Et fugtigt fællesskab med plads til alle

Der er måger i luften og øl på bordet, da tre af musikerne fra bandet Sømændene mødes ved Martens Røgeri i Karrebæksminde.

Her har de siddet mange gange før, og det er der en rigtig god forklaring på.

- Vi var meget inspirerede af de her fiskere, som Sebastian, der var forsanger, voksede op med hernede, fortæller Andreas Bernitt, som spiller violin i bandet.

Fiskerne havde kælenavne som Verner Bagklap og Svend Røvnos, fortæller violinisten, og den jargon og det liv, der blev levet på havnen, inspirerede en håndfuld elever fra Næstved Gymnasium til at spille sømandssange.

- Det var mest som en joke, og det var sjovt med det der gamle Otto Brandenburg-univers og noget gammelt kitschet og bonderøvs-agtigt, fortæller Harmonikaspiller og pianist, Thomas Kann Povelsen.

Tyve år til søs

I år er det tyve år siden bandet spillede deres første sømandssang til en morgensamling på gymnasiet, og det var så stor en succes, at det gav dem blod på tanden.

- En månedstid eller halvanden efter gjorde vi det igen, så havde vi fundet en ny sang og samlet et lidt større band og spillede igen, og det var et lige så stort hit, fortæller Sebastian Sztuk, der var med til at starte bandet.

De unge musikere var forundrede over, at de andre gymnasieelever var så vilde med sømandsmusikken, men det fik dem til også at prøve sangene af uden for skolen.

Sebastian Sztuk arbejdede på Martens Røgeri, og der igennem fik de et job i Karrebæksminde til den årlige kapsejlads. Også her blev der taget godt imod de unge mænd, der spillede musik, som passede perfekt til stemningen ved kanalen i Karrebæksminde.

- Det er lavkultur og finkultur på samme tid, siger Andreas Bernitt.

- Otto Brandenburg og John Mogensen er jo elsket af virkelig mange forskelige mennesker.

Musik fra barndommen

For Sebastian Sztuk og Thomas Kann Povelsen var miljøet på havnen og de sange, der blev sunget der, en del af deres opvækst.

- Jeg har altid sunget og spillet de der sange med min mormor, hun spillede harmonika og optrådte, fortæller Sebastian Sztuk, som sammen med Thomas Kann Povelsen er kommet på Martens Røgeri hele sit liv.

- Det er et sted, hvor jeg også kom som dreng sammen med min farfar, fortæller han.

- Vi sad deromme i baglokalet, hvor han røg sammen med 10 andre fordrukne gamle mænd, så det er et sted, der betyder rigtig meget, siger pianisten.

Han fortæller, at Sømændene, der dengang kaldte sig De Glade Sømænd, spillede mange koncerter ved røgeriet i Karrebæksminde, og at det også var der, de blev spottet af en kulturelsker, som hjalp dem videre med deres karriere.

- Der blev vi lidt spottet af en, der er blevet en god ven af orkesteret, Mogens Jensen (medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, Red.), som kommer rigtig meget dernede, fortæller Thomas Kann Povelsen.

- Og så fik vi sådan et rigtigt job. Det var til kulturnatten i København på LO, hvor han arbejdede på det tidspunkt, blandt andet sammen med Erik Clausen, og så var det lige pludselig noget, som vi fik penge for og kunne se, der var et potentiale i, fortæller han.

Masser af succes

Det er ikke kun på havnen i Karrebæksminde, Sømændene mødes, når de skal drikke en øl sammen. Under corona-pandemien har de fået et nyt sted at mødes, nemlig i banjospiller Søren Juul Bredahls kælder på Frederiksberg, hvor han har indrettet det, de kalder for en smugkro.

- Bodegaerne var jo lukket i lang tid, så der var vi jo nødt til at finde på et alternativ, siger Søren Juul Bredahl.

Her mødes TV2 ØST med tre andre af bandets medlemmer, der er samlet for at skrive på en tekst til et nyt nummer - og så er der selvfølgelig også tid til at drikke en arnbitter og en øl.

Fra gymnasievennerne spillede deres første sømandssang sammen i 2001 går det hurtigt med at etablere sig som orkester. De får en pladekontakt og kommer til at spille på Jelling festival og til festuger i blandt andet Næstved, Køge og Vordingborg.

- Det viser sig, at musikken fungerer rigtig godt på nogle lidt større scener, hvor folk ikke nødvendigvis sidder arm i arm, men hvor folk står op og synger med og fester, fortæller Thomas Kann Povelsen.

- Så det er blevet lidt mere en slags rockkoncert med årene, der er mere gang i den med åben ild og elguitar, fortæller han.

Masteføreren, Torben Skipperkrans og alle de andre sømænd

Sideløbende med succesen uddanner Sømændene sig. Nogle har en helt anden karriere ved siden af musikken, mens andre af bandets medlemmer jonglerer flere forskellige typer af musikalske udtryk.

Percussionist og mandolinspiller Mads Beldring Hansen har gået på konservatoriet og har en solo-karriere som singer/songwriter, og violinist Andreas Bernitt spiller klassisk musik og har blandt andet skrevet musikken til en ballet, der i år bliver opført på det Kongelige Teater.

- Vi er skidegode musikere alle sammen, siger Mads Beldring Hansen, der går under navnet Torben Skipperkrans, når han spiller med Sømændene. 

Faktisk har alle bandets medlemmer andre navne, når de går på scenen i deres sømandstøj.

Andreas Bernitt er for eksempel iført seler og charmeklud, når han går på scenen som Masteføreren, og sømandstøjet hjælper musikerne med at komme i den rette stemning.

- Vi tager det også på i studiet, fortæller han.

- Hvis jeg hopper i mit sømandstøj, så sker der noget nyt. Det er ikke skuespil, men det er et alterego, og Masteføreren reagerer måske anderledes, end Andreas gør, forklarer han.

Et fugtigt fællesskab

Det er ikke kun de ni medlemmer af Sømændene, der klæder sig ud. Bandets mest trofaste fans møder ofte op med sømandshatte på, når de skal til koncert, og den store indlevelse i universet glæder musikerne.

- Alle er inviterede til at være med, siger Andreas Bernitt.

- Det er ikke fint eller for de indviede.

For Sømændene er et folkeligt-projekt, der hylder den danske søfartshistorie.

- Vi er jo meget forankret i noget, der har en tyngde og en tradition. Det er en hyldest til det maritime, siger Mads Beldring Hansen.

Og sømandsuniverset har da også vist sig, at have stor gennemslagskraft i bestemte dele af landet.

- Vi har aldrig rigtig været navn i de store byer, vi har aldrig været et København-orkester, forklarer Thomas Kann Povelsen.

Det er i provinsbyerne Sømændene har de fleste fans, fortæller han, og særligt i byer, hvor man tidligere har levet af søfart, bliver der taget rigtig godt imod dem.

- For eksempel i Esbjerg, hvor der var flere der kom til vores koncert end til Minds of 99, siger Thomas Kann Povelsen.

Sømændenes mest trofaste fans deltager aktivt i fællesskabet - og sender gerne videoer af dem selv til bandet:

Og man skal ikke kigge længe på listen over bandets tidligere koncerter for at opdage, at de har et meget trofast publikum. 

Sømændene har for eksempel spillet til Vordingborg Festuge i 15 år i træk, og der er også mange andre steder, hvor de bliver booket igen og igen.

- Vi ved fra arrangørerne, at vi er sådan et orkester, der sælger rigtig mange fadøl, siger Thomas Kann Povelsen.

- Og vi blev ret hurtigt populære som et band til at åbne nogle af de større scener, fordi vi trækker en del mennesker til.

Fra Karrebæksminde til Californien

De mange koncerter, Sømændene begyndte at spille, betalte godt. Og indtægten gav forsanger Sebastian Sztuk, der er uddannet ingeniør, friheden til at sætte gang i flere forskellige start up-virksomheder.

- Efter et par forsøg, der er mislykkedes, er jeg heldig at ramme et firma, der hedder The Eye Tribe, som står og mangler en, der kan det, jeg kan med hardware, fortæller han.

Firmaet skabte en teknologi, der kan følge øjets bevægelser og dermed registrere, hvor folk kigger hen på en computerskærm, og den fungerede så godt, at Facebook gerne vil opkøbe The Eye Tribe og have Sebastian Sztuk med i købet.

- Sømændene er en drøm, jeg har haft, men en anden drøm, jeg har haft, siden jeg var helt lille, er at være iværksætter, fortæller han.

- Og det er så den drøm, jeg får mulighed for at køre helt til ende ved at tage herover og arbejde for Facebook, siger den tidligere forsanger, der i 2017 tog beslutningen om at forlade Sømændene og flytte til USA. 

Og det var ikke nemt.

- Jeg føler jo, at det er et eller andet barn, jeg har skabt sammen med den her storfamilie af andre mænd, siger Sebastian Sztuk.

Han bor nu i Silicon Valley med sin familie og arbejder for det verdensomspændende sociale medie, hvor han i et samarbejde med Ray Ban er med til at udvikle intelligente briller.

Og selvom der er langt fra Karrebæksminde til Californien, så er der mange ting, han har taget med sig fra de utallige sceneoptrædener med Sømændene ind i arbejdet for Facebook.

- Jeg er blandt andet god til at præsentere vores produkter, fortæller Sebastian, der med glæde fortæller sine amerikanske kollegaer om fortiden som formidler af dansk sømandsmusik.

- Det er stadig noget, jeg bærer med mig, det er en del af min identitet, som jeg er enormt stolt af at have været med til at lave, siger han.

Troede det var slut

Sebastian Sztuk husker tydeligt, hvordan det føltes dengang, han skulle meddele resten af bandet, at han stoppede.

- Det var lidt som at skulle slå op med en kæreste på sådan en absurd måde, fortæller han.

- Alle var bare kede af det.

Jesper Hoff Maltesen, der spiller guitar, fortæller, at Sebastian Sztuk gav dem nyheden om, at han stoppede, på vej hjem efter en koncert. 

Og i første omgang troede de andre sømænd, at beslutningen var dødsstødet for bandet.

- Vi troede, at det var sidste gang, vi skulle spille sammen, siger han, og det var en enormt trist tanke.

For da Sebastian Sztuk beslutter at træde ud af bandet, har gymnasievennerne spillet musik sammen i 17 år, og for alle er det en meget stor del af deres identitet.

- For mit vedkommende er det en kæmpe del af mig og mit liv og min vennekreds, fortæller Søren Juul Bredahl. Og den tidligere forsanger ved godt, at hans beslutning om at flytte til udlandet kom til at påvirke alle i bandet.

- Da jeg fortæller dem det, er jeg jo godt klar over, at det har store konsekvenser for dem, og på den måde var det jo også en lidt selvisk beslutning, siger han.

Men jeg kunne ikke holde resten af min karriere og mit liv tilbage, siger Sebastian Sztuk.

På grund af corona-pandemien er det nu næsten to år siden, han sidst har været i Danmark, han savner sin familie, og han savner også at se sine venner, som tæller alle de tidligere medlemmer af bandet.

- Jeg savner dem som venner, men jeg savner også at spille, og jeg savner det vi havde sammen, når vi var ude at spille. Jeg savner brølet, og jeg savner det selvtillids-boost, som man får fra publikum, forklarer han. 

Alligevel er han glad for sin beslutning.

- Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden.

En ny styrmand

Da Sebastian Sztuk havde fortalt de andre, at han flytter væk, skulle der findes en løsning på, hvordan Sømændene kunne komme videre.

De besluttede at prøve at finde en ny forsanger og lavede en liste over nogle personer, de mente der kunne træde ind i rollen som styrmand. 

En af dem var den tidligere DR-børnevært Jeppe Vig Find, og i dag er det ham, der står forrest, når bandet spiller koncerter.

- Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og det var en fordel, siger Jeppe Vig Find om sin indtræden i bandet.

- Først senere tænkte jeg på, at det jo er en kæmpe arv at overtage.

Den første koncert med Jeppe Vig Find i front, spillede bandet i 2017.

- Vi var ekstremt spændte, siger Søren Juul Bredahl.

- Vi var ikke nervøse for, at det ville gå, men vi var spændte på, hvordan det ville føles, siger han.

Heldigvis føltes det godt med den nye styrmand, og selvom nogle af bandets fans, havde svært ved at acceptere udskiftningen, er det alt i alt gået godt, mener Thomas Kann Povelsen.

- Vi oplevede lidt modstand fra fansene, men generelt er Jeppe blevet taget godt i mod, siger han.

- Han har skabt sin egen stil, og han har gjort det så godt, siger Thomas Kann Povelsen.

Også i Silicon Valley glæder Sebastian Sztuk sig over, at Sømændene kunne sejle videre, selvom det er uden ham ved roret.

- Mange definerer jo den største succes, man kan have, som noget der kan fortsætte uden en selv, siger han.

- Så jeg er oprigtigt glad for, at bandet har fundet en løsning, for det ville være forfærdeligt, hvis de ikke kom ud at spille, siger den tidligere forsanger.

Det skal være sjovt

Noget af det, der skulle føles rigtigt, da Jeppe Vig Find kom med i bandet, var glæden på scenen, fortæller Søren Juul Bredahl, for det er essentielt for Sømændenes liveoptræden, at der er fest både foran og på scenen.

- Det har altid været vores mantra, at vi holder en fest sammen med publikum, fortæller Thomas Kann Povelsen.

- Og vi tror, det har været nøglen til vores succes som live-orkester, at vi selv har det megasjovt på scenen, og at folk føler, at de er en del af det, siger han.

Og udover, at den gode energi får publikum til at føle sig som en del af fællesskabet, så har den også medvirket til, at Jeppe Vig Find nu er en integreret del af bandet.

- Først tænkte jeg, at det ville være et arbejdsfællesskab, fortæller den nye styrmand.

- Men nu er de blevet nogle af mine tætteste venner.

Mod nye horisonter

I anledning af deres 20-års jubilæum har Sømændene i år arrangeret en koncertrække rundt i landet, og de glæder sig helt vildt til at komme ud og spille igen.

- Ligesom resten af Danmark har vi jo givet afkald på at stå på scenen og spille musik og høre musik, siger Jeppe Vig Find.

- Så vi har tænkt os, at den skal have en over nakken, ikke mindst fordi der er indespærret længsel efter at komme ud og spille, siger han.

Sømændene kommer blandt andet forbi Næstved på deres tour i efteråret 2021.

Herunder kan du se, hvordan det gik, da de tog på deres seneste togt: