¨

Succes på sygehus - færre førstegangsfødsler ender i akut kejsersnit

Færre spontane førstegangsfødsler ender i akutte kejsersnit på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Sjællands Universitetshospital i Roskilde har haft succes med at nedbringe antallet af spontane førstegangsfødsler, der ender i akut kejsersnit.

Når kvinder fra vores region føder deres første barn på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, så ender færre af dem med at få et akut kejsersnit sammenlignet med tidligere.

Det oplyser Region Sjælland.

På to år er antallet af akutte kejsersnit faldet fra 11 til fem procent hos førstegangsfødende, der går spontant i fødsel – altså hvor fødslen ikke bliver sat i gang af sundhedspersonalet. Det svarer til 39 færre kejsersnit per år.

Men det er ikke vaginal fødsel for enhver pris – det er vaginal fødsel for ingen pris, kan man sige. Kun hvis alt er godt

Ann Cecilie Nordentoft, klinisk jordemoderspecialist

Det skyldes en meget fokuseret, tværfaglig indsats på sygehuset, der blev sat i gang i 2017.  

- Det er altid en faglig vurdering, om der skal foretages et kejsersnit, hvor mange faktorer spiller ind. Der er mange følelser på spil, og mange er også nervøse for, hvordan det vil gå, samtidig med at det kan gøre rigtig ondt. Og det kan sagtens foranledige folk til at lave et kejsersnit som sådan en slags ”pyha, så er vi færdige med det”, siger Ann Cecilie Nordentoft, der er klinisk jordemoderspecialist på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Risiko for komplikationer ved kejsersnit

Men et kejsersnit er altså ikke nødvendigvis den bedste løsning, lyder det fra jordemoderspecialisten.

- Vi har de senere år fået en ny bevidsthed om, at der også er komplikationer ved kejsersnit. Der er dels det, at det er en operation med postoperative smerter, og at der altid er en infektionsrisiko ved operationer, siger Ann Cecilie Nordentoft.

- Samtidig er der også en risiko næste gang, man skal føde, fordi livmoderen har et ar efter kejsersnittet, som udgør et punkt, der ikke holder lige så godt, som hvis der ikke var et ar.

Ann Cecilie Nordentoft fortæller også, at nyere studier viser, at der kan være fordele for barnet, hvis det er født vaginalt fremfor ved kejsersnit.

Vi har de senere år fået en ny bevidsthed om, at der også er komplikationer ved kejsersnit

Ann Cecilie Nordentoft, klinisk jordemoderspecialist

- Der er studier, der peger i retning af mindre fedme og sukkersyge. Man bliver nødt til at have nogle større studier, før man kan sige det med sikkerhed, men der er noget, der peger i den retning, siger hun, men understreger samtidig:

- Kejsersnit er en vældig god og livreddende operation, hvis den er udført på den rigtige indikation. Den er jo helt uundværlig. Det er ikke vaginal fødsel for enhver pris – det er vaginal fødsel for ingen pris, kan man sige. Kun hvis alt er godt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ann Cecilie Nordentoft er klinisk jordemoderspecialist på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Foto: Region Sjælland

Holder tværfaglige timeouts

Helt konkret har sygehuset iværksat en indsats bestående af ti forskellige punkter. Et af dem indebærer, at der er blevet ansat en række kliniske jordemoderspecialister, som er til stede på fødeafdelingen hele døgnet rundt, og som superviserer ved behov.

- Vi prøver også at gøre sådan, at en helt nyuddannet jordemoder fortrinsvis får de mindst komplicerede fødsler, mens de mere erfarne får fødsler, der måske kan være lidt mere komplicerede. Så vi forsøger at kompetenceinddele på den måde, siger Ann Cecilie Nordentoft.

I de små sammenkomster opstår der tit en rigtig god og anvendelig idé, som familierne på stuerne så kan blive præsenteret for

Ann Cecilie Nordentoft, klinisk jordemoderspecialist

Samtidig bliver der indgået flere tværfaglige samarbejde i forbindelse med fødslerne i form af såkaldte timeouts.

- Vi holder flere små eller større og mere eller mindre spontane konferencer i løbet af dagen, hvor vi deler fødselsforløbene lidt mere. Så hvis en jordemoder har et forløb på en stue og ikke rigtig ved, hvordan hun skal komme videre, eller hvad hun skal gøre nu, hvis der er en komplikation, så kan vi lave en timeout og vende risici og muligheder med den kliniske jordemoderspecialist, en eller to læger og måske en anden jordemoder også, siger Ann Cecilie Nordentoft.

- I de små sammenkomster opstår der tit en rigtig god og anvendelig idé, som familierne på stuerne så kan blive præsenteret for.

Tager sig bedre tid til fødslerne

Det er især antallet af fødsler, der ender i akut kejsersnit på grund af langsom fremgang, der er blevet nedbragt – altså fødsler, der ender i kejsersnit, fordi den simpelthen går langsomt. Det skyldes, at sundhedspersonalet tager sig lidt bedre tid til at hjælpe barnet til verden.

- Der er ikke nødvendigvis noget, der siger, at det er bedre for patientsikkerheden, hvis man gennemfører en fødsel hurtigt, siger den kliniske jordemoderspecialist og fortæller, at der nu også er langt færre børn på fødeafdelingen, der bliver taget med sugekop.

- Det var faktisk lidt overraskende for os, men de har vist også set det i Sverige. Jeg tænker, at den nye tålmodighed betyder, at man kommer til at presse i længere tid, uden vi bliver bekymrede. Og så har vi lidt længere tid at boltre os i. Vi er ikke længere så nervøse for, at fødslen tager lidt tid, siger Ann Cecilie Nordentoft.

Hun regner dog ikke med, at antallet af akutte kejsersnit kan nedbringes meget mere end til de nuværende 5 procent ud af 650 førstegangsfødende kvinder, der gik spontant i fødsel i de første 11 måneder af 2019.

- Der vil altid være nogle kejsersnit, og det skal der også være. Det skal ikke være et dogme, slutter jordemoderspecialisten.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App