For præcis 40 år siden kulminerede vejrforhold i den perfekte snestorm. I adskillige dage sneede det nærmest konstant, og især Sydsjælland og Sydhavsøerne blev begravet i sne. Den værste snestorm i hundrede år og aldrig set siden. Vinterkrigen, som de kalder den på Lolland-Falster.

 

28. december 1978

Bladrer man i Ny Dag nummer 301, torsdag den 28. december 1978, er der ingenting, som vidner om de overskrifter, der de kommende dage rydder forsiden og fylder spalterne.

På de internationale sider berettes om det nye kommunistiske styre i Kampuchea, på Maribo-siderne kan man læse, at Hunseby gamle skole ombygges, og Holeby kro reklamerer på side 13 for et nytårsarrangement, hvor man for 80 kroner får tre retter mad bestående af gravad laks, tornado og sherry-fromage.

Men kigger man godt efter, er der på forsiden en lille notits, som giver et hint om det, der kommer.

Den er ikke i farver og består kun af 34 ord under den enkle overskrift, ”Sne”.

Forsiden af Ny Dag 28. december 1978 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Sne

"Hård vind til kuling, fra øst og efterhånden udbredt snefald med fygning mange steder. Temperaturer mellem 1 og 6 graders frost. Over de allersydligste egne dog i begyndelsen regn og et par graders varme".

29. december 1978

Endelig vågner Nakskov-avisen, Ny Dag, op uden dog at være i alarmberedskab. Godt nok lyder forsiden, ”Snestormen har lammet al trafik på Lolland-Falster”.

Og på Nakskov-siderne kan man læse, at nakskovitternes nytårstorsk er sneet inde i Langø, og at Falck i byen kører fast i snedriver.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forsiden af Ny Dag 29. december 1978 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Men hverken på Maribo-, Rødby-, Holeby-, Sakskøbing-, Nykøbing- eller Sydfalstersiderne er der beretninger om det, der sker lige uden for vinduerne.

Også det der sker uden for det togvindue i Neptunekspressen, som Glenn Sidor sidder og kigger ud af klokken 15.00 den fredag eftermiddag i 1978.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Grafik - Nick Abildgaard- TV Øst

Glenn Sidors beskrivelse af udsigten ud af togvinduet er hurtigt overstået.

- Alt var hvidt, og man kunne kun se en meter frem.

Han var 20 år og på vej med sit vagthold i den hylende snestorm mod Gedser for at afløse på marinestationen. Men Neptunekspressen, den internationale togforbindelse til Berlin, kørte fast i sneen ved Fiskebæk lidt nord for Gedser med 100 passagerer ombord.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det Østtyske hurtigtog, Neptunekspressen på Nykøbing Falster banegård. Foto: Museum Lolland-Falster

Efter halvanden time med forskellige forsøg på at få toget fri og en udtrykkelig ordre til passagererne om ikke at forlade toget, kom et lokomotiv fra Nykøbing Falster for at trække den bagerste vogn retur.

- Så blev vi alle sammen gennet sammen i den vogn, som de altså trak tilbage til Nykøbing med et andet lokomotiv. Resten af vognene lod de stå på sporet.

Senere formåede Neptunekspressen at komme et par kilometer længere ned ad skinnerne mod syd, men ved Nygårds huse ud for Gl. Landevej nummer 9 sad det uhjælpeligt fast.

Lokomotivføreren var i vildrede. Med i toget havde han 100.000 kroner til Gedser posthus og en udtrykkelig ordre om at blive ved toget.

Havde han vidst, hvor længe toget skulle blive holdende, havde han nok forladt førerhuset med det samme. Til sidst gav han da også op over for kulden og fik husly hos en beboer på Gl. Landevej.

En anden beboer på vejen knipsede senere billeder af det strandede tog.

Artiklen fortsætter under billederne.

Flere af de tog, der skulle få Neptunekspressen fri, satte sig også fast. Foto: Gedser Lokalhistoriske Arkiv

De strandede togvogne lidt nord for Gedser. Foto: Gedser Lokalhistoriske Arkiv

56 af passagererne blev indkvarteret i Guldborgsund-pavillonen og 26 i Nykøbing Falster Hallen, hvor civilforsvaret sørgede for madrasser og tæpper samt mad fra DSB-restauranten.

Men mange blev også indkvarteret privat. Også Glenn Sidors soldaterkammerater, som kom hjem til Glenn, der havde en lille lejlighed i byen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 3. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Først efter nytår var landevejen til Gedser igen farbar i ét spor, og som nogle af de første kørte Glenn Sidor og vagtholdet til Gedser for at afløse på marinestationen.

Turen foregik med politieskorte, og Glenn husker den tydeligt.

- Der lå fire-fem meter høje driver omkring det her ene spor, som var åbent. Vi kunne se, at nogle af husene var helt begravet i sne, så folk var kravlet ud ad tagvinduerne.

Men endnu stærkere er mindet om mødet med vagtholdet, de afløste.

- Vi troede, de blev glade for at se os. Men de var fuldstændig modløse. De havde jo ikke kunnet komme væk, så de havde tømt fryseren, og der var ikke rigtig varme, for de sparede på olien. De var, hvad man i dag vil kalde traumatiserede.

Artiklen fortsætter under billedet.

Glenn Sidor ved skinnerne, hvor han i sin tid strandede med Neptunekspressen. Foto: Peter Kryger - TV ØST

 

Lørdag 30. december 1978

Egentlig er den trykte avis undskyldt ved sin langsomme natur. Det tager tid at skrive, sætte op, trykke og distribuere.

Så når Ny Dag for alvor først har snestormen på forsiden den 30. december, er det, fordi historierne er længe undervejs.

Derfor er det først lørdag, de faste abonnenter og dem, som i løssalg har betalt 2 kroner og 20 øre, virkelig får snestormshistorier for pengene.

Sådan opstod snestormen

28. december 1978 startede ikke særlig kold. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet, og der faldt lidt regn og slud.

 

I løbet af få timer friskede det op, og et lavtryksområde nærmede sig.​​​

 

​​​​Temperaturen faldt dramatisk, og det begyndte at sne kraftigt i stort set hele landet.

 

En hel kæde af lavtryk efterfulgte det første og dannede en frontlinje på op imod 1000 kilometer, der passerede lige syd om Danmark.

 

Derfor trak snestormen ud og begravede især Sydsjælland og Lolland-Falster i sne.

 

Den 29. december sneede det nærmest konstant 23 timer i træk.

 

I løbet af en uge faldt der 40-50 centimeter sne i de sydlige dele af landet.

 

Lokalt faldt der op imod en meter sne.

 

På grund af den kraftige vind blev der dannet enorme snedriver i op til fem meters højde.

 

I dagene omkring årsskiftet 1978/79 var det direkte livsfarligt at bevæge sig udenfor.

Overskrifter som: ”Togtrafikken afvikles under de vanskeligste forhold”, ”Militæret redder folk fra fastkørte biler” og ”Gedser isoleret - også tog kørte fast i sneen” præger forsiden.

Inde i avisen kan man læse, at ikke kun busser, men også sneplove er indstillet på landet, færger er aflyst, lufthavne lukket, og DSB kører med store forsinkelser, hvis de overhovedet kører.

Artiklen fortsætter under billederne.

ERIK HANSENS FOTOARKIV

På Lokalhistorisk Arkiv i Nakskov findes alle artiklerne fra Ny Dag. Men på arkivet kan man også få et sjældent indblik i, hvordan snemængderne så ud. Her opbevares nemlig pressefotograf Erik Hansens fotoarkiv. I mange år var han ansat på Ny Dag og tog 142 billeder under Vinterkrigen.

Flere biler kom aldrig til at ligne sig selv da de igen dukkede op. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Forsvarets helikoptere blev flittigt brugt under vinterkrigen. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Mange steder kunne folk ikke komme ud ad hoveddøren. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Børn blev bedt om ikke at hoppe over elledninger. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Hovedvejen fra København spærret

I Vordingborg er samtlige veje spærret og tre bæltekøretøjer mobiliseret til at redde nødstedte bilister. Dem er der mange af.

Især på hovedfærdselsåren fra København til Rødby - altså landevejen, der blandt andet skærer igennem Rønnede og Tappernøje, for Sydmotorvejen er endnu ikke bygget.

Artiklen fortsætter under billedet.

PMV i Tappernøje. Foto: Per Langelund

Derfor indrettes skoler og forsamlingshuse til nødstedte langs landevejen. Blandt andet Brøderup Ungdomsskole (i dag Brøderup Efterskole, red.) og Tappernøje forsamlingshus.

I radioen efterlyses frivillige, der vil have nogle af de strandede mennesker boende. Den efterlysning hører Per Langelund.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Grafik - Nick Abildgaard- TV Øst

- Jeg husker den dag, Tappernøje lukkede. Politiet spærrede vejen ved Rønnede, men dem, der var sluppet herned, holdt hulter til bulter i snedriverne.

Per Langelund var dengang 22, boede i Tappernøje og hørte om de strandende bilister, man kunne hente, hvis man havde plads.

Det havde Per Langelund og hans kone i deres nybyggede parcelhus. Sammen gik de ud i snestormen og ned til forsamlingshuset i Tappernøje, hvor de fik ”udleveret” en svensk familie på fire, der var kørt fast i sneen på vej mod færgen i Rødby.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bilerne stod hulter til bulter på hovedfærdselsåren fra københavn og sydpå. Foto: Per Langelund

I første omgang troede Per Langelund, de havde gæster et par dage. Men den svenske familie endte med at være på besøg til langt ind i det nye år.

- Efter fire dage prøvede manden og jeg at komme ned til deres bil efter rent tøj. Den holdt en kilometer væk. Vi nåede kun 25 meter væk fra huset. Så vidste vi ikke, hvor vi var og gik tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet.

Efter flere dages snestorm begyndte man at rydde landevejen gennem Tappernøje. Foto: Per Langelund

Endelig, efter det Per Langelund husker som ti dage, men efter avisernes omtale at dømme nok nærmere har været syv, kunne den svenske familie køre hjem.

Med tiden mistede han kontakt til familien, men han husker stadig den vinter, hvor vejrforholdene gjorde hjælpsomheden stor.

- Det var hvidt, hvidt, hvidt, og så fik blæsten det hele til at fyge og pakke. Man skal have oplevet det for at tro det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Per Langelund bor stadig i huset i Tappernøje, hvor der kom uventet nytårsbesøg. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Frygt for omkomne

I weekenden den 30.-31. december modtager politiet cirka ti henvendelser fra folk, der er bekymrede for, at pårørende er faret vild i sneen. De viser sig dog senere at være i god behold.

Hovedvejen mellem Gedser og Nykøbing Falster er lukket. Det gjorde den allerede fredag, samme dag som Neptunekspressen satte sig fast på skinnerne mellem de to byer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Spærrede veje ved Gedser. Foto: Ove Jeppesen

Danmarks sydligste by er nu totalt isoleret. Det samme er en række andre lokalsamfund, landbrug og gårdsmandssteder, og det er forbundet med stor risiko at bevæge sig ud.

Men i Soesmarke på Lolland kan Jytte Deela ikke vente længere. Hun har brug for en telefon, så hun kan få hjælp til at føde sit barn.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Grafik - Nick Abildgaard- TV Øst

Jytte Deela på 25 år var 15 dage over tiden med sin førstefødte, da hun om morgenen den 30. december 1978 mærkede de første veer.

Dengang var det ikke almindeligt med hjemmefødsler. Den slags foregik på hospitalet.

Jytte Deela skulle da også have været på Nykøbing Falster Sygehus, men hun og hendes mand var sneet godt og grundigt inde på deres landsted i Soesmarke lidt uden for Guldborg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vejene ved Soesmarke da stormen havde lagt sig. Foto: Jytte Deela

Derfor gik de op til naboen for at låne en telefon, for sådan én havde de ikke selv. Hospitalet ville sende en pansret mandskabsvogn (PMV) efter Jytte, men sådan gik det ikke.

- De sad fast et stykke herfra, og mandskabet blev, indtil en anden PMV kom og trak dem fri. I mellemtiden fik jordemoderen og lægen et lift af en landmand i en traktor, som fandt vej ned til os ved at følge hans pløjespor i marken.

Sådan husker Jytte Deela det i dag, hvor hun sidder i sin lejlighed i Sakskøbing og mindes den vinterdag, hun blev mor.

Det var udelukket at transportere hende til hospitalet, så i stedet gjorde lægen og jordemoderen sig klar i hjemmet.

- De satte strygebrættet op for enden af sengen, som de brugte til instrumentbord. Så tog de vandet, for de havde travlt. Det var en hurtig fødsel. De satte mig i gang ved fem-tiden, og jeg fødte klokken 21.30.

Artiklen fortsætter under billedet.

Martin kort efter fødslen. Foto: Jytte Deela

På stuebordet ligger Jytte Deelas fotoalbum fra 1978. Der er en del billeder af tilsneede veje i Soesmarke, men noget andet fylder mere i albummet.

- Ja, det er jo Martin, siger Jytte med et smil og bladrer videre mellem fotolommer fyldt med billeder af en lille mørkhåret fyr, der ser ud til at være fuld af liv.

- Jeg blev ellers rigtig bange, lige da jeg fik ham. For da jeg spurgte, hvad det blev, svarede de ikke. Jeg spurgte tre gange, og de svarede stadig ikke, fortæller Jytte Deela.

Årsagen var, at barnet ikke trak vejret, så lægen og jordemoderen havde travlt med at hælde koldt vand ned ad ryggen på ham for at få gang i lungerne.

- Så skreg han, og det har han gjort lige siden, siger Jytte Deela med et grin.

- Han fik hurtigt kaldenavnet panserbasse og er i dag ansat ved militæret.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jytte Deela bor i dag i Sakskøbing tæt på Soesmarke. Foto: Peter Kryger - TV ØST

 

Søndag 31. december 1978

Det er nytårsaftensdag, og snestormen raser nu på fjerde døgn.

På Sakskøbing Fjernvarmeværk er olien ved at slippe op, og regionalradioen udsender en appel til forbrugerne om at spare på varmen.

Heldigvis kommer sukkerfabrikken til hjælp og åbner sit olielager for fjernvarmeværket. Det tager ti timer og fire snerydningsmaskiner at få den første olietransport gennemført.

Men olien kommer frem og modellen kopieres siden i andre byer, hvor andre varmeværker også løber tør for olie.

Artiklen fortsætter under billederne.

Små samfund blev afskåret fra omverdenen. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Huse var begravet i sne. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Mens de på den måde holder varmen i Sakskøbing kan restauratør Ernst Rasmussen fra Bangs Have i Maribo til gengæld se frem til en økonomisk øretæve.

- Det bliver den dyreste dag i mit liv, fortæller han til Ny Dag.

400 gæster har bestilt middagskuvert til nytårsfest, men det hele aflyses, fordi musik og personale ikke kan komme frem.

Mange andre steder aflyser man også nytårsaften. Også på Hotel Hvide Hus i Maribo, men de er alligevel ”heldige”. For en busfuld strandede københavnere på vej mod Tyskland indlogerer sig nemlig og holder nytår i stedet.

Orkesteret kan godt nok ikke komme frem, så gæsterne nøjes med ”båndmusik”, og da en del personale også mangler, hjælper de også selv til med at anrette maden.

Artiklen fortsætter under billedet.

SNEEN I LEVENDE BILLEDER

Kameraer var langt fra hvermandseje for 40 år siden, for slet ikke at tale om muligheden for at optage levende billeder. Men i Næstved optog og indtalte Arne Rasmussen en film-krønike om årets gang til det lokale arkiv i 1979. Sneen var en naturlig del af den krønike.

02:53

Klip fra Arne Ramussens Næstved-krønike for 1979. 

Luk video

Kaotiske tilstande

På årets sidste dag mangler adskillige husstande og lokalsamfund strøm. Landmænd hælder mælk ud på møddingen eller giver den væk. Og så er der den kaotiske situation på vejene.

Politiet fraråder på det kraftigste udkørsel, og det medfører en klækkelig bøde at køre fast og dermed være til gene for den videre snerydning. Og kører man ud på egen hånd, kan man ikke forvente assistance.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Pernille Bølkov

Det eneste køretøj der rigtig kommer frem, og selv de må nogle gange opgive, er militærets pansrede mandskabsvogne, som er udstationerede landsdelen over.

I en af dem sidder en ung vognfører på 22 år og fryser.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Grafik - Nick Abildgaard- TV Øst

Kurt Jensen kendte sin PMV og vidste, hvilke kræfter den havde. To store 5,2L V6 motorer fra Detroit Diesel, og med sine bælter pløjede den sig normalt igennem det meste. Men der var et minus, den flade bund.

- Den kørte nærmest igennem ild og vand, men kom den op at hænge på noget, så bælterne ikke kunne nå ned og få fat, så sad man fast.

Og det var præcis det, som skete igen og igen. Som en bobslæde gled PMV´en op på de meterdybe snedriver, så bælterne ikke kunne nå.

- Derfor var det med at masse sig frem for fuld kraft, når man kørte, fortæller Kurt Jensen i dag.

Forsvarets pansrede manskovsvogne fotograferet på Esso tanken i Maribo. Foto: Maribo Lokalhistoriske Arkiv

Militærets pansrede mandskabsvogne var under snestormen altafgørende. De evakuerede bilister kørte fødende kvinder til sygehuset, brandmænd til ildebrande, og læger ud til folk i nød. Kort sagt reddede de liv.

Det, Kurt Jensen husker stærkest, var kulden.

- Når vi kørte, fik vi isklumper i øjenvipper og skæg. Jeg har aldrig frosset så meget i mit liv, fortæller han.

Som vognfører på den 12 tons tunge PMV stak hele Kurt Jensens hoved nemlig op ad en luge og ud i det fri, og det kunne mærkes med op mod 65 km/t i den hylende snestorm.

Kun én ombord frøs mere, vognkommandøren, som havde hele overkroppen ude i det fri.

Et isoleret hus på Lolland efter snestormen. Læg mærke til bilen helt ude til højre. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Egentlig havde Kurt Jensen juleferie og var hjemme hos sin gravide kone i Nyråd ved Vordingborg.

Men kasernen i Vordingborg ringede og udstationerede ham hos Falck i Vordingborg sammen med to andre PMV´er.

Artiklen fortsætter under billedet.

Evakuerede bilister på Iselingeskolen i Vordingborg. Foto: Ole Hansen

I dag husker han, at noget af det sværeste var at finde vej.

- Så vi brugte alt, der kunne vise vej, for eksempel Kirketårne.

En uge i træk lå Kurt Jensen i beredskab, før sneen og stormen stilnede af, og vejene igen blev farbare.

Artiklen fortsætter under billedet.

Evakuerede bilister på Iselingeskolen i Vordingborg. Foto: Ole Hansen

- Det var koldt, men det hele værd. Folk var så glade for vores hjælp og roste os til skyerne. Det var vi ikke vant til. Dengang var militæret ilde set, så det var virkelig rart.

Kurt Hansen vendte hjem til sin gravide kone, og en måned senere fik han sin førstefødte, en datter, men ingen barsel.

For samtidig brød anden omgang af vinterkrigen ud, og han blev udkommanderet med sin PMV til Nakskov. Alene turen derned tog et døgn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kurt Jensen kørte PMV i fire år. I dag er han 62 og stadig aktiv i hjemmeværnet. Foto: Kurt Jensen

 

Mandag 1. januar 1979

Først om aftenen, den første dag i det nye år, forlader de første ufrivillige gæster, som er strandet i Nykøbing Falster, byen.

To busser fra Lollandsbanen kører som de første igennem til Sakskøbing og Maribo. Siden kører yderligere ti busser mod Nakskov med passagerer, der har været i Nykøbing Falster siden fredag.

Mange er fortsat uden strøm, fordi el-ledninger ligger på jorden, og transformatorstationer er stået af. Men SEAS får to helikoptere stillet til rådighed, som gør reparationerne meget hurtigere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere steder gik driverne op til elledningerne. Foto: Pernille Bølkov

Nogle af de steder, der sukker efter strøm, er plejehjemmene i Søllested og Halsted.

Også Hvilested plejehjem er uden strøm, men klarer det med en gammel folkevognsmotor, der trækker en dynamo, mens maden laves på et gaskomfur.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 2. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

På et andet plejehjem, Solgården i Nysted, har en beboer haft brækket et lårben siden fredag, men er stadig ikke kommet på hospitalet.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Ny Dag beretter, at uvejret for politiet i Nysted betød, ”nul anmeldelser om enhver form for nytårshalløj”.

Gedser fortsat isoleret

Til gengæld er situationen tilspidset i Gedser. Neptunekspressen sidder stadig fast på skinnerne, og landevejen er fortsat sneet til.

Artiklen fortsætter under billederne

Toget, som skulle hjælpe Neptunekspressen, strandede selv. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

Ny Dag 2. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Samtidig ligger færgen Travemünde i havnen med 300 passagerer ombord, der har været spærret inde i dagevis.

Forsyningerne i Danmarks sydligste by er ved at slippe op, og til sidst flyves fødevarer ind med Grønlandshelikopteren.

Der er nok at bekymre sig om i Gedser, men ikke for en knægt på 13, der elsker sne.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Grafik - Nick Abildgaard- TV Øst

Verner Puggaard Jakobsen boede egentlig i Glostrup men tilbragte langt de fleste ferier hos sin farmor og farfar i Gedser. Også juleferien i 1978.

- Vi skulle have været hjemme en af de sidste dage i december. I stedet kom vi først hjem i starten af januar, husker han tilbage.

Han husker også den lukkede landevej mod Nykøbing Falster.

- Det er fladt dernede, så når man kiggede op ad landevejen, var den simpelthen væk. Man kunne kun se sne. Det var bare hvidt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et hus i Gedser under vinterkrigen. Foto: Verner Puggaard Jakobsen

Gedser var totalt isoleret fra omverdenen, men efter mange barndomsbesøg i Gedser, havde Verner Puggaard Jakobsen heldigvis fået nogle gode kammerater.

- De første mange år var jeg godt nok ham den skide københavnersnude. Men jeg endte med at blive godkendt og fik endda mit eget øgenavn. "Lille Verner" kaldte de mig, selvom jeg var den største i byen. Men min oldefar, farfar og far hed også Verner, så det kunne ikke være anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet.

Isskruninger ved Gedser. Foto: Verner Puggaard Jakobsen

Af alle besøg i Gedser står den forlængede juleferie 1978/79 stadig klarest i erindringen. Verner så hvordan, de voksne bøvlede.

- Jeg kan huske en ældre mand, der var så uheldig at hans hoveddør vendte mod vest, og så gik den ud ad. Han blev nødt til at fire sig ud af gavlvinduet på første sal og så grave sig ind til hoveddøren udefra.

Men det var præcis det bøvl, han og kammeraterne udnyttede. Dels lavede de huler direkte ind i den kompakte sammenfygede sne, der lå i meterhøje driver.

Men samtidig var der gode penge at tjene.

- Ikke nok med at vi slap for skole. Vi lavede også kassen ved at skovle sne for folk, husker Verner Puggaard Jakobsen tilbage og fortsætter.

- Og så skulle jeg også derned i vinterferien i februar, og så sneede jeg inde igen og fik sørme også halvanden uges ekstra vinterferie. Jeg synes, det var en fantastisk vinter det år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Per Langelund bor stadig i huset i Tappernøje, hvor de fik uventet nytårsbesøg i 1978. Foto: Verner Puggaard Jakobsen

 

Togene sat helt ud af spillet

Mens Verner Puggaard Jakobsen nyder sneen i Gedser kæmper Lollandsbanen og DSB mod den.

Ud over Neptunekspressen, som sidder fast ved Gedser, er et tog strandet ved Avnede syv kilometer øst for Nakskov. Andre steder er det de store snedriver, som generer.

Artiklen fortsætter under billederne.

Fastkørt tog mellem Eskilstrup og Nørre Alslev. Foto: Museum Lolland-Falster

  Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

Ny Dag 4. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Kæmpedriven ved Nørre Alslev

Den største og værste snedrive ligger på skinnerne mellem Eskilstrup og Nørre Alslev på Falster. Fem meter sammenpakket fygesne tårner sig op og blokerer for tog fra Vordingborg og sydpå.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 5. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Tirsdag 2. januar 1979

Anden januar 1979 viser DR Legestue med Kaj og Andrea klokken 9.30-9.55 og et finsk tv-spil, Landet, som ikke er, klokken 21.00.

Men mon ikke interessen samler sig om TV-Aktuelt klokken 20.15, så man kan høre nyt om snesituationen.

De, som ikke har tv, kan følge slagets gang i aviserne, og Ny Dag giver et meget godt indblik, der hvor det står værst til.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

For mens de største veje i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland efterhånden er farbare, er Sydsjælland og Lolland-Falster fortsat hårdt ramt og mange hundrede mennesker er stadig indesneet.

På forsiden af Ny Dag handler otte ud af ni artikler om snesituationen. Den niende historie beretter om hovedbygningen på Lidsø ved Rødby, der er brændt. Og selv den historie har med sneen at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 2. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Godsejeren tændte nemlig op i pejsen, fordi strømmen var gået. Og det var gnister fra pejsen, der antændte ilden.

Samtidig ender branden katastrofalt, fordi brandbilerne kører fast i sneen, så brandfolk og materiel fragtes i etaper med militærets pansrede mandskabsvogne.

Da de endelig når frem, er hovedbygning så godt som nedbrændt.

Rødby Brandvæsen vurderer senere, at hovedbygningen kunne være reddet, hvis tankvogne og brandbiler ikke måtte vende om 3 km fra gården.

Første bilister til Gedser

Til gengæld er der endelig hul igennem til et af de mest lukkede steder under vinterkrigen. Et spor på landevejen mellem Gedser og Nykøbing Falster er gravet fri.

Artiklen fortsætter under billedet.

Landevej ved Gedser. Foto: Ove Jeppesen

Første konvoj med passagerer fra Travemünde kører med politieskorte nordpå klokken 16.00.

Senere på aftenen kører endnu en konvoj afsted og en tredje næste morgen. Mad, mælk og brændselsolie fragtes den anden vej.
 

Onsdag 3. januar 1979

Situationen er efterhånden om ikke under kontrol så tålelig. 35 tyske strandede turister på Iselingeskolen i Vordingborg kan endelig tage videre.

Det samme gælder de resterende strandede bilister i Tappernøje, i hvert fald dem, der skal nordpå.

Udkørselsforbuddet ophæves i Nakskov, og de store veje på Vestlolland er igen åbne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 4. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Men Rødby-Putgarden er fortsat indstillet, reservedele flyves med helikopter ind til Rødbys tre udstationerede PMV´er, og DSB har store problemer med Neptun ved Gedser og snedriven mellem Eskilstrup og Nørre Alslev.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Museum Lolland-Falster

Afsporet sneplov ved Nørre Alslev. Den kørte op over snedriven. Foto: Museum Lolland-Falster

Forbudt at sludre i telefonen

Telefonnettet er også ved at bryde sammen på grund af de mange opringninger til Vestlolland. Derfor opfordres man til kun at ringe lokalt, kortvarigt og kun, hvis det er absolut nødvendigt.

For som det lidt lakonisk tilføjes i artiklen i Ny Dag, ”... der er i denne situation ikke grund til at føre lange telefonsamtaler om, hvordan vejret er. Det bliver det ikke bedre af”.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hus på Nordfalster. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

Torsdag 4. januar 1979

Der er en uge siden, snestormen startede, og der er nu igen kontakt med langt de fleste bysamfund på Lolland-Falster. Motorvejen fra Rødby genåbner i et spor, og resten af de store amtsveje er "tålelige", som det hedder.

Rødby-Puttgarden sejler igen, og en helikopter evakuerer 35 indesneede sommerhusgæster ved Hyldtofte Østersøbad.

Samtidig samler den et 74-årigt ægtepar op, der har været sneet inde i 6 døgn uden varme og egentlig mad.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

Igennem radioen har arbejdsformidlingen bedt alle arbejdsløse møde op med en skovl, og de sendes ud for at skovle sne.

Men det er ikke kun de arbejdsløse, der skovler sne.

For at få bugt med den store snedrive på sporet ved Nørre Alslev er 100 soldater fra Vordingborg Kaserne kommanderet ud for at angribe driven nordfra med håndkraft, mens DSB's eget materiel arbejder sig op sydfra.

Artiklen fortsætter under billedet.

100 soldater fra Vordingborg bevæbnet med skovle. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

Men den fem meter høje og 90 meter lange snedrive er så kompakt af jordfygning blandet med sne, at DSB's sneplov kører af sporet.

Fredag 5. Januar 1979

Efterhånden er en form for almindelig hverdag genetableret.

Maribo Flyveplads er igen åben, det samme er begge spor på motorvejen til Rødby, og to af de fire pansrede mandskabsvogne udstationeret i Nakskov kører hjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 5. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Men DSB har stadig problemer med snedriven ved Nørre Alslev. Heller ikke alle bilejere er begejstrede ved gensynet med deres efterladte bil.

Ny Dag beretter, at der langs hovedvej A2 ligger ti massakrerede biler. Bulede efter at have været efterladt i sneen, en af dem til ukendelighed efter en kampvogn er kørt hen over den.

Artiklen fortsætter under billedet.

​​​​​ Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

6. januar 1979

Endelig er snedriven syd for Nørre Alslev besejret, og alle i Rødby har igen strøm.

100 biler ligger spredt rundt i grøftekanter på Falster, og 700 læs sne køres i havnen i Nykøbing Falster.

Det anslås, at snestormen har kostet kommunekasserne på Lolland-Falster ti millioner kroner.

På Sydfalster lykkes det endelig at trække Neptunekspressen til Gedser. Men DSB's sneplov fra Nykøbing Falster vælter i et forsøg på at komme igennem sneen.

På vejene kører bilisterne igennem meterhøje sneslugter. Den på hovedvej A2 er så stor, at den døbes ”Ønslev-passet”.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv/Erik Hansen

  Foto: Jytte Deela

10. januar 1979

Tolv dage efter Glenn Sidor og de hundrede andre passagerer strandede på skinnerne lidt nord for Gedser, kan Neptunekspressen endelig, som første tog i 1979, køre på strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny Dag 10. januar 1979 Foto: Peter Kryger - TV ØST

Endelig er snestormen drevet over, og de kan ånde lettet op, tror de.

Men i februar væltede sneen ned igen, og andet slag i vinterkrigen udkæmpes - stort set som beskrevet ovenfor.

Vinteren 1978/79 er den værste nogensinde målt i Danmark. I hvert fald hvis man ikke kan lide sne.

Motorvejen ved Maribo i februar 1979. Foto: Maribo Lokalhistoriske Arkiv

Artiklen er blevet til med hjælp fra:

Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Gedser Lokalhistoriske Arkiv

Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

Museum Lolland-Falster

Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

NæstvedArkiverne

En særlig tak til:

Ove Jeppesen

Jytte Deela

Glenn Sidor

Per Langelund

Verner Puggaard Jakobsen

Kurt Jensen

Jens Christian Rasmussen

Jan Kure Hansen

Rikke Arnes

Og en lang række andre, som har delt deres billeder og personlige beretninger med os.

Kildeliste:

Ny Dag i perioden 28. december 1978 til 10. december 1979

TV 2 Vejret

Desuden er der brugt oplysninger fra en række artikler og hjemmesider

¨