketingsmedlem. 

- Jeg kan simpelthen ikke finde ord for, hvor trist jeg synes, det er, når vi i et lille land som Danmark har så stor forskel i sundhed. Når børn på Lolland for eksempel har fire gange større risiko for at dø, inden de fylder fem år end børn på Frederiksberg, er der noget helt galt, lyder det fra Tanja Larsson – næsten som en 1. maj tale. 

Tanja Larsson kører i bil til arbejdet på Christiansborg, men hun ville faktisk hellere tage toget. 

- Jeg kunne udnytte min rejsetid til arbejdstid, så jeg ser frem til, når vi får de længe ventede hurtigere tog fra Haslev, så kan jeg slippe for at sidde i kø på motorvejen, siger hun. 

Tanja Larsson er glad for, at Region Sjælland har sat penge af til den nedslidte østbane. 

- Regionen har jo ikke penge nok. Men jeg er tilfreds med, at vi har fået slået fast, at togtrafikken i landdistrikterne ikke bliver nedlagt, siger hun og fortsætter: 

- Vi er jo den region, hvor flest pendler langt. Vi er afhængige af offentlig transport. Og jeg fristes til at referere til gamle Thorvald Stauning, der krævede otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers fritid. Som det er nu, er der for mange borgere, der betaler med deres fritid for at passe et arbejde i hovedstadsområdet, siger Tanja Larsson. 

Hun ser frem til, at regeringen kommer med sin længe ventede infrastruktur-plan. 

- Vi ved, at det er presserende. Vi valgte jo at tage den plan, der lå, af bordet (VLAK og DF’s infrastrukturplan til 110 milliarder, red). Vi ønsker et bredere flertal, og vi ønsker, at investeringerne skal have et grønt afsæt, siger hun. 

Og så var det jo, at Stauning som lovet dukkede op i samtalen. Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, begyndte sin folketingskarriere i netop Faxekredsen med et valg i 1906. Og siden Stauning er det ikke lykkedes andre socialdemokrater at blive valgt fra kredsen – bortset altså fra Tanja Larsson. 

- Jeg er faktisk den første nogensinde, der er blevet valgt ind, som bor i kredsen, det tror jeg, gør en kæmpe forskel. Jeg skal stå på mål for det, jeg gør og siger, når jeg er hjemme. Det kan godt være lidt hårdt nogle gange, men til gengæld bliver jeg jo husket på hverdagslivet, fastslår Tanja Larsson med et smil. 

Og så skal vi have tændt det lovede bål, der lyste op midt i en coronatid. 

- Når man som jeg ikke har børn, er det svært ikke at arbejde hele tiden, når landet står midt i en coronakrise. Jeg sidder i Sundhedsudvalget og Europaudvalget, og vi knoklede i døgndrift. På et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at finde noget livsenergi og noget livsglæde. Det blev simpelthen udendørsmad. Det er skønt. Det giver mig en time med ro i hovedet. Og sjovt at tænke på, at jeg nu er blevet et udendørsmenneske. Da jeg var ung, svor jeg, at jeg skulle bo i en storby og aldrig på landet, fortæller Tanja Larsson. 

Tanja Larsson har forberedt sig grundigt på interviewet. Hun har skrevet stikord i sin smartphone, så hun får det hele med. Og det er meget, hun vil nå på kort tid. 

- Mine kolleger på Christiansborg griner også nogle gange lidt af mig, fordi jeg er meget utålmodig, siger hun. 

Men ikke alt går efter Tanja Larssons plan i smartphonen denne solbeskinnede efterårsdag i Faxe Ladeplads. Jeg er faktisk ved at pakke sammen, da hun pludselig fortæller en hemmelighed om sig selv. 

- Jeg er alvorligt ordblind, og jeg opdagede det først for få år siden, fortæller hun og får mig til at tænde båndoptageren igen. 

- Jeg har egentlig altid følt, at mine læse-stave-kundskaber ikke svarede til mit intellekt. Altså jeg kunne ikke nå at få viden ind så hurtigt, som mit hoved havde lyst til at få viden. Det tog mig alt for lang tid, jeg var dødirriteret og frustreret over det. Som barn var jeg urolig i skolen. Jeg fik at vide, jeg skulle koncentrere mig mere, husker hun. 

Hun sled sig gennem uddannelsen som fysioterapeut, men hun druknede i bogstaver, da hun begyndte at læse folkesundhed ved Lund Universitet. 

- Jeg kunne bare ikke følge med. Jeg tænkte, du er nok for gammel til at begynde at læse. Men så mødte jeg tilfældigvis en gammel kollega fra en folkeskole. Hun spurgte ind til nogle ting, og sagde  ret hurtigt: ”Jeg tror, du er ordblind “. 

Tanja Larsson var 39 år, og hun havde ikke megen fidus til diagnosen. Men den tidligere kollega havde ret. Tanja Larsson blev først undersøgt hos VUC i Faxe og senere på Hovedstadens Ordblindeskole. 

- Det blev konstateret, at jeg er moderat til svært ordblind. Det forstod jeg ikke en skid af. Men det viser sig altså, at jeg har en arbejdshukommelse, der er høj. Jeg ser nærmest ordene som piktogrammer. Derfor kan jeg alligevel læse og skrive, selv om jeg ikke kan bogstavernes lyde, forklarer Tanja Larsson. 

Hun vil nu gå ind i ordblinde-arbejdet. Hun har endnu ikke lagt nogen plan for hvordan. Men Tanja Larsson vil gerne bruge sine erfaringer til at hjælpe andre. 

- Det er helt klart min ambition. Jeg har jo først sent fået en forklaring på, hvorfor jeg indimellem har haft problemer. Var der noget jeg kunne ønske en lille smule anderledes, så var det, at jeg ikke var ordblind. Fordi jeg ville læse hurtigere, og det ville være nemmere for mig at passe mit arbejde, siger Tanja Larsson.