Retsfilosof om pædofilidømt mand: - Afmagt kan føre til selvtægt 

I podcasten Manden på cyklen dykker TV2 ØST ned i historien om en 60-årig pædofilidømt mand og lysten til selvtægt.

Besked om selvtægt
Besked om selvtægt 2

Sådan lød nogle af beskederne, der tikkede ind på Marianne Bülow Larsens telefon i januar 2022. 

De kom efter, hun havde været i fjernsynet og fortælle, at de i byen Hejninge vest for Slagelse, var i alarmberedskab, fordi en lokal mand, manden på cyklen, prøvede at opbygge hemmelige venskaber med flere af børnene i området. 

En af dem er Marianne Bülow Larsens egen søn August.

Manden på cyklen blev i 2019 dømt for at begå et seksuelt overgreb på en dengang 11-årig dreng, som også bor i området. Og nu frygtede forældre og den lokale skole, hvad hans interesse for byens unge drenge kunne føre til.

Marianne Bülow Larsen var forfærdet. Selvom hun var frustreret over manden på cyklens opførsel, ønskede hun ikke, at nogen gjorde ham fortræd. Men beskederne i hendes indbakke gjorde hende bange for, hvad folk kan finde på.

Hendes bange anelser skulle snart vise sig at blive til virkelighed.

Ny podcast om manden på cyklen

Beskeder fra fremmede

Marianne Bulöw Larsen var ikke den eneste, der fik beskeder fra folk, der ville have fat i manden på cyklen. Det gjorde Astrid Vind også.

Hun er skoleleder på Trelleborg Friskole, der ligger i Hejninge. Her går flere af de drenge, som manden på cyklen har forsøgt at blive venner med.

Astrid Vind, skoleleder på Trelleborg Friskole.
Astrid Vind, skoleleder på Trelleborg Friskole. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Astrid Vind har ligesom Marianne Bulöw Larsen stået frem i et tv-indslag for at fortælle om utrygheden i lokalsamfundet, og den afmagt de følte, fordi manden kunne fortsætte med at kontakte drengene, uden de kunne gøre noget.

Hun begyndte at få beskeder fra mennesker, der ikke var en del af lokalsamfundet, og som ønskede at ordne manden selv. Men det var slet ikke det, hun ønskede.

- De har skrevet, at jeg bare kunne give dem hans adresse, og så ville de sørge for, at han kom væk herfra. Og det har jeg oplyst til politiet, men jeg har aldrig svaret, for det ligger så langt væk fra mit menneskesyn, at der skulle ske ham noget ondt. Tværtimod skulle han have noget behandling, siger Astrid Vind.

Frygt bliver til virkelighed

I starten af 2022 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi flere gange kaldt ud til mandens hus, fordi der var begået hærværk.

“Her bor en pædofil” har nogen blandt andet skrevet med graffiti på husmuren. Og en nat i marts 2022 stod mandens garagebygning pludselig i brand. Branden var ifølge politiet efter alt at dømme påsat, og de mistænkte, at der var tale om selvtægt.

Der er begået hærværk på manden på cyklens hus. Arkivfoto.
Der er begået hærværk på manden på cyklens hus. Arkivfoto. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

Imens sad manden varetægtsfængslet og ventede på at komme i retten for at have overskredet sit tilhold mod den dreng, han begik et seksuelt overgreb på i 2019.

Astrid Vind får dårlig samvittighed over, at hun har deltaget i indslaget om manden, når det afføder den slags reaktioner.

- Det har jo aldrig været vores ønske, at der skulle begås hærværk. Ønsket var, at han fik hjælp. Ved at han blev varetægtsfængslet og får en dom, det burde jo være nok. Vi bør jo ikke gå ind og begå selvtægt på en mand, som faktisk har fået en straf, siger hun og fortsætter:

- Så det påvirker mig meget og giver mig en form for skyldfølelse, når jeg ved, at grunden til, at der er blevet gjort opmærksom på den her sag, er fordi jeg har stillet op i medierne med det.

Et svar på uretfærdighed

Jakob Holtermann er retsfilosof og har en stor viden om selvtægt. Ifølge ham er selvtægt det samme som at tage loven i egen hånd og søge retfærdighed.

- Det ligger i ordet: At tage sig selv til rette. Det er, når man ikke overlader det til myndighederne, hvor en anklagemyndighed retsforfølger i henhold til loven, hvor der står skrevet, hvad der er kriminaliseret. Hvis man ikke vil afvente systemet, der udmåler straf, men man selv tager sig til rette. Så har vi at gøre med selvtægt, siger han.

quote Det er et fuldstændig misforstået hensyn til ofrene

Astrid Vind, skoleleder på Trelleborg Friskole

Jakob Holtermann fortæller, at selvtægt ofte opstår, når man oplever uretfærdighed.

- Det lader til at være en impuls, at vi reagerer på oplevet uretfærdighed, og det, vi mener, er forbrydelser, eller bestemte former for adfærd. Vi er grebet af en dyb impuls, hvor vi får lyst til at straffe som reaktion, siger han.

Den impuls vil ifølge retsfilosoffen være større, hvis man ikke mener, at en forbrydelse bliver straffet hårdt nok af retssystemet.

Særlig risiko i sager om pædofili

Der er ifølge Jakob Holtermann især sandsynlighed for, at der begås selvtægt i forbindelse med sager om personfarlig kriminalitet, som for eksempel voldtægt og seksuelle overgreb. Særligt hvis det handler om børn.

- Kriminalitet rettet mod nogen antænder nemmere en selvtægtsimpuls end for eksempel falskmøntneri. Og så er der nogle forbrydelser, der kalder voldsommere reaktioner af sig. Pædofili er i særdeleshed en af de forbrydelser, der ophidser befolkningen i meget høj grad. Blandt andet på grund af en stærk beskyttertrang. Man føler meget større krænkelse af retfærdighedsfølelsen, når børn, der ikke kan beskytte sig selv, bliver udsat for forbrydelser, siger han.

Selvtægten kan ifølge ham både være med et bagudrettet formål, nemlig at straffe for den handling, der er begået, og med et fremadrettet mål, nemlig at afskrække personen fra at gøre det igen.

Gør sig selv ekstra udsat

Det overrasker ikke Jakob Holtermann, at der er nogen, der har tyet til selvtægt i sagen med manden på cyklen.

- Nej, det gør det ikke. Det er en meget speciel sag. Helt skamløst viser han til lokalsamfundet, og har, sådan bliver det i hvert fald tolket, lyst til at begå en forbrydelse, han allerede har begået, siger han.

Manden på cyklen gør sig selv mere udsat i forhold til selvtægt, fordi han ikke overholder sine tilhold og på den måde signalerer, at han ikke respekterer samfundets straf, forklarer Jakob Holtermann. Arkivfoto.
Manden på cyklen gør sig selv mere udsat i forhold til selvtægt, fordi han ikke overholder sine tilhold og på den måde signalerer, at han ikke respekterer samfundets straf, forklarer Jakob Holtermann. Arkivfoto.

Dét, at manden gang på gang bryder sine tilhold og ikke forstår at lade børnene være, gør ham ifølge Jakob Holtermann endnu mere udsat i forhold til selvtægt.

- Når vi har en person, der ud fra beskrivelsen slet ikke lader til overhovedet at respektere den normative dom, som samfundet har udsagt, så kan der være et bagudrettet forsøg på at gøre et regnskab op. Den anden side er det fremadrettede: Han bliver oplevet som en fortsat trussel. Meget håndgribeligt og konkret over for børnene. Der aktiveres den beskytterimpuls og aggression, som pædofili har det med at fremprovokere, forklarer han.

Afskrækker ikke en irrationel gerningsmand

Selvtægt kan, ligesom en straf fra en retsinstans, have en afskrækkende effekt og dermed stoppe en gerningsmand, fortæller Jakob Holtermann. Men det kræver, at gerningsmanden er rationelt tænkende.

- Problemet ved pædofili er, at gerningsmanden formentlig er en, der har dårlig impulskontrol. Og man siger normalt, at for at blive afskrækket skal man være en rationel aktør. Altså, man skal kunne lave den cost-benefit-analyse i sit hoved, hvor man holder de positive konsekvenser af forbrydelsen op imod de negative konsekvenser for den straf, man bliver truet med. Og så vejer man sandsynlighederne op mod hinanden, siger Jakob Holtermann og fortsætter:

- Hvis man har en meget stærk seksualdrift, der dominerer én i øjeblikket, så er det ikke sandsynligt, at en abstrakt trussel om, at det kan koste tæv eller andet, er tilstrækkeligt til, at man afstår fra at gøre det.

Selvtægt er også en forbrydelse

I Hejninge mener Astrid Vind, at selvtægten mod manden på cyklen er helt forkert.

- Jeg har svært ved at forstå, at man kan gøre det. Jeg kan forstå, at man kan tænke det. Men for mig er der meget langt fra tanke til handling. Vi har jo et retssystem, som tager sig af at dømme ham og forhåbentlig hjælpe manden. Vi skal ikke gøre os til dommer i forhold til at gå ned og begå hærværk, siger hun.

Og det hjælper ifølge hende heller ikke de drenge, som har følt sig overvåget af manden.

- Jeg tænker, at det er et fuldstændig misforstået hensyn til ofrene. Det er ikke for ofrenes skyld, at man går ned og begår selvtægt. Det må stå for folks egen regning. Det har hverken været ofrene eller lokalsamfundet eller vores hang, at der skulle overgå hans ejendom noget, eller at der skulle begås hærværk, siger hun.

Hvis man som samfund vil undgå, at der opstår selvtægt, skal man ifølge Jakob Holtermann gøre det tydeligt, at selvtægt også er en forbrydelse, der bliver straffet.

- Selvtægt er en forbrydelse, der udløser straf. Truslen om straf forhindrer ikke altid forbrydelse, men nogen vil tænke en ekstra gang: “Jeg er en almindelig familiefar, og jeg bliver oprørt. Men jeg vil ikke i fængsel”, siger han. 

Podcast og research: Emilie Grav - TV2 ØST

Webdok: Mette-Marie Andersen - TV2 ØST