Skæv fordeling af uddannelser - storbyer kaprer unge

Selvom befolkningen er ligeligt fordelt, ligger 81 procent af videregående uddannelser i storbyerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Drømmen om farverige fester, cool koncerter og vilde venner lokker unge til København, når de skal vælge deres uddannelse. 

- Der er mange, der søger væk herfra. De skal have det her vilde Københavnerliv, hvor det hele foregår med 110 kilometer i timen, siger Isak Skov.

Han læser til sygeplejerske i Nykøbing Falster på professionshøjskolen Absalon. Her kan man i dag blive sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog.

Isak Skov har altid følt, at Københavns stress og jag kunne blive for meget.
Isak Skov har altid følt, at Københavns stress og jag kunne blive for meget. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Hans medstuderende Sara Wawrzonek havde på et tidspunkt også trangen til at søge mod København, men så ændrede hun mening:

- Jeg havde selv lidt tanken, da jeg gik i folkeskole, om jeg skulle uddanne mig i København. Men jeg kom hurtigt fra det igen. Jeg har mine venner og min familie her, siger hun. 

quote Hvis man virkelig ønsker, at landdistrikterne skal være en del af et Danmark i balance, så er man nødt til at kigge på taxametersystemet.

John Brædder (Guldborgsundlisten), Borgmester i Guldborgsund Kommune.

Emil Nielsen er netop startet på første semester af pædagoguddannelsen på Absalaon:

- Ni ud af ti af mine venner er taget til København. Det er ligesom for at få det her studieliv, tage til fester og alt dét, der hører med, forklarer han. 

Kløften mellem land og by er tiltagende. Boligfesten, jobfesten og uddannelsesfesten foregår i de store byer, mens landdistrikterne er drænet for arbejdspladser og ungdom. I en serie her på TV2 ØST går vi i dybden med problematikken, der i høj grad gælder vores område. 

Og at rigtigt mange unge søger mod storbyerne, kan man godt mærke på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne i Nykøbing Falster. Her er det lykkedes at få studiepladserne fyldt op, men ledelsen spår udfordringer i fremtiden:

- Vi kan godt se, vi har demografien en smule imod os. Antallet af unge simpelthen er faldende, siger Morten Pape Nielsen, der er leder ved pædagoguddannelsen. 

Mulighederne er bedre i byen

Professionshøjskolen Absalon arbejder intenst med at gøre sig attraktiv for de studerende. Det fortæller Ann-Berit Schelde, der er leder ved sygeplejerskeuddannelsen på Falster: 

- Vi gør rigtigt meget ud af, at de studerende skal trives her. Vi har fået en pulje til at genstarte studiemiljøet, og de midler har vi tænkt os at bruge i samarbejde med de studerende, fortæller hun.

Morten Pape er uddannelsesleder ved pædagoguddannelsen på professionshøjskolen Absalons afdeling i Nykøbing Falster.
Morten Pape er uddannelsesleder ved pædagoguddannelsen på professionshøjskolen Absalons afdeling i Nykøbing Falster. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

At der ligger mange videregående uddannelser i storbyerne er ikke kun på grund af de klassiske universiter. På baggrund af 2021-tal fra Den Koordinerede Tilmelding har interesseorganisationen Balance Danmark udarbejdet en opgørelse over fordelingen af optaget på de videregående uddannelser, herunder professions- universitets og erhvervsakademiuddannelser.

Der bor næsten lige så mange i Danmarks fire største byer som i resten af Danmark, men hele 81 procent af alle videregående uddannelsespladser ligger i Købehavn, Odense, Aarhus og Aalborg.

Grafik: Nick Abildgaard

Overvægten af uddannelsespladser handler ikke bare om, at der i forvejen er flere unge i byen. Mulighederne er simpelthen større: Vægter man antal uddannelsespladser efter indbyggere, er der i Frederiksberg Kommune 45 uddannelsespladser til 1000 borgere, mens der til sammenligning blot er 5 uddannelsespladser til 1000 borgere i Guldborgsund kommune.

- Det er jo vanvittigt at placere 81 procent af uddannelserne i de store byer, når 80 procent af dét, vi lever af, ligger uden for de store byer, siger Kim Ruberg der er bestyrelsesformand i Balance Danmark. 

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damgaard, ser fordelingen af uddannelsespladserne som en udfordring:

- Det er jo et problem, når så stor en andel af uddannelserne er lokaliseret i de fire største byer. Så er tilbuddene ikke spredt godt nok. Mange af de små uddannelsesinstitutioner har en høj kvalitet, og studerende er glade for at gå der, fordi de ikke bare er et nummer i rækken, siger han til TV2 ØST. 

Stort er billigt. Småt er dyrt? 

Ifølge Kim Ruberg fra Balance Danmark handler centraliseringen om at spare på uddannelsespladserne, og det vil kræve politisk handling at få embedsværket til at lave systemet om. Han mener, at omkostningerne for produktionsdanmark er langt større, når det ikke kan få den nødvendige arbejdskraft: 

- Det koster nok lidt mere at have små uddannelser. Men når de så er i nærheden af dét erhvervsliv, der skal bruge dem, så bliver det en stor fordel, mener bestyrelsesformanden.

Kim Ruberg fra Balance Danmark mener, at politikerne bør få Finansministeriet til at tænke bredere end den direkte økonomi.
Kim Ruberg fra Balance Danmark mener, at politikerne bør få Finansministeriet til at tænke bredere end den direkte økonomi. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) er enig i, at man politisk har prioriteret uddannelsespladser i storbyerne: 

- Som uddannelsessystemet er skruet sammen i dag, så er der bare nogle parametre, der gør, at store hold betyder god økonomi. Hvis man virkelig ønsker, at landdistrikterne skal være en del af et Danmark i balance, så er man nødt til at kigge på taxametersystemet, fortæller han.

Nogle unge drømmer om landet

Kim Ruberg fra Balance Danmark mener ikke, det er en naturlov, at unge skal til København for at få sin uddannelse, eller at alle unge nødvendigvis drømmer om Distortion, Bryggen og Vesterbro.

- Vi har ligesom den der idé om, at de unge vil være i storbyerne. Men Danske Professionshøjskoler lavede for et par år tilbage en undersøgelse, hvor 60 procent ønskede at studere tæt på dér, hvor de i forvejen boede, siger han. 

De sygeplejerske- og pædagogstuderende i Nykøbing Falster er taknemmelige over at kunne tage deres uddannelse lokalt i stedet for at være tvunget til at skulle bo i København: 

- Jeg synes, det bliver for centralt lige pludselig. Jeg kan bedre lide det lokale. Man kender hinanden, og det er ikke de dér kæmpestore campusser, fortæller sygeplejerskestuderende, Isak Skov. 

quote Man kender sine medstuderende og personalet. Det gør, jeg føler mig mere tryg her i forhold til en skole i København, hvor der går 1000 mennesker, du ikke kender noget til overhovedet.

Emil Nielsen, pædagogstuderende ved Absalon i Nykøbing Falster.

Mikkel Ellevang læser til pædagog. Han er 30 år og har kone og børn:

- Hvis jeg skulle rejse mere end 20 minutter, så ville det ikke kunne lykkedes med mit familieliv. Så havde jeg valgt en anden uddannelse, siger han.

Og ikke alle drømmer om, at det skal være så stort som muligt: 

- Jeg synes, man kommer hinanden mere ved. Man kender sine medstuderende og personalet. Det gør, jeg føler mig mere tryg her i forhold til en skole i København, hvor der går tusinde mennesker, du ikke kender noget til overhovedet, siger pædagogstuderende Emil Nielsen. 

Sara Wawrzonek er taknemmelig for at kunne blive sygeplejerske lokalt.
Sara Wawrzonek er taknemmelig for at kunne blive sygeplejerske lokalt. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Sara Wawrzonek håber, at de storbytunge uddannelsespladser en dag vender til fordel for lokalområderne:

- Jeg tror, man er nødt til at bibeholde uddannelser på et vist niveau i landområderne for ikke at støtte urbaniseringen alt for meget. Ellers så ender alle unge i København for at blive uddannede, hvis vi ikke har uddannelser herude i nærområdet, siger hun til TV2 ØST. 

Regeringen og et flertal i Folketinget indgik i juni en aftale om bruge lidt over en halv milliard kroner på at oprette 21 nye uddannelser uden for Danmarks fire største byer. I vores område er der planlagt uddannelser på Lolland-Falster, i Næstved, Slagelse og Kalundborg.