Over hele landet sidder 30.000 håbefulde efterskolelever for tiden og venter på, hvornår deres skoler igen må slå dørene op. Myndighedernes tiltag mod at begrænse coronasmitte betyder, at efterskolerne skal holde lukket.

Emilia Krumhausen fra Haslev har af den grund ikke været på sin efterskole, Gunslevholm Efterskole, på Falster siden 12. marts – dagen efter, at skolen måtte følge statsminister Mette Frederiksens (S) anvisninger og sende eleverne hjem.

Emilia Krumhausen har gået på efterskolen siden august sidste år og blev ligesom mange af sine kammerater fra efterskolen godt frustreret, da det gik op for hende, at landets efterskoleelever ikke blev en del af den gradvise åbning, som statsministeren præsenterede i mandags.

Derfor satte hun sig ned og skrev et brev, som hun nu har sendt til Ekstra Bladet og TV2 ØST. Her i skriver hun, at hun fortryder, at hun valgte at forlade skolen frivilligt:

- På dette tidspunkt vidste jeg intet om, hvad der var i vente. Nu er det eneste, vi tænker på, hvornår vi kan komme hjem, eller om vi overhovedet kommer hjem?

Emilia Krumhausen føler nemlig ligesom mange andre efterskoleelever, at det er skolen, som er deres "hjem", hvor de nu ikke kan være.

- Det er meget hårdt

Brevet slutter Emilia Krumhausen af med ordene: Jeg er helt sikker på, at hvis man ikke har gået på efterskole, så ved man ikke, hvor meget sådan et år betyder.

- Jeg fik lyst til at skrive om vores situation, og hvordan det startede. Det er hårdt ikke at være på det sted, hvor vi bor, fortæller Emilia Krumhausen til TV2 ØST.

- Det er meget hårdt, at man slet ikke kan se de mennesker, man plejer at ses med. Vi kommer fra mange steder i landet. Den eneste måde, vi ses på nu, er via en skærm, hvor vi er vant til at være sammen fysisk og kunne kramme og snakke, som når vi mødes.

Hun håber, at en genåbning af efterskolerne bliver taget op snarest, så skolerne senest kan åbne 10. maj, hvor det nuværende forsamlingsforbud på ti eller flere personer gælder til.

Håber skole når at åbne før ferien

Hvis det bliver ved længere endnu, så frygter Emilia Krumhausen, at skolerne slet ikke når at starte igen, før sommerferien. Og efter ferien starter gymnasietiden, og vennerne fra skolen vil være spredt over store dele af landet.

- Efterskolelivet har givet mig et fællesskab med andre mennesker. Lige nu er jeg kun sammen med min lille familie, men efterskolen er også min familie med 200 mennesker, som lever sammen i en boble, fortæller Emilia Krumhausen, som lige nu kun ser vennerne via livestream og FaceTime, hvor undervisningen også foregår.

- Men det er ikke helt det samme, understreger hun.

Derfor opfordrer hun alle, hun kender, til at skrive under på det borgerforslag, som fire unge kvinder forsøger at vinde opbakning til:

Højskoler og efterskoler bør undtages fra nedlukningen af offentlige institutioner hedder forslaget, som i skrivende stund har godt 16.000 støtter. Der skal 50.000 til, før Folketinget skal tage sagen op.

- Hvis vi bliver på skolen og ikke får gæster, mindsker vi risikoen for, at virussen spreder sig, i modsætning til, hvis eleverne tager hjem og eventuelt bliver smittet for derefter at vende tilbage til skolen og smitte resten af holdet, står der i forslaget.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi vil gerne tilbage til det, som vi kalder vores hjem. Vi har fuld forståelse for corona, og det kan smitte. Hvis man ikke er rask, bør man heller ikke tage af sted – men hvis alle er raske, så kunne man lave en ordning, hvor man holder afstand til lærere, og hvor vi elever isolerer os på skolen, og så tænker jeg, det kunne fungere.

Eleverne vil gøre alt for genåbning

Forstander på Gunslevholm Efterskole, Anders Johnsen, fortæller, at han har ondt af alle landets efterskoleelever, som sammen med lærerne står i en meget svær situation.

Flere elever har reageret på det ved at sende breve afsted.

- Når man er 16 år, så har man har man lyst til at se, om man kan gøre noget ved det og sætte ord på det, og det synes jeg, Emilia har gjort rigtig godt, siger Anders Johnsen og tilføjer:

- En af vores andre elever har skrevet et langt brev til Mette Frederiksen (statsministeren, red.), om hvordan det føles at miste den her tid på efterskolen og med forslag til, hvordan man kunne åbne efterskolerne igen.

Men hvornår og hvordan skolerne kan åbnes igen, er svært at spå, vurderer Anders Johnsen, som inderligt håber på, det kan blive inden ferien:

- Jeg tror, det er smart at lade dem, som ved noget om, hvordan sådan noget her (coronasmitte, red.) udvikler sig, tage beslutningerne. Hvis vi får nogle retningslinjer for, hvordan eleverne kan komme tilbage, så vil vi gøre, alt, hvad vi kan, i den sammenhæng.

Og hvad angår eleverne, er han ikke i tvivl:

- De er klar til hvad som helst, hvis de bare kan få en flig tilbage af det, de ikke har lige nu.

To uger er blevet til meget mere

Ikke langt fra Haslev sidder Astrid Sztuk Veie fra Næstved. Hun går på Midtsjællands Efterskole, hvor eleverne også blev sendt hjem 12. marts.

- Det var en meget speciel aften, fortæller Astrid Sztuk Veie.

Artiklen fortsætter under billedet.

Efter pressemødet var der ingen, som med sikkerhed vidste, hvad det ville betyde for Midtsjællands Efterskole, men kort efter sengetid blev der ringet på den fælles klokke, som betyder samling, og budskabet var nu ikke at tage fejl af.

- Vi skulle hjem dagen efter klokken tre om eftermiddagen. Først fik vi at vide i to uger. Det er siden blevet til meget mere.

Ikke alle vil kunne klare isolering

At være hjemsendt er i sig selv lidt et underligt begreb at bruge om situationen, forklarer Astrid Sztuk Veie.

- Det er meget mærkeligt, fordi vi kalder efterskolen for hjem – vi er blevet sendt hjem, men lige nu er det, vi savner, vores hjem.

Trods savnet er hun ikke entydigt fortaler for det borgerforslag, som lægger pres på at genåbne skolerne på den betingelse, at eleverne så bliver der. For helt så enkelt mener Astrid Sztuk Veie ikke, man kan stille det op:

- Jeg savner rigtig meget at komme tilbage. Det er bare noget andet at være på skolen og have det lille samfund, vi har sammen der, siger hun og fortsætter:

- Men jeg synes, det er meget ambivalent. Problemet vil være, at vi så skulle blive der. For nogle elever har brug for at komme hjem i weekenden for at ånde ud, for det er meget intensivt at gå på efterskole. Jeg tror, jeg ville kunne gøre det, men det ville også være så synd for de mennesker, som har brug for at komme hjem. Det må ikke være rart at være tvunget til at være samme sted.

Foreløbigt har efterskolerne ikke lov til at åbne før til maj – helt præcist 10. maj 2020. Indtil da har Astrid Sztuk Veie et håb:

- Jeg vil sige, at alt det her med at blive sendt hjem, på en måde har styrket fællesskabet. Vi har fået en påmindelse om, hvor meget det betyder at gå på efterskole, hvor meget menneskene der og stedet betyder. Jeg tænker, vi vil værdsætte det ekstra meget, når skolerne åbner igen.

Vil gerne åbne, men...

Rektor på Midtsjællands Efterskole, Christian Hougaard-Jakobsen, fortæller, at der er ikke noget, han hellere vil end at åbne skolen. Han tror dog først, at skolen får lov at åbne igen hen midt i maj.

- Jeg har det lidt ambivalent med borgerforslaget. For der er intet jeg hellere vil, end at få eleverne tilbage. Det vil være godt, for så vil vi kunne leve efterskolelivet igen.

Men han frygter på den anden side risikoen for nye smittekæder, hvis 30.000 efterskoleelever og dertil landets højskolelever, som borgerforslaget også omfatter, forsamler sig igen.

- I forhold til medarbejderne åbner der sig nye sikkerhedsmæssige spørgsmål ligesom spørgsmålet om: hvis ansvar er børnene? For hvad gør man i den situation, hvor myndighederne så har sagt, at børnene så skal blive på efterskolen i fire uger, men en familie akut får brug for at få deres barn hjem ved tilfælde af dødsfald i familien?

- Jeg har set borgerforslaget, og jeg har stor sympati for det, men jeg har valgt ikke at underskrive det.

Forening arbejder for genåbning

Hos Efterskoleforeningen opfordrer formand Torben Vind Rasmussen til, at man skriver under på forslaget.

- Jeg har respekt for, at nedlukningen er foretaget i en meget lille kreds. Men når vi skal genåbne, er det vigtigt, man følger parlamentarismen. Det er der brug for at sige højt. Selve forslaget er ikke dyrket i min baghave, men princippet om at bruge den mulighed, der er, for at få Folketinget til at tage en sag op, den er bestemt dyrket i min baghave.

Han understreger, at en genåbning bør være en politisk beslutning, som er underbygget af sundhedsmyndighederne, og at man derfor ikke bare kan kræve skolerne åbnet, sådan som forslaget lægger op til.

- Vi har arbejdet for at genåbning kan ske i fælles forståelse mellem sundhedsmyndighederne, politikere og efterskolerne. For jeg vil gerne forhindre, at genåbningen kommer til at ske i en lille lukket kreds.