Du kan købe babymos, smoothie, sodavand, marmelade, nødder og quinoa, og de forhandles hos blandt andet Irma, Meny og hos Nemlig.com.

Fælles og særligt for produkterne er, at det er lavet af frugter og råvarer, som fortrinsvis er fra Fejø.

- Vi havde en drøm om at lave noget fantastisk, økologisk babymad på danske råvarer. Det kunne vi ikke finde i de danske butikker, og så tænkte vi, at nu når vi har nogle relationer til Fejø, så var det nærliggende at skabe et dansk babymadsprodukt på et fundament af råvarer fra Fejø, siger Thomas Hermansen, der har startet virksomheden.

Dermed var grundlaget for virksomheden lagt. Thomas Hermansen starede op i 2017 sammen med sin kone Ditte. L. Mortensen med ønsket om at skabe kvalitetsprodukter af dansk økologisk frugt målrettet babyer, og de udviklede derfor som det første en babymos af økologisk frugt fra Fejø.

Virksomheden arbejder med konceptet fra jord til bord, og en del af virksomhedens DNA er at være lokalt forankret.

- I dag er Fejø Frugt vores primære leverandør af råvarer. Vi prøver at udarbejde partnerskaber med producenter fra Fejø til at dyrke ting til os, så vi ligesom får sat en kædereaktion i gang. Samtidig kigger vi ind i, at vi kan prøve at understøtte lokale frugtavlere og landmænd, for eksempel dem der producerer quinoa. Vi bruger quinoafrø i vores babymad, siger ejer Thomas Hermansen.

- Vi prøver hele tiden at tænke, at vi kan have et fundament af Fejø-råvarer og måske krydre det med nogle andre danske gode råvarer og lave nogle fantastiske produkter.

Lige nu har virksomheden fire lokale producenter fra Fejø, som de får råvarer ind fra. Derudover får de også gulerødder fra Lammefjorden, som bruges i babymosen.

Virksomhedens primære leverandør Fejø Frugt leverer æbler, pærer og blommer.

- Sidste år leverede vi 10 ton frugt. I år har de måske firdoblet produktionen, så vi leverer 70 ton frugt. Men ud af vores samlede volumen er det ikke så meget. Det er måske kun tre-fire procent. Men det giver alligevel meget god mening, siger frugtavler Laust Spandet Jensen.

Fejø Frugt får nemlig også noget andet ud af samarbejdet, som ikke nødvendigvis kan gøres op i kroner og øre.

- Vi mærker tydeligt, at Thomas har været ude og sælge sine produkter, for så vender folk tilbage og vil også købe noget frugt og æblemost. Den markedsføring, han laver for Fejø, betyder meget. Han bruger også vores navn i sin markedsføring, så det falder tilbage på os som noget positivt.

Fra Fejø har to fuldtidsansatte og er i øjeblikket på udkig efter en tredje medarbejder.

Det gik egentlig meget godt med det hele, men så kom coronakrisen og nedlukningen af Danmark, og ligesom mange andre virksomheder havde Fra Fejø svært ved at få deres varer ud i lokale butikker.

Men om coronakrisen har betydet det helt store for økonomien, er endnu svært at svare på:

- Vi har lidt svært ved at vide det, fordi vi ikke har noget at sammenligne med fra sidste år, siger Thomas Hermannsen.

Virksomheden består af to forretningsområder, hvoraf det ene er babymad. og det andet er specialprodukter som marmelade, sirup og eddike, forklarer Thomas Hermansen.

- Vores babymad kørte uændret, hvis ikke det voksede en lille smule, fordi det er et detailprodukt, så det kunne vi ikke rigtig mærke. Vi kunne til gengæld mærke det på vores salg af specialprodukter. Det gik ikke i stå under coronakrisen, men tæt på. Men så kom der en vanvittig vækst af det, da samfundet igen åbnede op igen.

Specialprodukterne forhandles primært hos vinhandlere, specialforretninger og supermarkeder.

Ifølge Folketidende har den nuværende ejerkreds og direktøren selv sammen med Vækstfonden sikret et kapitaltilskud på den anden side af en million kroner, og det er helt afgørende for fremtiden.

Samtidig får kredsen bag "Fra Fejø" sparring gennem Vækstfonden og har også fået hjælp fra Lolland Kommune og Business Lolland-Falster.

Flere fik øjnene for lokale varer under coronakrisen

Ifølge forbrugerekspert Camille Birch, der har arbejdet med forbrugertrends og detailhandlen i ni år, har coronakrisen ført til, at flere danskere for alvor har fået øjnene op for lokale producenter:

- Der har igennem en årrække været en stigende interesse for lokale varer. I foråret så vi, at danskerne blev meget opmærksomme på mindre lokale fødevarevirksomheder - i hvert fald på den korte bane. Der var i forvejen en positiv holdning til små producenter, og coronanedlukningen fik forstærket det hos danskerne, siger Camilla Birch.

- Vi begyndte pludselig at tænke over hvor meget mad, vi får fra udlandet. Så coronaen har sat ansigt på nogle af de mindre danske virksomheder her i landet og fået danskerne til at bakke op omkring dem.

Bruger gerne anden sortering

Ambitionen hos Fra Fejø er at skabe en fødekæde af lokale producenter, som producerer frugt eller andre råvarer til virksomheden, som så har lokale ansatte, der fremstiller lokale produkter og sælger til forbrugerne.

- Noget af det, der ligger os meget på sinde er, at vi kan skabe en god kæde. Det vil sige, at vi bruger frugtavlernes råvarer og gerne dem, der måske har svært ved at få solgt. Det kan for eksempel være anden sorterings råvarer, som vi kan lave eddike på. Det skaber en meromsætning hos frugtavleren eller landmanden uden at lave en meget større arbejdsindsats. Det samme sker hos os, at vi får nogle gode råvarer og vælger at ansætte lokale folk og bruge lokale samarbejdspartnere i alt, hvad vi gør, siger Thomas Hermansen.

- Det håber vi, at forbrugerne også kigger efter, og at de også tager et lokalt og nationalt ansvar.

For frugtavler Laust Spandet Jensen fra Fejø er det en fordel, at der står nogen klar til at tage imod hans overskudsfrugt, som supermarkederne ikke kan bruge.

- Vi har en stor produktion af økologisk frugt, og nogle gange har vi haft lidt svært med at komme af med industriprodukterne, som Thomas så kan bruge. Så det giver god mening for os, at alt det frugt, der ikke er godt nok til detailhandlen, kan Thomas bruge i sin produktion, hvor han laver mos, marmelade og kompot, siger han.

- Det giver synergi for os begge to. Han har noget sikkerhed for nogle råvarer, og vi har nogle, der aftager de industriprodukter, vi ikke ellers kan komme af med.

Ifølge ejeren af virksomheden bliver det lokale fokus også bemærket i lokalområdet:

- Vi får mange positive tilbagemeldinger både på produkterne, men også i forhold til de valg, vi tager. Nogle gange kan man sige, at et produkt kan fremstilles billigere, men det er vigtigt for os, at det er lokalt, fordi det skaber en høj værdi lokalt. Og det tror jeg, at flere og flere forbrugere kigger efter og værdsætter, siger Thomas Hermansen.

Den pointe giver forbrugerekspert Camille Birch ham ret i:

- Det er en følelse af, at nu køber man et produkt, som er fremstillet på en måde, som man godt kunne tænke sig, at alle fødevarer bliver til på. Vi ved godt, at det ikke er alt det, vi tager ned af hylden i Føtex og Kvickly, som vi vil være glade for at se et billede af fra produktionen.

- Vi kunne godt tænke os, at dem der står og laver maden er glade for at gå på arbejde, at dyrene har det godt, og jorden og planterne bliver passet på. Den er den tillid, vi som forbrugere i større grad har til de mindre, lokale producenter.

Formålet er ikke at skabe profit

For Fra Fejø er det vigtigste at sælge flest mulige fødevarer – det er ikke nødvendigvis at få den højeste fortjeneste:

- For os handler det egentlig bare om at sælge flest mulige fødevarer - om det er for fem millioner eller 50 millioner om året, det tænker vi egentlig ikke så meget over, siger Thomas Hermansen.

- Vi tænker over, at vi hver eneste dag skal prøve at skaffe nye kunder og udbrede vores produkt mere og mere. Og så skal vi holde fast i det, som gør os så specielle, og det er, at det er dansk, både på produktionen og på råvarerne.

Fra Fejø forhandles et sted mellem 350 og 500 butikker.

Den ene af de tre ejere, Thomas Hermansen, ønsker ikke at oplyse, hvor stor en omsætning Fra Fejø har. Men ifølge regnskabet fra 2019, som er offentligt tilgængeligt, er omsætningaktiver fra 2019 på omkring 850.000 kroner.

For Fejø Frugt, som leverer frugt til Fra Fejø, handler samarbejdet heller ikke om penge.

- På nuværende tidspunkt er det en meget lille brøkdel af vores omsætning, der vedrører det. Det er mere på det personlige virksomhedsplan. Vi er glad for det, de gør med vores overskudsfrugt, ellers ville det ende som dyrefodder. Det giver bedre mening at sælge det og få noget værdi ud af det, siger frugtavler Laust Spandet Jensen.

- Rent økonomisk gør det ikke så meget for os, men vi kan godt lide tankegangen, og vi håber også på, at de fremadrettet har succes, så afsætningen kan blive større og større.

Ifølge forbrugereskpert Camille Birch er små, lokale virksomheder ikke altid en guldgrube, men det er ikke nødendigvis en ulempe:

- Det er netop det, der gør, at forbrugerne interesserer sig for dem. Lokale fødevarevirksomheder er tit drevet af en form for omtanke eller en kærlighed til et eller andet, og det er ikke nødvendigvis profitten, der driver værket, siger Camille Birch.

- Formålet er ikke nødvendigvis at skabe det størst mulige overskud, og det er i mange tilfælde det, der appellerer til forbrugerne. Vi tiltror de små virksomheder bedre motiver end store virksomheder, der skal lave et overskud til for eksempel store pensionskasser. Lokale virksomheder skal ikke nødvendigvis måles på deres nettoresultatet. Det, at de er små, og at der er ansigt på dem, der arbejder der, gør, at de er et relevant alternativ til nogle store og mere velsmurte maskiner.

Derfor skal man heller ikke måle dem på bundlinjen på lige fod med andre større virksomheder, mener hun:

- Små og nystartede virksomheder er altid sårbare økonomisk. Hvis man kigger på dem med de samme briller, som man kigger på ethvert andet regnskab, overser man noget vigtigt i forhold til, hvad de bringer til markedet og til forbrugerne.