Livreddere advarer: For lidt væske kan gøre badetur farlig

Risiko for hedebølge tirsdag og onsdag gør det endnu vigtigere at drikke vand på strandtur, siger livreddere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal man ud at bade, er det meget vigtigt også at pakke drikkevarer i strandtasken, lyder det fra Trygfonden Kystlivredning.

Hvert år oplever livredderne nemlig situation med strandgæster, der er dehydrerede og afkræftede. Sker det i vandet, kan det skabe farlige situationer, advarer Lasse Serup Jensby, der er driftsleder i Trygfonden Kystlivredning.

- Så kan man blive omtåget og have svært ved at styre kroppen og i sidste ende have brug for assistance, siger han.

Han anbefaler at pakke godt med vand, men også at supplere med sukkerholdig væske såsom juice eller saft. En madpakke er også smart at have med, mener driftslederen, selv om man måske ikke mærker sulten så godt i varmen.

- Det kan være en god rugbrødsmad, når man kommer op fra badning, eller inden man går i, foreslår Lasse Serup Jensby.

Han fremhæver desuden de klassiske solråd om at bruge solcreme samt at søge skygge mellem 12 og 15, hvor solen står højest.

Risiko for hedebølge

I disse dage er der i Danmark skruet ekstra op for varmen. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) advarer tidligt tirsdag morgen om, at der er risiko for hedebølge både tirsdag og onsdag.

- Hedebølge kan være farlige for små- og spædbørn, ældre samt personer, der lider at kroniske sygdomme. Drik rigeligt, og hold kroppen afkølet, skriver DMI i en varsling.

Livreddertårn, bil og båd
Læs også
Livreddere efter syv livreddende aktioner: - Børn skal ikke bade alene
Livreddertårn, bil og båd
Læs også
Livreddere efter syv livreddende aktioner: - Børn skal ikke bade alene

Med hedebølgen forventes der 28 grader eller mere.

Trygfonden Kystlivredning anbefaler at bade på strande, hvor der er livreddere. De er på strande over hele landet, og man kan få overblik på hjemmesiden www.respektforvand.dk.

Når man kommer til stranden, bør man ifølge Lasse Serup Jensby lægge strandtæppet et sted mellem to livreddertårne og huske at læse vind og vejr, inden man går i vandet.

- Tjek altid vejrudsigten, inden I tager afsted. Og når man kommer derned, så kig op på flagstangen og se, om der er kraftig pålandsvind eller fralandsvind.

Drev til havs på et badedyr

Ellers risikerer man at stå i farlige situationer. En sådan udspillede sig i sidste uge ved Saksild Strand, hvor tre piger i alderen 8-12 år var fanget på et stort, fladt badedyr i fralandsvind.

De nåede at drive 250 meter ud, før de og deres far blev reddet op i en båd af en livredder og sejlet i land.

Trygfonden
Læs også
Familie fanget i bølgerne under badetur - politiet opfordrer til forsigtighed
Trygfonden
Læs også
Familie fanget i bølgerne under badetur - politiet opfordrer til forsigtighed

Foruden den livreddende aktion havde livredderne i Danmark i sidste uge 390 førstehjælpsaktioner. Det kan være snitsår, skader, dehydrering og lignende.

Driftslederen forventer, at livredderne kan få ekstra travlt de næste dage.


Nyhedsoverblik