Beboere glæder sig til ny istidsrute: - Det skal nok blive godt

Istidsruten kommer til at gå fra Odsherred i nord, over Kalundborg og Holbæk og endelig forbi Sorø i syd

Beboere glæder sig til, at der kommer en 250 kilometer lang cykelrute gennem Sjællands istidslandskab.

En ny og 250 kilometer lang cykelrute gennem Sjællands istidslandskab er på vej.

Og det er takket være 21 millioner kroner fra Nordea-fonden.

Istidsruten bliver en tur gennem den helt tidlige Danmarkshistorie, og kommer til at gå gennem fire kommuner i vores område – fra Odsherred i nord, over Kalundborg og Holbæk og endelig forbi Sorø i syd.

Og det er noget, flere glæder sig til. Blandt andet hos Gundestrup Grill mellem Holbæk og Vig.

Carina Jensen, forpagter af Gundestrup Grill.

- Jeg synes, det lyder spændende. Jeg elsker selv naturen, og jeg kan godt lide at cykle, så vi skal da helt sikkert selv prøve den, siger Carina Jensen, der er forpagter af grillen.

Men der er også en anden grund til glæden.

- Og så er det jo altid dejligt, at der kommer flere kunder i butikken. Der kommer mange i forvejen, og når solen skinner er der mange, der cykler. Der er mange cykelklubber, der kører rundt heroppe, så det skal nok blive godt, siger Carina Jensen.

Kjeld Christiansen fra Grevinge.

Giver plads til cyklisterne

Istidsruten kommer til at gå langs eksisterende veje og stier - og den er klar til besøgende fra foråret 2020.

Og det mener Kjeld Christiansen fra Grevinge er en god idé.

- Det, synes jeg, er ganske fint. For så er der plads til cyklerne, så de ikke bliver kørt ned. Jeg ved selv, hvor sindssygt bilerne kører herude, siger han.

Og sommerhusejeren Claus Biehl ser frem til at cykle på ruten gennem istidslandskabet.

- Det, synes jeg, er spændende, og det kan man vel også se på ruten, når man skal bruge den, siger han.

Claus Biehl, sommerhusejer fra Roskilde.

En efterspurgt rute

Som nævnt er det Nordea-fonden, der har bevilget 21 millioner kroner til den nye cykelrute. Og det er der en grund til.

- Først og fremmest har en lang, sammenhængende rute i den sjællandske natur været efterspurgt, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, til TV ØST.

- Derudover har Odsherred en fantastisk natur, som rummer fortællinger om Danmarks tilblivelse, men vi har også set et stort engagement lokalt og erhvervsmæssigt, på en måde som vi ikke ser så tit, uddyber direktøren.

Nyhedsoverblik

Statsministeren indkalder til pressemøde

play-circle LYT
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af
I samarbejde med TV 2

Statsministeriet indkalder til pressemøde 11.30 fredag.

Her vil regeringens nye og stærkt omdiskuterede udvisningsreform blive præsenteret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) løftede første gang sløret for udvisningsreformen i sin nytårstale.

- Den vil betyde, at endnu flere kriminelle udlændinge skal sendes ud af Danmark, sagde hun.

På pressemødet deltager statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.

Antallet af elbiler har overhalet dieselbiler

play-circle LYT
Antallet af elbiler har nu oversteget antallet af rene dieselbiler i Danmark, skriver organisationen Mobility Denmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Antallet af elbiler har nu oversteget antallet af dieselbiler i Danmark og er på et rekordhøjt niveau.

Det skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse.

Ellbilerne udgør nu cirka 19 procent af den samlede bilpark, skriver organisationen. Det er særligt de økonomiske rammer omkring elbilismen, der har gjort det både muligt og attraktivt for mange danske forbrugere at vælge elbil, mener Mobility Denmark.

- Det er ganske enkelt blevet mere almindeligt at have en elbil end en dieselbil. Udviklingen i Danmark er virkelig bemærkelsesværdig, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Benzinbiler er dog fortsat den mest udbredte type bil i Danmark.

Børns Vilkår åbner nyt rådgivningstilbud for voldsudsatte børn

play-circle LYT
Foto: Børns Vilkår

Børn, der er udsat eller vidne til vold i hjemmet, kan nu få mere hjælp end tidligere hos Børns Vilkår.

Fra denne uge åbner organisationens anonyme telefonlinje BørneTelefonen nemlig et nyt rådgivningstilbud, hvor børn anonymt kan tale med den samme rådgiver over en længere periode. 

Rådgiverne er fagpersoner med særlig viden om vold, underretninger og det kommunale system, skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

- Én samtale er sjældent nok til at rådgive grundigt om så alvorlig en problematik som vold. Nogle børn kontakter derfor BørneTelefonen flere gange, dog uden mulighed for at tale med den samme rådgiver, udtaler psykolog på BørneTelefonen, Julie Bek.

Kraftig snefygning fredag morgen gør det svært at følge med

play-circle LYT
Fredag morgen blæser det så meget, at der er kraftig snefygning, og Vordingborg Kommune har svært ved at følge med. Arkivfoto.

Fredag morgen er der kraftig snefygning flere steder på Sydsjælland.

På grund af den kraftige vind og snefygning har Vordingborg Kommune svært ved at følge med og holde alle veje farbare.

- På grund af den kraftige vind og snefygning har vores plove meget svært ved at følge med og holde alle veje farbare, skriver kommunen på Facebook.

- Flere steder går der kun minutter fra at ploven har været forbi og til at vejen igen er fyldt med fygesne.

Kommunen har derfor valgt at prioritere deres indsats for at sikre den bedst mulige afvikling af trafikken:

Vordingborg Kommunes snerydning:

  • Klasse 1 veje forsætter vi med at rydde døgnet rundt.

  • Klasse 2 veje rydder vi så morgentrafikken kan køre mellem kl. 06:00-08:00 og fyraftentrafikken kl. 16:00-18:00.

  • Klasse 3 veje prøver vi at holde åben kl. 06:00-08:00 og fyraftentrafikken kl. 16:00-18:00.

  • Klasse 4 veje må desværre vente til vi har styr på 1, 2 & 3 veje – nok først tidligst tirsdag.

- Vær derfor meget opmærksom når du kører ud fredag, og husk en skovl, et tæppe og strøm på telefonen.

Opdateret

Anholdt for tyveri af europaller

play-circle LYT

Tre rumænere er blevet anholdt af politiet, efter de torsdag aften forsøgte at stjæle paller fra Industriparken i Ringsted.

Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 21.22 om, at der tidligere på aftenen var stjålet paller og pallerammer fra en virksomhed, fortæller politiets vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Overvågningen gav oplysninger om en varevogn, der kunne sættes i forbindelse med tyveriet, oplyser politiet i dets døgnrapport.

En politipatrulje traf varevognen på Bragesvej i Ringsted. I køretøjet var fem personer.

En kvinde og hendes et-årige søn, der var med i bilen, kunne ikke sættes i forbindelse med tyveriet af pallerne, men de tre øvrige - tre rumænske mænd på 29, 15 og 39 år - blev sigtet for tyveri og taget med til afhøring på politigården, hvor det fredag skal vurderes, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Tilsneede småveje flere steder - husk skovlen

play-circle LYT
Flere steder på Sjælland, er der meldinger om snefygning. Det gælder især Sydsjælland - Stevns, Faxe og Vordingborgområdet. Foto: Per Rasmussen

Skal man ud og køre i dag på Stevns eller i Faxeområdet, især på landeveje og mindre veje, er det en god idé at være ekstra agtpågivende.

Der er flere meldinger om biler, der er kørt fast i sneen, så hvis man skal ud at køre på de mindre landeveje, skal man køre i god tid og huske en skovl.

Der er også snefygning flere steder på Sjælland, oplyser P4 Trafik. Det gælder særligt det sydlige Sjælland - på Stevns, Faxe og i Vordingborg.

- Vi arbejder på højtryk på at holde vejene farbare, men har kun de mennesker og maskiner til opgaven, vi har (og alle mand er ude), skriver Stevns Kommune på Facebook.

- Vi kan ikke være alle steder på en gang, så vær tålmodig, for desværre er det jo sådan, at vejen kan være føget til kort tid efter, vi har været forbi med maskinen.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi kan man også melde om flere små færdselsuheld i løbet af natten, grundet snevejr og glatføre, blandt andet en bil, der havnede i grøften.

Ifølge Vejdirektoratet ligger vejtemperaturen under frysepunktet mange steder i landet, og risikoen for glatføre er dermed øget.

- Trafikanter opfordres til at sænke hastigheden, holde god afstand og være ekstra opmærksomme ved særligt udsatte steder.

Ny aftale skal nedbringe ventetider til psykologhjælp

play-circle LYT
Aftalen træder i kraft den 1. oktober. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

En ny aftale mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening skal nedbringe ventetiden på psykologhjælp.

Aftalen bygger på at introducere mere fleksible kontaktformer mellem borgere og psykologer, så visse problemstillinger kan håndteres uden fysisk konsultation.

Det skriver Danske Regioner, der imidlertid ikke uddyber, hvilke slags kontaktformer der er tale om.

Med aftalen indføres også en ny henvisningsydelse, der gør det muligt for psykologer at begynde planlægningen af behandlingen allerede før første samtale.

Der er også afsat midler til initiativer, der skal styrke kvaliteten i psykologpraksis, blandt andet gennem bedre brug af data om behandlingsforløb og effekt.

Ifølge Dea Seidenfaden, der er forperson for Dansk Psykolog Forening, er aftalen af stor betydning for psykiatriens fremtidige rolle i sundhedsvæsenet.

- Det har også været helt afgørende for os, at aftalen baner vejen for, at psykologordningen kan udvikle sig til en endnu mere central del af et styrket og nært mentalt sundhedsvæsen.

Aftalen træder i kraft 1. oktober og løber frem til 1. juli 2028.

Mand vandt på årets højeste odds - spillede kun for småpenge

play-circle LYT
Manden vandt lidt under 34.000 kroner på kuponen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Onsdag lykkedes det en mand fra Midtsjælland at ramme fem rigtige på det, der ifølge Danske Spil er årets hidtil mest usandsynlige oddskupon.

Til gengæld afspejlede mandens indsats også kuponens sandsynlighed for at gå hjem.

I alt to kroner valgte manden at satse på kuponen, der kombinerede fem udfald i fem forskellige fodboldkampe og gav svimlende 16.980,25 gange pengene igen.

Manden fordoblede dermed det samlede odds og kunne trække en gevinst på 33.960,50 kroner ud fra sin bettingkonto.

Manden, der af spilfirmaet kun omtales som værende fra Midtsjælland, er ifølge eget udsagn kun heldig. Fodbold interesserer ham nemlig ikke synderligt.

Faktisk var han i færd med at løbe huslige ærinder, da kuponen vandt.

- Det interesserer mig simpelthen ikke nok til, at jeg sad og fulgte med. Jeg var ude for at hente ting i fryseren, og jeg tømte opvaskemaskinen, og så gik jeg lige ind for at kigge igen bagefter, siger manden til Danske Spil.

- Og så: ’Det er løgn! Den er der sgu!' lyder det videre.

Ifølge manden var han tæt på at fordoble sin indsats til fire kroner, før han placerede væddemålet.

Sådan så den kombinerede oddskupon ud

Stillingerne i parentes angiver kampenes score, da manden placerede væddemålet.

  1. Pafos FC – Slavia Prag (1-0). Tip 1, resultat 4-1

  2. Barcelona – FC København (0-1) Tip 1 med tre overskydende, resultat 4-1

  3. Bilbao – Sporting (2-1) Tip 2, resultat 2-3

  4. Atletico Madrid – Bodø/Glimt (1-1) Tip 2, resultat 1-2

  5. Napoli – Chelsea (2-1) Tip 2, resultat 2-3

Kilde: Danske Spil

Musikfestival rykker til Vordingborg

play-circle LYT
Festivalen blev aflyst i 2025. Foto: Festivalen Høst Møn

Musikfestivalen Høst Møn afvikles fremover på Masnedøfortet i Vordingborg, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Festivalen måtte aflyses i 2025, fordi Hårbølle Strand, som den hidtil har været afholdt ved, blev udpeget som Natura 2000-område.

Valget faldt ifølge arrangørerne på Masnedøfortet, fordi det ligger tæt på Vordingborgs kyst.

- Havet har altid været en vigtig del af vores festival, og nu får vi en ny ramme - med lidt mindre sandstrand, men meget større bølger, siger Kasper Boye, festivalens formand.

Høst Møn er en to-dags festival med koncerter og fællesspisning og afholdes den sidste weekend i august.

- Gæsterne kan se frem til en sensommerfest med internationale, danske og upcoming-kunstnere, mens solen går ned over Storstrøm, skriver festivalen.

Strikkeudstilling trækker rekordmange på museum

play-circle LYT
Det er især strikkeudstillingen Nål og Tråd – Håndarbejde i kunsten, der har bidraget til rekorden, skriver museet. Foto: Martin Sølyst - Sorø Kunstmuseum

2025 blev et historisk år for Sorø Kunstmuseum, der i løbet af året slog dørene op for i alt 27.029 besøgende.

Museet har dermed slået besøgsrekorden på 24.972, som blev sat i 2017, skriver museet i en pressemeddelelse.

Ifølge museet skyldes fremgangen primært særudstillingen Nål og Tråd - Håndarbejde i kunsten, der også har slået rekord for mest besøgte udstilling i museets historie.

En af de største stigninger sås blandt de 15-25-årige, som især har benyttet det ugentlige kreative frirum for unge, Unges Kunstrum.

- Jeg ser besøgsrekorden som en spejling af museets arbejde med vedkommende og fagligt funderede udstillinger, målrettet formidling og publikumsrettede aktiviteter, hvilket jeg naturligvis er meget glad og stolt over, siger direktør Marie Louise Helveg Bøgh om rekorden.

Mentorordning fejrer 15-års jubilæum

play-circle LYT
Mentordningen hjælper nye elever på industriuddannelser med at få en god start på deres uddannelser. Foto: Dansk Metal

I 15 år har pensionerede personvognsmekanikere, smede og industriteknikere ageret mentorer for elever på Zealand Business Colleges industriuddannelser i Ringsted og Slagelse.

Det skriver ZBC, der i år fejrer 15 års jubilæum for den mentorordning, de indførte i 2015.

Mentorernes opgave er at stille sig til rådighed som ekstra hænder, sparringspartnere og rollemodeller over for skolernes nye elever, så de får en god start på deres uddannelse.

Mentorordningen er et samarbejde mellem Metal Midt-Vestsjælland, der er en underafdeling til fagforeningen Dansk Metal. Ordningen hviler på i alt ni frivillige mentorer på uddannelserne i Ringsted og Slagelse.

Ifølge afdelingsformand i Metal Midt-Vestsjælland, Gert Suhr Hansen, har ordningen været en af nøglerne til at gøre uddannelserne attraktive.

- Vores seniorer kender faget indefra og bidrager til at gøre faget levende. De støtter de unge og deler deres begejstring for håndværket. Det betyder noget for de unge både fagligt og menneskeligt, siger han.