SF flirter med blå partier - kan vælte bykonge

SF's spidskandidat, Cecilie Louise Stabell, er parat til at pege på en blå borgmester. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Lolland Kommune har ved de seneste kommunalvalg båret præg af forudsigelighed. Nu ryster SF posen.

Følg valget i din kommune
KV25 baggrund
play-circle LYT

SF og Socialdemokratiet på Lolland har gennem mere end et årti stået last og brast ud på de små timer, når der har været kommunalvalg.

Men sådan bliver det ikke med sikkerhed i år.

Det handler om, hvem der byder højest, og vi er dyre i år

— Cecilie Louise Stabell, spidskandidat, SF

Det kunne Folketidende fortælle onsdag.

SF's spidskandidat, Cecilie Louise Stabell, er nemlig parat til at pege på en blå borgmester.

- Vi kommer med den her melding, fordi det for os er utrolig vigtigt – når vi får et godt valg og bliver valgt ind i byrådet – at vi har mulighed for at føre SF-politik, siger hun i dag og tilføjer:

- De seneste fire år har der været stort fokus på erhvervsfremmende politik. Socialdemokratiet snakker kun om arbejdspladser og solceller, men vi mener, der også er brug for at snakke om velfærdspolitik og det nære.

Går efter højestbydende

De to partier er fortsat i valgforbund.

Men det er ifølge SF'eren ikke ensbetydende med, at Holger Schou Rasmussen, socialdemokratisk borgmester gennem 12 år, kan være sikker på opbakning fra SF, når kampen om borgmesterkæden skal stå.

- Vi er i valgforbund med S for at redde de røde stemmer, der ellers var spildt, siger Cecilie Louise Stabell og tilføjer:

- For os handler det her udelukkende om, at vi vil et sted hen, hvor vi har mulighed for aktivt at føre SF-politik.

Det er ikke kun hos SF, at den siddende borgmester er i modvind. Han delte også vandene blandt vælgerne i Maribo i dag.

Hvis ikke Holger Schou Rasmussen, hvem så?

- Det handler om, hvem der byder højest, og vi er dyre i år.

Går I selv efter borgmesterposten?

- Vi peger ikke nødvendigvis på os selv. For os handler det om at være ansvarlige, og det handler om at skabe en konstituering, som kan være stabil, og som kan skabe noget god politik, så Lolland Kommune bliver borgernes Kommune.

Holger Schou Rasmussen er jo en barsk Børge. Han er god til at skaffe sig uvenner i politik

— Ivan Nielsen, politisk redaktør, TV2 ØST

Socialdemokratiet fik ved seneste valg næsten halvdelen af pladserne i byrådet.

Den meningsmåling, som Epinion har lavet for Constructive Institute, indikerer, at 12 års uafbrudt fremgang nu bliver afløst af modgang.

Ifølge politisk redaktør på TV2 ØST, Ivan Nielsen, har borgmesteren raget sig uklar med flere medlemmer af byrådet.

- Holger Schou Rasmussen er jo en barsk Børge. Han er god til at skaffe sig uvenner i politik. Det giver jo muligheder for andre politiske konstellationer efter valget. Det kan gøre valget i Lolland Kommune mere åbent, end jeg havde regnet med på forhånd, siger han.

Lynanalyse: Et udtryk for klassisk valgpres

Forfatterbillede.
Ivan Nielsen
Politisk redaktør

Jeg tror ikke, at meldingen fra SF får Holger Schou Rasmussen til at ligge søvnløs. Han står stadig i spidsen for det suverænt største parti.

Jeg opfatter meldingen fra SF som klassisk valgpres. Partiet står til fremgang og prøver at få det maksimale ud af det. De rider på Pia Olsen Dyhr-bølgen – den generelle fremgang. Det skal omsættes til politiske resultater.

Der kom i øvrigt en meget tilsvarende melding fra SF i Guldborgsund for kort tid siden. De vil også pege på den borgmester, der giver dem størst indflydelse. Spørgsmålet er så, om de virkelig vil pege på en borgerlig borgmester efter valget.

SF i Lolland har hidtil ført en meget stilfærdig tilværelse. Partiet vågnede til dåd i forbindelse med skolelukninger i Holeby og Horslunde. Ellers har SF ikke larmet meget. Men det er da klart, at den nye situation skal udnyttes. Og det gør den nye spidskandidat.

Der er heller ingen tvivl om, at både Holger Schou Rasmussen og Tine Vinther Clausen fra Venstre er under pres.

De står begge til at gå meget tilbage i den meningsmåling som Epinion har lavet for Constructive Institute. Og Holger Schou Rasmussen er jo en barsk Børge. Han er god til at skaffe sig uvenner i politik. Det giver jo muligheder for andre politiske konstellationer efter valget. Det kan gøre valget i Lolland Kommune mere åbent end jeg havde regnet med på forhånd.

Man kan ikke kigge ind i hovedet på Tine Vinther Clausen, men jeg kan godt forstå, hvis hun er fristet til at finde en anden samarbejdspartner end Holger Schou Rasmussen.

Partiet har opnået politiske resultater, men har ikke formået at få vælgerne med. Ved valget i 2017 blev partiet næsten halveret, og nu ser det ifølge målingerne ud til, at partiet kun vil få mellem 9-10 procent af stemmerne, svarende til 2-3 mandater.

Man kan ikke fortænke partilederen i at finde en ny vej – og det taler for, at en blå borgmester med støtte fra SF i Lolland Kommune ikke er utænkeligt.

Problemet er bare, at hvis hun skal finde et alternativt flertal, så står Danmarksdemokraterne og buldrer frem med Benny Damgaard i spidsen.

Jeg har svært ved at se dem samarbejde, for Damgaard har kørt benhårdt på Tine Vinther Clausen, fordi hun er formand for det udvalg, hvor balladen om færgerne til æbleøerne har udspillet sig.

En anden ting, der gør det svært at samle flertal på højre side, er Lokallisten Lolland. Og den har jeg faktisk endnu svære ved at se Venstre samarbejde med – for også her har debatten om færgerne mellem spidskandidat Leif Utermöhl været meget grov.

Der er altså to store klumper på højre side, som jeg har svært ved se Tine Vinther Clausen samarbejde med. For de står meget langt fra hinanden særligt omkring det med færgerne, hvor kritikken har været hård.

Hvor meget den nuværende borgmesters ageren har at gøre med SF's udmelding, vil Cecilie Louise Stabell ikke komme nærmere ind på.

- Det er ikke nødvendigvis Holger (Schou Rasmussen, red.), der er problemet, men den politik, der bliver ført, siger spidskandidaten.

- Vi vil have mere fokus på velfærdsområderne og mere inddragelse af borgerne. Det skal ikke længere være sådan, at man affejer et høringssvar og siger det er ikke repræsentativt. Vi skal lytte mere til borgerne.

Der er trods alt en forskel på Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

— Henrik Jacobsen (K), spidskandidat

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Derimod ser den nuværende konservative viceborgmester, Henrik Jacobsen, muligheder.

- Det er jo en spændende og overraskende udmelding, siger han.

Henrik Jacobsen bejler selv til borgmesterposten. Han afviser ikke at lade SF indgå i en konstituering.

Henrik Jacobsen (K) ser positivt på et samarbejde, men påpeger også, at socialistisk og konservativ økonomipolitik kan blive svær at forene. | Foto: Mette-Marie Andersen - TV2 ØST

- Jeg tror, jeg er den af alle borgmesterkandidater, der kan være den samlende. Vi har jo set nogle forskellige sager, som har splittet nogle af de andre borgmesterkandidater med borgernes holdninger og opfattelser, siger han og tilføjer:

- Der er trods alt en forskel på Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, og det mener jeg helt klart giver sig til udtryk meget i den økonomiske politik. Men i den sociale politik, der vil vi kunne mødes.

- Ser man på den borgernære politik, SF har fremlagt, så er den jo egentlig meget god.

Forudser problemer i alliance

Også hos Venstre, der ved seneste valg endte med at bakke op om den socialdemokratiske borgmesterkandidat, ser spidskandidat, Tine Vinther Clausen, muligheder.

Tine Vinther Clausen (V) får en svær opgave i at samle et flertal bag sig. | Foto: Line Strand - TV2 ØST

- Det er da fantastisk. Jeg synes, det er rigtig spændende at finde ud af, hvad det er for en politik, der ligger bag. For det handler jo om, hvad vi kan blive enige om, siger hun og tilføjer:

- Der er ikke ret mange, der er kommet med substans. Jeg har hørt Cecilie fortælle om grøn omstilling og borgerinddragelse – hvis det er den del af SF-politikken, vil jeg sige, den minder meget om Venstres.

Spørgsmålet er dog, om et samarbejde uden om Socialdemokratiet, der ifølge målingerne trods tilbagegang står til at blive det største parti, overhovedet er realistisk.

Ifølge politisk redaktør Ivan Nielsen er der indtil flere stridsøkser, der skal begraves, hvis en sådan konstellation skal komme på tale. Dette angår særligt Venstres borgmesterkandidat, Tine Vinther Clausen.

- Hvis hun skal finde et alternativt flertal, så står Danmarksdemokraterne og buldrer frem med Benny Damgaard i spidsen, siger Ivan Nielsen og tilføjer:

- Jeg har svært ved at se dem samarbejde, for Damgaard har kørt benhårdt på Tine Vinther Clausen, fordi hun er formand for det udvalg, hvor balladen om færgerne til æbleøerne har udspillet sig.

Spidskandidaterne ved Kandidaterne ved kommunalvalget i Lolland

B

Radikale Venstre

Kristian Stokholm

Kristian Stokholm

Nyhedsoverblik

Her løber hjerteløberne hurtigst

play-circle LYT
Hjerteløberne er hurtigst i Region Sjælland. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Region Sjælland er den region, hvor hjerteløberne kommer hurtigst frem, når nogen er i nød.

Det tager i gennemsnit fire minutter og 36 sekunder, før en hjerteløber når frem i regionen.

Det skriver TrygFonden i en pressemeddelelse.

Hurtigst af alle i TV2 ØSTs sendeområde er hjerteløberne i Ringsted, der når frem på tre minutter og 36 sekunder i gennemsnit.

Langsomst er til gengæld Vordingborg, hvor responstiden er seks minutter og 12 sekunder.

Hjerteløbernes responstider

Gennemsnitstider for hvor hurtigt hjerteløberne når frem:

Holbæk: fem minutter og 18 sekunder

Kalundborg: fem minutter og 49 sekunder

Odsherred: fire minutter og 15 sekunder

Ringsted: tre minutter og 36 sekunder

Stevns: fire minutter og 19 sekunder

Faxe: fem minutter og 50 sekunder

Guldborgsund: fire minutter og 57 sekunder

Lolland: fire minutter og 14 sekunder

Næstved: fire minutter og 47 sekunder

Slagelse: fire minutter og 4 sekunder

Sorø: fem minutter og 9 sekunder

Vordingborg: seks minutter og 12 sekunder

Kilde: TrygFonden

Responstiderne er for 2024. Siden er der kommet 10 procent flere hjerteløbere til over hele landet, så responstiden kan måske være endnu kortere fremover.

20-årig havde machete og stoffer i lejligheden

play-circle LYT

To knojern, en peberspray, en machete, syv receptpligtige piller, fire kanonslag, 7,6 gram hash og 12 gram kokain.

Det er, hvad Sydsjællands og Lolland-Falsters politi fandt i en 20-årig mands lejlighed i Vordingborg torsdag aften.

Da politiet på baggrund af et tip ankom til stedet, så de først en kvinde forlade lejligheden og køre væk derfra i bil.

De satte efter og fik stoppet kvinden, der viste sig at være 17 år og fra lokalområdet.

Hun havde 1,6 gram hash på sig og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 20-årige mand blev sigtet for salg af ulovlige stoffer, overtrædelse af våbenloven, fyrværkeriloven og lægemiddelloven.

Støjberg vil afskære indvandrere fra fødevarecheck

play-circle LYT
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Arbejdsløse indvandrere skal finde sig et arbejde i stedet for at få en fødevarecheck.

Sådan lyder det fra Inger Støjberg, Danmarksdemokraternes formand, i forbindelse med de indledende forhandlinger hos finansminister Nicolai Wammen (S) om den fødevarecheck, som regeringen vil give til udsatte befolkningsgrupper for at imødekomme de høje fødevarepriser.

- Man skal være opmærksom på, at det er de rigtige grupper, der får den. Jeg kan se, at der er lagt op til, at det blandt andet er arbejdsløse indvandrere, og dem synes jeg, skulle få lettet bagen og komme ud at arbejde i stedet for, siger Støjberg.

At regeringen vil indføre fødevarechecks til bestemte befolkningsgrupper, kom frem i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale.

Det skal være "en kontant overførsel", lød det. Torsdag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) så meddele, at regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til sagen.

Fødevarechecken kan være til pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet, lød det.

Står Danmarks højeste snemand på Tuse Næs?

play-circle LYT
Godt nok venter voksealderen stadig for Emilius på Tuse Næs, men det bliver svært at komme i øjenhøjde med familiens snemand på 4 meter og 43 centimeter. Foto: Daniel Thielberg / Privatfoto.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, lyder et gammelt ordsprog.

På Tuse Næs ved Holbæk har Daniel Theilberg og familien fået det bedste ud af den seneste uges store snefald.

De har nemlig samlet sne fra haven og bygget Danmarks måske højeste snemand? 

Med sine 4 meter og 43 centimeter skyder den i hvert fald godt op i vejret ved siden af sønnen Emilius. 

Og om ikke andet knuser den familiens egen rekord fra november 2024, hvor en snemand på 4 meter og 14 centimeter hævede sig over nabolaget.

Årets snemand hos familien på Tuse Næs er målt til 4 meter og 43 centimeter - 29 centimeter højere, end den de byggede i 2024. | Foto: Daniel Thielberg / Privatfoto.

Læs mere om snefygning og vintervejr i vores liveblog, her.

Slår rekord trods færre færger

play-circle LYT
Der har været flere biler på færgeruterne i Kattegat. Foto: Mols-linjen

Der var 26.916 biler mere med ombord på hurtigfærgerne på Molslinjens færger i Kattegat i 2025 end i 2024.

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

I alt var 1.362.835 biler med Molslinjen, og det er flere end nogensinde.

Det er selvom rederiet havde en færge mindre i Kattegat, da det solgte en færge fra i 2024.

Molslinjens færgeruter mellem Aarhus og Sjællands Odde og Ballen og Kalundborg havde en stigning i antallet af biler, mens ruten mellem Ebeltoft og Sjællands Odde havde et lille fald.

Derudover havde ruten mellem Tårs og Spodsbjerg også en stigning.

Så mange biler var med

Ebeltoft - Odden: 54.028 - 50.305

Aarhus - Odden: 1.281.891 - 1.312.530

Ballen - Kalundborg: 70.834  - 71.693

Tårs - Spodsbjerg: 216.009 - 217.554

Kilde: Molslinjen

- Vi kan mærke, at vi er ved atter at fange det momentum, som vi mistede under corona-årene, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør ved Molslinjen og fortsætter:

- Det er også blevet en konkurrencefordel for os, at de mange nye elbilsejere kan se fordelen i at spare kilometer og dermed strøm ved at tage færgen, siger han.

29,5 procent af bilerne ombord var en elbil i 2025.

Byttede rundt på prismærker i supermarked

play-circle LYT

Et sæt joggingtøj til 400 kroner kostede pludselig kun 20 kroner hos et supermarked på Slotsvolden i Holbæk.

En kvinde på 33 år og en kvinde på 60 år havde nemlig byttet om på prismærkerne torsdag aften.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands politis døgnrapport.

De to kvinder ville betale for varerne i scan selv-kassen, men personalet fattede mistanke og fik standset dem på vej ud af forretningen.

Begge kvinder blev sigtet for bedrageri.

Udvidede karantæneregler skal bremse svindel på bosteder

play-circle LYT

Det skal være slut med svindel som eksempelvis økonomisk og organiseret kriminalitet på private bosteder, i krisecentre og andre socialtilbud.

Derfor har regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale indgået en aftale, som skal forhindre netop det.

Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Der har været politisk fokus på området, fordi en efterretningsvurdering fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har indikeret, at private botilbud kan kobles til organiseret kriminalitet.

Blandt andet udvides reglerne om karantæne til at omfatte flere end bare lederen.

I dag er det kun lederen, som får karantæne, hvis et tilbud lukkes. Nu skal karantæne også gælde ejere af og bestyrelsesmedlemmer for sociale tilbud.

Desuden skal det være sådan, at "personer dømt for visse straffelovsovertrædelser ikke kan være ansat i sociale tilbud".

Kommune vil ansætte midlertidig direktør

play-circle LYT
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med to ledige stillinger i direktionen går Næstved Kommune nu i gang med at se sig om efter en midlertidig direktør.

Det siger borgmester Kenneth Sørensen (V) til Sjællandske.

Den nye direktør skal hjælpe de to nuværende direktionsmedlemmer med opgaverne efter at kommunaldirektør Camilla Nowak er blevet afskediget og direktør for sundhed og ældre Jakob Bigum er stoppet efter eget valg.

Tilbage i direktionen er altså kun Willy Feddersen, teknisk direktør, og Nanna Lohmann, der har ansvaret for børne- og ungeområdet. Og det er for lidt.

Borgmester Kenneth Sørensen håber, at en midlertidig direktør kan være på plads inden for en måned eller to.

Drønede gennem landsby med 94 km/t - politiet uddelte syv klip

play-circle LYT
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der var fart på, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag var på hastighedskontrol flere steder i kredsen.

Målt på hvor mange klip, der blev uddelt, gik det vildest for sig i landsbyen Freerslev ved Haslev. Her fangede den automatiske hastighedskontrol syv bilister fra klokken 16.49 og seks timer frem. Foruden de syv blev 32 øvrige bilister taget i at køre for stærkt.

Den hurtigste bilist fræsede gennem byen med 94 km/t. Den tilladte hastighed er 60 km/t på strækningen.

Det fortæller politiet i døgnrapporten.

Onsdag formiddag fik fire bilister hvert et klip, da de blev taget i at køre for stærkt på C.E. Christiansens Vej i Maribo. Her kørte den hurtigste 78 km/t på vejen, hvor skiltet siger 50 km/t.

På Sydmotorvejen ved Vordingborg endte en enkelt bilist med at få en venlig hilsen og et klip i kørekortet. Vedkommende kørte 122 km/t på strækningen, hvor grænsen er 90 km/t.

E47 spærret af lastbil

play-circle LYT

Redningsmandskabet er i gang med at rydde op efter at en lastbil er væltet på E47 Sydmotorvejen.

Uheldet er sket på strækningen fra Køge mod Farø mellem <36> Bregentved og <37> Rønnede

Her er et spor spærret i øjeblikket, oplyser Vejdirektoratet.

Togene holder stille over Storebælt

play-circle LYT

En fejl på sporskifterne ved Korsør Station betyder, at togene i øjeblikket holder stille mellem Korsør og Nyborg.

Banedanmark har folk på stedet som arbejder på at rette fejlen.

- Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan køre tog igen mellem Korsør og Nyborg, skriver DSB på sin hjemmeside.

Du skal regne med forsinkelser og aflyste tog.

Studerende i yderkommuner kan nu få befordringsfradrag

play-circle LYT
Vilkårene for fradraget er det samme som det, lønmodtagerne får. Det gælder derfor uanset om man cykler, tager toget eller kører selv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra 1. januar kan studerende i yderkommuner få kørselsfradrag ligesom lønmodtagere.

Fradraget er på 2,47 kr. pr. kørte km mellem hjem og arbejde (frem og tilbage), hvis der samlet er over 24 km til og fra studiet pr. dag. Satsen er dermed højere end de normale 2,23 kr. pr. km. og gælder for alle kørte kilometer.

Der er også fradrag for broudgifter som Storebæltsbroen på 15 kr. pr. tur med offentligt transportmiddel eller på 110 kr. pr. tur i bil.

En beregning, som Skattestyrelsen har offentliggjort, viser, at en lærerstuderende ved Absalon i Vordingborg, som er bosiddende i Guldborgsund kan spare 7.000 kroner årligt med det nye fradrag, når man regner med, at vedkommende er på studiet 110 dage årligt.

Så mange får gavn af det nye fradrag

Slagelse Kommune: 1.900 studerende

Guldborgsund Kommune: 1.100 studerende

Lolland Kommune: 600 studerende

Odsherred Kommune: 500 studerende