Kvinde blev skubbet omkuld under røveri: Politi søger stadig vidner

Arkivfoto. Foto: Lind Foto

Der er ikke kommet mange henvendelser til politiet efter et voldsomt røveri i Slagelse fredag eftermiddag.

Politiet søger stadig vidner, efter et voldsomt røveri mod en kiosk i Slagelse fredag eftermiddag, hvor to knivbevæbnede og hætteklædte røvere under et røveri skubbede en kvinde omkuld under et røveri.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Røveriet blev begået klokken 17.51 i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station, hvor to mænd kom ind i butikken og truede med en stor køkkenkniv.

Politiet oplyser til TV ØST, at en kvinde blev skubbet omkuld efter røveriet og efterfølgende var til tjek på Slagelse Sygehus. Her blev der fundet knubs og en ridse i huden.

Flygtede i ukendt retning

De to røvere var klædt i sort eller mørkt tøj ved røveriet. Den ene bar dog en grå trøje. Efter røveriet flygtede de fra stedet, og er ikke blevet anholdt af politiet.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der måske har hørt eller set noget i forbindelse med røveriet.

Har du oplysninger i sagen om røveriet, så kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Røveriet fandt sted i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station. | Foto: Google Maps

Nyhedsoverblik

Nu kan rejsende bruge Basiskort

play-circle LYT
Basiskort kan bruges fra i dag. Det afløser Rejsekortet. Foto: Rejsekort.dk

Fra i dag kan de første rejsende tage et nyt fysisk Basiskort i brug som alternativ til Rejsekort-appen. Kortet kan bruges i bus, tog, metro og letbane til samme pris som i appen.

Fra tirsdag kan voksne, pensionister under og over 67 år og rejsende med handicap checke ind på Checkpunkterne. Børn og unge under 18 år må vente nogle måneder.

Det oplyser Rejsekort & Rejseplan A/S, som siden 2022 har udviklet løsningen sammen med trafikselskaber og organisationer.

- Basiskortet henvender sig til digitalt utrygge seniorer, rejsende der vil være anonyme, og forældre der vil udskyde børns første smartphone, siger Jens Willars, kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi har testet kortet i tre måneder med 300 brugere i Midttrafiks område i Jylland for at gøre det klar til brug.

Det nuværende Rejsekort og de blå standere lukker i maj. Selskabet må ikke automatisk flytte kunder til en ny løsning, og derfor skal rejsende selv vælge, hvordan de vil købe billet.

Med Basiskortet skal man checke ind, hver gang man stiger på, og checke ud ved hvert skift. Betaling trækkes én gang dagligt.

Basiskortet kan bestilles i Basiskortets Selvbetjening på www.rejsekort.dk/Basiskort

Flere aflysninger på togstrækning

play-circle LYT
Lokaltog melder om flere aflyste tog på Tølløsebanen tidligt tirsdag morgen. Foto: Arkivfoto

Aflysningerne fortsætter på Tølløsebanen på strækningen mellem Tølløse og Slagelse, hvor to afgange er aflyst tirsdag morgen.

Det er to afgange, der på nuværende tidspunkt er aflyste. Det drejer sig om afgangen fra Tølløse til Slagelse i morgen tidlig klokken 05:37 og afgangen fra Slagelse til Tølløse klokken 06:32.

Det er ifølge Lokaltog materielproblemer, der er årsag til aflysningerne, og der indsættes ikke togbusser på strækningen.

Her er de mest populære hundenavne

play-circle LYT
Hvert år i januar undersøger Agria Dyreforsikring, hvilke hundenavne der hitter blandt de danske hundeejere. Foto: Thomas Degner, Dyrenes Beskyttelse

Buster, Nala og Simba er nogle af de mest udbredte hundenavne i 2025, ifølge Agria Dyreforsikring.

Forsikringsselskabet har udformet en liste over de 20 mest populære hundenavne i landet ud fra alle de hvalpe, der fik tegnet en forsikring hos dem sidste år.

Her er de mest populære hundenavne i 2025:

Hanhunde:

  1. Charlie

  2. Eddie

  3. Milo

  4. Balder

  5. Carlo

  6. Max

  7. Ludvig

  8. Otto

  9. Simba

  10. Buster


Hunhunde:

  1. Luna

  2. Molly

  3. Bella

  4. Maggie

  5. Alba

  6. Mille

  7. Wilma

  8. Karla

  9. Coco

  10. Nala

Kilde: Agria Forsiking

Friskole begærer sig konkurs

play-circle LYT
Økonomien på skolen har vist sig at være uoprettelig. Foto: Kenneth Grymen

Undergangen har været undervejs længe, og nu har skolens bestyrelsesformand indgivet konkursbæring.

Bestyrelsesformanden for Appenæs Friskole i Næstved har i dag indgivet en konkursbegæring, der betyder, at 52 elever står uden skole, og ti lærere står uden arbejde fra i morgen tirsdag.

- Ingen møder ind i morgen, og skolen er nu lukket permanent, siger Kasper Villy Herbst Pedersen, bestyrelsesformand på Appenæs Friskole til Ekstra Bladet.

Bestyrelsesformanden fortæller, at økonomien har været forvaltet dårligt af en tidligere skoleledelse. Han fortæller desuden, at de i den nye bestyrelse har forsøgt at rette op på økonomien, siden de tiltrådte i april.

- Vi har prøvet alt. Vi har ikke holdt sommerferie, fordi vi har forsøgt at få skolen op at køre, siger bestyrelsesformanden til Ekstra Bladet.

Ifølge ham er der flere skeletter i skabet, men til Ekstra Bladet afviser han at uddybe præcist, hvad det drejer sig om.

Vejret forsinker fortsat skraldemændene

play-circle LYT
Skraldemændene har problemer med at komme frem på veje, der ikke er ryddet for sne. Foto: Stevns Kommune

Borgerne i Næstved Kommune kan nu benytte sig af en alternativ løsning til at komme af med rest- og madaffald i vintervejret.

Der er stillet containere op til rest- og madaffald på genbrugspladser i Næstved Kommune. Det sker efter fortsatte forsinkelser på afhentning af borgernes affald, da der er veje, hvor skraldemændene ikke kan komme frem.

Der kan afleveres mad- og restaffald på følgende genbrugspladser

  • Næstved Genbrugsplads

  • Mogenstrup Genbrugsplads

  • Fuglebjerg Genbrugsplads

  • Herlufmagle Genbrugsplads

  • Holme-Olstrup Genbrugsplads

Næstved Kommune skriver på Facebook, at affaldet kan afleveres i klare sække, og at det ikke kræver særligt godkendte sække som normalt.

Kommunen opfordrer til, at man sætter sin beholder frem til skel, og at man rydder fortov, så skraldemændene kan færdes sikkert på adgangsvejen.

Det er ikke kun i Næstved Kommune, der har været problemer med at få afhentet borgernes skrald.
I blandt andet Faxe, Vordingborg, Ringsted, Sorø, Odsherred, Slagelse, Stevns og Holbæk Kommuner har de også haft problemer.

For eksempel har Faxe og Vordingborg Kommuner sat containere op på flere adresser, hvor borgerne har kunnet aflevere deres skrald.

Frosne vandrør førte til brand på dyrehospital

play-circle LYT
Ingen dyr eller mennesker kom til skade i branden. Foto: Jan Schmidt

Mandag eftermiddag blev politi og beredskab kaldt ud til en brand på Nykøbing Falster Dyrehospital.

Branden opstod efter et forsøg på at opvarme frosne vandrør i dyrehospitalets teknikrum, oplyser Ruben Salqvist, der er indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.

- Det var en ekstern virksomhed, der havde været ude for at varme rørene op med en elvarmepistol, som havde fået fat i noget gammelt spindelvæv eller vindpap, siger indsatslederen til TV2 ØST.

Han tilføjer, at der var blevet handlet hurtigt med en en pulverslukker, da branden blev opdaget, så flammerne havde ikke nået at sprede sig til resten af bygningen.

Ingen dyr eller mennesker kom til skade, og dyrehospitalet kunne fortsætte deres arbejde i en anden del af bygningen.

Selskab bag natklubber idømt bøde for markedsføring af alkohol til børn

play-circle LYT
Gor-Toms ApS står bag natklubberne Kalas Club i Nykøbing Falster og Club Zanzi Event & Nightclub i Nakskov. Foto: TV2 ØST - Arkiv
Af Matilde Teut Petersen og Ritzaus Bureau
I samarbejde med TV 2

Selskabet Gor-Toms ApS, der driver to natklubber på Lolland og Falster, er mandag blevet idømt en bøde på 503.000 kroner for ulovligt at markedsføre alkohol til børn under 18 år på Facebook.

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Selskabet stod tiltalt i 59 anklagepunkter og er blevet kendt skyldig i samtlige af punkterne.

I juli 2024 blev selskabet politianmeldt af forbrugerombudsmand Torben Jensen, lød det i en pressemeddelelse.

Ifølge Forbrugerombudsmanden blev alkohol omtalt, der blev vist billeder af alkohol eller henvist til alkohol i opslagene på Facebook, som har været rettet mod børn og unge.

Enhver form for omtale af, billeder af og henvisninger til alkohol er ifølge markedsføringsloven forbudt i en reklame, hvis den retter sig mod børn og unge under 18 år.

Det gælder, uanset om der reelt er sket udskænkning af alkohol til børn og unge, fremgår det af pressemeddelelsen.

Bødetaksten er 10.000 kroner per opslag på sociale medier.

Blev millionærer over weekenden

play-circle LYT
De var to ud af ni danskere, som i weekenden kunne kalde sig millionærer. Foto: Danske Spil

En borger fra Holbæk og en fra Kalundborg vandt i weekenden milliongevinster hos Danske Spil.

Det oplyser spilleselskabet i en pressemeddelelse.

Helt konkret vandt personen fra Holbæk 1.003.030 kroner i Klasselotteriet, hvor personen fra Kalundborg vandt 1.000.000 lige ud i Millionærchancen.

De var to ud af ni danskere, som i weekenden kunne kalde sig millionærer.

DMI varsler om snefygning

play-circle LYT
Der varsles om snefygninger i det meste af regionen.

DMI forventer snefygning indtil midnat mandag.

Det melder de ud i et varsel.

Det er høje vindstød på 10-15 m/s fra sydøst kombineret med snefald eller løs sne på jorden, der gør, at der kan opstå snefygning.

Snefygninger kan føre til, at veje bliver helt eller delvist lukket.

Kommunerne, som ifølge DMI kan påvirkes, er:

  • Lolland Kommune

  • Guldborgsund Kommune

  • Vordingborg Kommune

  • Faxe Kommune

  • Næstved Kommune

  • Ringsted Kommune

  • Stevns Kommune

Aflysningerne fortsætter på Tølløsebanen

play-circle LYT
To afgange yderligere er aflyst. Foto: Rasmus Krøll - TV2 ØST - Arkiv

Der var mandag problemer med aflyste afgange på Tølløsebanen fra morgenstunden, og Lokaltog melder nu om flere af slagsen ud på eftermiddagen.

Der er yderligere aflysninger på Tølløsebanen imellem Tølløse og Slagelse. Ifølge Lokaltog skyldes de aflyste afgange materielproblemer.

De to afgange, der er aflyst er fra Tølløse til Slagelse med afgang 15:07, og fra Slagelse til Tølløse med afgang 16:02. Der indsættes ikke togbusser på strækningen.