Tiden for Scandlines' færgerute mellem Rødby og Puttgarden er ved at rinde ud.

Når Femern-tunnellen mellem Danmark og Tyskland ventes at åbne for biler, tog og lastbiler i 2028, vil trafikanterne fravælge færgeforbindelsen og i stedet køre gennem den cirka 18 kilometer lang sænketunnel.

Det vurderer flere trafikeksperter over for TV2 ØST.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil sejle mellem Rødby og Puttgarden, hvis man har en tunnelforbindelse, siger Svend Tøfting, der er trafikekspert hos ingeniørforeningen IDA og mangeårig formand for interesseorganisationen ITS Danmark.

Efter at have arbejdet med transport gennem flere årtier vurderer han, at bilisternes bevæggrund skyldes to altoverskyggende årsager.

- Det vigtigste for bilister, der vælger en rute, er pris og tid. Det handler ikke om miljø. Hvis man sparer en time med tunnellen, så er der ikke særlig mange, der vil tage færgen, påpeger Svend Tøfting.

Han bakkes op af professor Jeppe Rich ved DTU Transport.

- Hvis man skal til Berlin, kan det stadig være en fordel at tage færgen til Rostock, men jeg går stærkt ud fra, at der ikke vil være færger på Rødby-korridoren, når der kommer en tunnel. Det tror jeg simpelheden ikke kan løbe rundt, siger Jeppe Rich.

- Det var det samme, man så på Øresund, hvor man troede, at flyvebåden skulle overleve Øresundsbroen, men man fandt ret hurtigt ud af, at det kunne bådene ikke. Folk ville hellere køre over broen og spare den tid, tilføjer han.

Turen gennem tunnelen ventes ifølge Femern A/S at tage 10 minutter med bil og syv minutter med tog. Overfarten med færge tager 45 minutter plus ventetiden i færgelejet.

Risikerer at blive solgt til lavprisselskab

Ruten mellem Rødby og Puttgarden er med cirka seks millioner passagerer sidste år Scandlines' kerneforretning.

Ud over færgeruten mellem Lolland og den tyske ø Femern driver rederiet også ruten mellem Gedser og Rostock og transporterede i 2017 cirka 7,6 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 650.000 fragtenheder og 38.000 busser på ruterne.

Den store trafikmængde på de to færgeruter betyder, at Scandlines er en af regionens største arbejdspladser med cirka 1.500 medarbejdere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Men størstedelen af Scandlines' forretning risikerer snart at være fortid, vurderer Knud Erik Andersen, der er tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet.

- Når tunnellen kommer, bliver Scandlines solgt til et lavprisselskab. Til den tid har kapitalfondene fået det, som de skal have, og så er det bare et almindeligt færgeselskab, der sejler, og så kan priserne sættes ned til det halve eller en tredjedel, siger Knud Erik Andersen.

Den eneste fordel ved færgeforbindelse vil ifølge Svend Tøfting være, hvis lastbilchauffører på ruten mellem Danmark og Tyskland skal overholde kørehviletider og tage sig en slapper på færgens soldæk.

- Så giver det mening at sejle over. Men når man med terminaltid mister en times kørsel, så skal man have en meget billig sejlads, hvis man økonomisk skal have det til at hænge sammen, siger Svend Tøfting.

- Jeg vil sammenligne det med, hvis man opretholdte sejlads over Storebælt, efter man byggede broen, tilføjer han.

Det er dog uvist, hvad priserne bliver for at krydse Femern Bælt via henholdsvis færge eller tunnel, når tunnelen åbner for trafik.

Scandlines vil være det grønne alternativ

Hvis man tror, at Scandlines giver op og dropper med at sejle mellem Rødby og Puttgarden, fordi der skal etableres en sænketunnel, så tager man ifølge rederiet grueligt fejl.

- Det gør vi i hvert fald ikke. Vi er helt sikre på, at vi sejler videre – med eller uden en tunnel under os, siger Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef hos Scandlines.

Derfor har Scandlines besluttet at investere 100 millioner kroner i nye propeller, der driver færgerne fremad, til de fire hybridfærger, som sejler mellem Rødby og Puttgarden.

Artiklen fortsætter under billedet.

De nye propeller betyder ifølge Scandlines, at færgerne vil sænke støjniveauet og udsende færre vibrationer i vandet. På den måde nedsætter rederiets færger deres miljøpåvirkningen i vandet betragteligt.

Den mindre undervandstøj og færre vibrationer giver dyrelivet i Femern Bælt bedre betingelser, og det gælder især for marsvin, påpeger Anette Ustrup Svendsen.

Desuden medfører den mere homogene vandgennemstrømning ifølge Scandlines selv, at luftforurenende udslip, såsom CO2, nedsættes.

Artiklen fortsætter under videoen.

Investeringen er et klart signal fra Scandlines’ investorer om, at de støtter rederiets strategi om at være emissionsfri og målet om at forblive det grønne alternativ til den kommende Femern-tunnel.

-  Vi er et kommercielt firma, der ikke får noget statsstøtte til at drive vores ruter, så der skal selvfølgelig være en fornuftig businesscase bag investeringerne, ellers så gør vi det, siger Anette Ustrup Svendsen.

- Arbejdet med at etablere en i den størrelse tunnel kræver en meget, meget stor CO2-udledning. Vi arbejder i den modsatte retning og reducerer vores udledning af C02. Det betyder, at vi bliver det grønne alternativ sammenlignet med en fast forbindelse, hvis den nogensinde kommer, tilføjer hun.

Flere investeringer kan være på vej

Hos Scandlines forudser og håber man, at den store investering kan fastholde og endda tiltrække klimabevidste passagerer, når Femern-tunnelen ventes at åbne i 2028.

- Det betyder først og fremmest, at du med endnu bedre samvittighed kan køre ombord på en af vores færger på Rødby-Puttgarden. Vi har gennem flere år arbejdet på at gøre vores færgedrift meget mere grøn og miljøvenlig end tidligere, siger Anette Ustrup Svendsen.

- Allerede i 2013, fortsætter hun, omdannede vi den første færge til hybridfærge, hvor vi pillede en af de fem dieselmotorer ud af skibets maven og erstattede det med et antal batterier. Det betød, at vi kunne reducere CO2-udledningen med omkring 15 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Herefter valgte Scandlines tilbage i 2014, at ombygge de tre øvrige færger på ruten til hybridfærger.

- Men det er kun første skridt på vejen, fordi vores klare mål indenfor få år er at sejle helt emissionsfri på denne her rute, siger Anette Ustrup Svendsen, der dog ikke ønsker at komme med en konkret dato for, hvor det mål vil være en indfriet.

De tekniske løsninger for at sejle 100 procent emissionsfrit er ifølge Scandlines på plads – både ombord og på havnene, hvor færgernes batterier skal lades op.

- Vi skal bare have det til at hænge sammen økonomisk, før vi foretager andre store investeringer, siger Anette Ustrup Svendsen og peger på, at prisen for især tysk strøm til færgerne er for høj til, at det kan betale sig for rederiet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udskiftningen af propellerne, som begynder til efteråret og ventes gennemført i 2020, er blot et af flere tiltag, som Scandlines foretager.

- Der arbejdes løbende på at reducere energiforbruget og dermed udledning af CO2. Det kan ventilatorer, der udskiftes til mere energivenlige løsninger. Det kan være at udskifte malingen på skrogene, så de glider bedre gennem vandet, forklarer Anette Ustrup Svendsen.

Professor tvivler på effekten

Professor Jeppe Rich vurderer, at konkurrencen mellem færge og tunnel på Femern Bælt allerede har en positiv betydning for klimaet.

- Det er en gevinst, at færgerne mellem Rødby og Puttgarden nu begynder at bevæge sig i forhold til klimaspørgsmålet. Når der kommer konkurrence på den korridor, bidrager det til, at de (rederiet Scandlines red.) flytter sig, så det er allerede i sig selv en gevinst ved Femern Bælt-forbindelsen, siger Jeppe Rich.

Artiklen fortsætter under billedet.

Han tvivler dog på, at Scandlines' klimavenlige investeringer kan trække trafikanter over på færgerne fremfor at køre gennem tunnelen, når den står færdig.

- På sigt bliver alternativt grønt. Vi får el-biler, og de kommer med fuld kraft forholdsvis hurtigt det næste årti, derfor bliver det faktum, at det er en grøn færge ikke bedre eller ringere af alternativet, siger Jeppe Rich.

Prisen på tunnelen anslås til 52,6 milliarder kroner og tilbagebetalingstiden til cirka 36 år. Danmark har påtaget sig finansieringen - bortset fra de tyske landanlæg.