- Det er en stor dag, for det er jo i princippet startskuddet på valgkampen
Fra i dag må lokalpolitikere regionen over hænge valgplakater op. TV2 ØST var med, da pap-portrætterne blev bundet fast til lygtepælene i både Ringsted og Slagelse.
Det har fyldt i nyhedsstrømmen, på vælgermøder og i tv-debatter.
Men i dag er det, der af mange opfattes som kommunalvalgets officielle startskud, løbet af stablen.
Fra klokken 12.00 har lokalpolitikere landet over nemlig kunnet pryde gadernes lygtepæle med enhver valgkamps måske mest traditionsbundne eksponeringsstrategi:
Valgplakaterne.
I princippet tror jeg ikke valgplakater gør en forskel, men jeg tror, det minder folk om, at der skal stemmes
En af dem er 21-årige Nordin Laursen (S). Kort efter middag lørdag udstyrede han sig selv og fire venner med strips og kabelbindere i Slagelse, hvor han stiller op til byrådet.
- Det er en stor dag, for det er jo i princippet startskuddet på valgkampen, siger han til TV2 ØST, kort før han fremlægger den rute, han skal gå på ophængningsdagen for sine venner.
Ung politiker - gammelt koncept
Med sine bare 21 år er Nordin Laursen noget yngre end den gennemsnitlige kommunalpolitiker, der lyder på 53,3 år.
Den statistik kommer dog ikke bag på ham.
Faktisk er generationskløften en af årsagerne til, Nordin Laursen stiller op.
- Jeg synes, der er brug for nogle friske kræfter i politik, både lokalt og på landsplan. I Slagelse byråd har vi én person, der er under 30. Jeg synes egentlig, det kræver noget mere repræsentation, siger han.
Valgplakater har eksisteret i Danmark siden folketingsvalget i 1918. Først i 1935 dukkede et portræt af en politiker for første gang op på en valgplakat, da socialdemokraten Thorvald Stauning forsynede sin udgave med de i dag ikoniske ord Stauning – eller Kaos!
Selvom digitaliseringen og indtoget af sociale medier til dels har udvisket behovet for de rektangulære pap-portrætter – blandt andet for DF i visse kommuner – giver den stadig genlyd hos vælgerne. Særligt blandt dem på Nordin Laursens alder.
En undersøgelse foretaget af analysemagasinet Momentum viser nemlig, at de oftest fungerer efter hensigten, når de eksponeres for vælgere mellem 17 og 24 år.
For eksempel svarer 65 procent fra aldersgruppen ja til, at valgplakater øger deres bevidsthed om, at der er valg, ligesom de også udgør den gruppe af de adspurgte, der hyppigst oplever, at iøjnefaldende plakater gør kandidater mere interessante (22 procent).
- For mig er det synligheden
Selvom Nordin Laursen har erhvervet sig over 150 valgplakater, der skal hænges op på omkring 75 lygtepæle rundt omkring i Slagelse, er det ikke en eksponeringsstrategi, han har meget erfaring med.
Som barn af 00'erne er han nemlig mere bevandret i de digitale sfærer. Særligt YouTube, som han har været aktiv bruger af siden 11-årsalderen.
- Jeg har altid været vant til at stå foran et kamera, hvor jeg ikke snakker til nogen ud over mig selv og et rullende kamera, siger han.
Det mener vælgerne om valgplakater:
Derfor kan han heller ikke tilslutte sig sine jævnaldrende i undersøgelsen.
- I princippet tror jeg ikke valgplakater gør en forskel, men jeg tror, det minder folk om, at der skal stemmes, siger han og fortsætter:
- Og så tror jeg egentlig også, det giver en negativ effekt, hvis man ikke er oppe i valgplakaterne, fordi alle andre er det. For mig handler det mest om synlighed.
Gør en forskel
Andre steder i regionen har kandidaterne haft længere tid til at stifte bekendtskab med arbejdet, der ligger i at ophænge valgplakater.
Blandt andet i Ringsted, hvor 71-årige Lotte Birkestrøm (V) satser på at blive valgt ind som byrådsmedlem på ny.
Hun stoler på valgplakaternes værdi som værktøj til stemmeindsamling.
Tror du, de gør en forskel for vælgerne?
- Det tror jeg virkelig. Det hører demokratiet til, synes jeg, siger Lotte Birkstrøm, der har bestilt 225 plakater til ophængning.
På andre af Ringsteds lygtepæle hænger Steen Karlsen plakater op for sin søn, spidskandidat Andreas Karlsen (K).
Han har efterhånden udført arbejdet så mange gange, at han foretrækker visse lygtepæle frem for andre.
- Den gode lygtepæl er den, der er af samme tykkelse hele vejen op, så plakaten kan skubbes op. Den skal heller ikke stå for tæt på vejen, siger han.
Valgplakaterne skal fjernes senest otte dage efter valget den 18. november.