Museumsdirektør: Jeg har svært ved at tage det alvorligt

Direktøren for Middelaldercentret i Nykøbing F., Peter Vemming har fået at vide, at det, han troede var en gave på 14 mio. kr., nu skal betales tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Foto: TV2 ØST - Arkiv

Middelaldercentret i Nykøbing F. er et af over 30 museer i Danmark, der pludselig skal betale millioner tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond.

14 millioner kroner.

Så mange penge skal Middelaldercenteret i Nykøbing Falster betale tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond.

- Vi har jo aldrig lagt penge til side, så vi vil have meget svært ved at kunne betale de penge tilbage, siger direktør for Middelaldercentret, Peter Vemming til TV ØST.

Troede lånene var gaver

Ifølge Berlingske Tidende har over 30 museer i Danmark fået at vide, at de penge, de har lånt af Arbejdsmarkedets Feriefond skal betales tilbage.

Sagen er så grotesk, at jeg har svært ved at tage det alvorligt

— Peter Vemming, Direktør, Middelaldercentret i Nykøbing Falster

Men museerne har hele tiden betragtet pengene som gaver:

- Vi har jo fået at vide gentagne gange, at de her lån ville blive forlænget, og at de ikke skulle indfries, siger Peter Vemming.

Ingen garanti

Til Berlingske siger den tidligere direktør i Feriefonden, Bodil Mogensen, at hun ikke mener, der blev givet en garanti for, at lånene blev forlænget, men hun siger også, at det var intentionen.

- Men selv om man kan have en intention, varer det jo kun, indtil regeringen beslutter noget andet. Det har man så gjort nu, siger hun til avisen.

Museumsdirektør: Grotesk sag

Peter Vemming forstår slet ikke, at det kan lade sig gøre at melde et ud i flere år og så pludselig gøre noget andet:

- Sagen er så grotesk, at jeg har svært ved at tage det alvorligt. Det skal man måske ikke sige, men helt ærligt! siger den rystede direktør til TV ØST.

Museerne har fået tre år til at finde pengene.

Peter Vemming fortæller, at foreningen, Danske Museer kører sagen samlet for de over 30 museer, der er blevet berørt af den ændrede kurs i forhold til lånene.

Nyhedsoverblik

Midtsjællands Svæveflyveklub går forrest i grøn omstilling

play-circle LYT
Midtsjællands Svæveflyveklub bliver grøn spydspids med støtte fra Nordea-fonden. Foto: Midtsjællands Svæveflyveklub

Midtsjællands Svæveflyveklub ved Sorø har fået støtte fra Nordea-fonden til et flerårigt projekt, der skal gøre klubben til foregangsklub for grøn omstilling.

Det oplyser Midtsjællands Svæveflyveklub selv i en pressemeddelelse.

Med investeringer i batteridrevet el-spil, solceller, varmepumpe og elektriske arbejdskøretøjer er målet at gøre svæveflyvningen 100 procent CO₂-neutral – både i drift og energiforbrug.

Projektet kombinerer teknologiske løsninger med natur- og biodiversitetstiltag på flyvepladsen og skal fungere som et åbent laboratorium for andre klubber.

- Vi går fra at være en helt almindelig dansk svæveflyveklub til at være en grøn frontløber, siger Carsten Rasmussen, formand for Midtsjællands Svæveflyveklub.

- Det handler ikke kun om at købe et nyt spil, men om at tænke hele klubben om – energi, udstyr, natur og ansvar – så vi kan flyve med både god samvittighed og sund økonomi.

Nyslået Venstre-borgmester: - En af de største dage i mit liv

play-circle LYT

For første gang nogensinde var alle landets borgmestre og regionsrådsformænd i dag inviteret til nytårskur hos regentparret.

Her var også den nyslået Venstre-borgmester, Jakob Spliid i audiens hos kongeparret.

- Det her med at kunne repræsentere Sorø Kommune inde hos kongen, det synes jeg i sig selv var kæmpestort, siger han til TV2 ØST.

- Også for mig selv personligt at kunne hilse på mine 97 nye borgmestre-kollegaer i fint tøj.

Jakob Spliid er vokset op på et lille husmandssted på Parnasvej nær Frederiksberg og for ham var det noget helt nyt at skulle i kjole og hvidt.

- Det er jo ikke noget hverdagstøj, må man sige. Jeg har aldrig haft så fint tøj på før. Det var noget helt særligt, når man fik den her smukke borgmesterkæde på, fortæller han.

Det var første gang, kongeparret havde inviteret landets borgmestre til nytårskur, men Sorø-borgmesteren håber på en gentagelse:

- Jeg håber, at det bliver en tradition, og det gav kongen også udtryk for. Det her er jo en anerkendelse af det lokale demokrati ude i kommunerne, som har en stor rolle i forhold til sundheds- og velfærdsdagsorden, siger Jakob Spliid.

Opdateret

Uheld på Vestmotorvejen skaber kødannelser og store forsinkelser

play-circle LYT
En lastbil holder mandag aften på tværs på Vestmotorvejen imellem Ringsted og Sorø og giver store forsinkelser. Foto: Michael Nordborg

Mandag før kl. 20, er der sket et uheld på E20 Vestmotorvejen fra Ringsted mod Halsskov mellem afkørsel 36 Ringsted N og rasteplads Tuelsø.

Ifølge P4 Trafik er der tale om en lastbil, der holder på tværs af Vestmotorvejen.

Omkring klokken 21.30 er der genåbnet, efter der tidligere har været spærret for al trafik i retningen mod Storebæltsbroen.

Trafikken får nu lov til at passere i venstre spor, mens vejhjælp fortsat assisterer lastbilen i højre spor.

Redning er på stedet.

Der er i øjeblikket kødannelser og store forsinkelser på grund af uheldet, oplyser Vejdirektoratet. Trafikken vil blive ledt fra ved afkørsel 36 Ringsted N i forbindelse med oprydningen.

Oprydningen forventes overstået sidst på aftenen.

Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Gl. Tølløse i denne omgang

play-circle LYT
Tilslutningen er ikke, hvor den skal være for at arbejde videre med fjernvarmeprojekter i Gl. Tølløse og Svinninge. Foto: Fors A/S

Siden marts 2025 har det været muligt at tilmelde sig fjernevarme i Svinninge og Gl. Tølløse.

De to projekter skulle opnå minimum 70 procents tilslutning for at blive til noget.

Men efter fristens udløb den 31. december står det dog klart, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning i de to områder. Det skriver forsyningsselskabet, Fors i en pressemeddelelse.

- Vi må desværre konstatere, at tilslutningen ikke er, hvor den skal være, hvis vi skal arbejde videre med de to projekter, siger Chef for Plan og Projekt Varme i Fors Jens Ole Pihl-Andersen.

- Et højt tilslutningsgrundlag er afgørende for at sikre en stabil fjernvarmeøkonomi, og har vi ikke det, kan projektet ikke opnå såkaldt positiv samfundsøkonomi. I Svinninge og Gl. Tølløse er timingen simpelthen ikke rigtig for fjernvarmen.

Den endelige tilslutning landede på cirka en procent for Svinninge og cirka tre procent for Gl. Tølløse.

Politiet beslaglægger Philip Wesths hus

play-circle LYT
Rigspolitiet har beslaglagt Philip Wesths hus, viser en opdatering i tinglysningen (arkivfoto). Foto: René Lind - Lind Foto

Rigspolitiet har beslaglagt Philip Wesths hus i Svenstrup ved Korsør.

Det skriver SE og HØR med henvisning til opdaterede oplysninger fra Tinglysningen.

TV2 ØST har efterprøvet oplysningerne i Tinglysningen, som bekræfter, at der den 05.01.2026 er tinglyst meddelelse om beslaglæggelse.

Ifølge en frisk opdatering i Tinglysningen beslaglagde Rigspolitiet allerede Philip Wesths hus den 19. december, men det er først officielt blevet registreret i dag, mandag den 5. januar.

Philip Westh skal blandt andet dække sagsomkostningerne fra retssagen, der løber op i 600.000 kroner i erstatning, inklusiv erstatning til ofre og efterladte.

Philip Westh blev i juni 2024 idømt livstid for drabet på Emilie Meng. Han blev desuden dømt for en 27 timer lang frihedsberøvelse samt voldtægt af en 13-årig pige. Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe pigen.

Pigen havde været ude med aviser og cyklede ved Kirkerup nær Slagelse, da hun bevidst blev påkørt af Philip Westh.

Kvinde fra Midtsjælland har vundet værdifuldt rejsegavekort

play-circle LYT
Quick lodder fra Danske Spil: Udover kontante præmier kan man også vinde et rejsegavekort på 200.000 kroner. Foto: Danske Spil

En kvinde fra Midtsjælland har været usædvanlig heldig med sit skrabelod her i januar, der ellers indtil nu har budt mest på sne, frostgrader og grå himmel.

Kvinden vandt et rejsegavekort til en værdi af 200.000 kroner på skrabeloddet ’Verdens Vildeste Polarrejse’ – men rejseplanerne går nu mere i retning af sydens sol og varme.

Kvinden drømmer nemlig om at tage familien med til Gran Canaria, Italien eller Tyrkiet.

- 200.000 kroner. Det er jo voldsomt mange penge, udbryder hun.

- Men det er helt perfekt. Jeg bliver 60 i det nye år, og jeg ville gerne have min familie med ud at rejse. Og så vinder jeg lige et rejsegavekort på 200.000 kroner. Det kan ikke komme på et bedre tidspunkt, siger hun.

Museum Sydøstdanmark sætter navn på ny direktør

play-circle LYT
Henrik Hvenegaard Mikkelsen arbejder i krydsfeltet mellem arkæologi, antropologi og historie og er en engageret formidler med både bøger, foredrag og medieoptræden på CV'et. Foto: Les Kaner

Henrik Hvenegaard Mikkelsen bliver ny direktør for Museum Sydøstdanmark.

Det skriver Museum Sydøstdanmark i en pressemeddelelse.  

Henrik Hvenegaard Mikkelsen har en ph.d. i antropologi fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som museumsinspektør på Moesgaard Museum, hvor han har haft ansvaret for planlægning, kuratering og levering af store udstillinger.   

- I ansættelsesudvalget var vi ikke i tvivl om, at Henrik kan løfte Museum Sydøstdanmark til næste niveau og give museet større relevans, faglig tyngde og formidlingsmæssig højde, siger Camilla Wang, forperson for museets bestyrelse.

Daværende direktør Keld Møller Hansen fratrådte sin stilling i juni 2025, efter at han i maj tabte en retssag mod byrådsmedlem Githa Nelander (DF) fra Næstved, som han beskyldte for at fremføre injurier mod ham.

Efter den turbulente tid har det været vigtigt for bestyrelsen af finde en ny direktør, der kan skabe ”ro, samling og samarbejde” blandt medarbejderne.

Henrik Hvenegaard Mikkelsen tiltræder stillingen den 1. april 2026.

Se billederne fra nytårskur for borgmestre

play-circle LYT

Landets borgmestre og regionsrådsformænd er mandag til nytårskur hos kong Frederik og dronning Mary.

Nytårskuren falder sammen med første arbejdsdag for de nyvalgte borgmestre.

Se billederne fra nytårskuren her.

Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) (tættest på kameraet) holder som formand for Kommunernes Landsforening en tale ved nytårskuren. | Foto: : Morten Holtegaard Nielsen
Lollands nyvalgte borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) ses her til højre i billedet. | Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Faxes nye borgmester Mikkel Dam (LA) hilser på kongeparret. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Holbæks borgmester Christina K. Hansen (S) var også til nytårstaffel. Bagved ses Stevns' borgmester Anette Mortensen (V). | Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Tilbagekalder flere produkter med modermælkserstatning

play-circle LYT
Det er disse produkter, der tilbagekaldes. Foto: Nestlé

Nestlé udvider tilbagekaldelsen af modermælkserstatning, så den gælder flere produkter.

Det skriver virksomheden mandag på sin hjemmeside.

Tilbagekaldelsen gælder nu for otte produkter, og den er blevet udvidet, fordi der er fremkommet nye oplysninger om en kvalitetsafvigelse hos en underleverandør, skriver Nestlé.

Det er flere varianter af pulver og drikkeklar modermælkserstatning, som forbrugere opfordres til at kassere eller levere tilbage.

De produkter tilbagekaldes

NAN PRO 1 800g

Pulver

8445290382825

52630346AC

52630346AE

51730346AA

51200346AL

NAN PRO 1 Drikkeklar

200ml

Single

8445290748133

52940295M

NAN PRO 1 drikkeklar

200ml

Multipack/6styk

8445290748157

52860295M

53010295M

NAN EXPERTPRO SENSILAC 1 800g pulver

8445290170408

51320346AD

51550346AC

51680346AD

52670346AC

NAN SENSILAC 1 Drikkeklar 200ml

Single

8445291012820

53030295M

NAN EXPERTPRO HA 1 800g pulver

8445291160798

52810742F1

51690742F4

NAN SUPREME 1 800g

7613037033649

51470742C1

52750742C1

Alfamino 400g

Pulver

7613038617923

51670017Y1

51120017Y2

I første omgang var det kun en enkelt type modermælkserstatning, der blev tilbagekaldt. Det skete den 10. december.

Det var Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, som blev tilbagekaldt, efter at bakterien Bacillus cereus var blevet fundet i produktionsmiljøet.

Bakterien kan føre til sygdom med diarré og opkast, og fordi spædbørn er særligt sårbare, har Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut været ude med en opfordring til alle forældre om at kassere produktet.

Nestlé skriver mandag på sin hjemmeside, at der ikke er blevet rapporteret nogen bekræftede sygdomstilfælde i forbindelse med tilbagekaldelsen.

Opdateret

To personer kørt på sygehuset efter episode i Faxe Ladeplads

play-circle LYT

To personer er kørt til behandling på sygehuset under en episode i Faxe Ladeplads søndag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har været til stede ved en villa på Brombærvej i Faxe Ladeplads siden søndag aften, efter de klokken 20.26 modtog en anmeldelse om "et muligt strafbart forhold".

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse hverken alder eller køn på de to personer, der er blevet kørt til behandling på sygehuset. De er dog ikke umiddelbart i livsfare, lyder det fra Palle Hansen, kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ingen andre personer er kommet noget til, lyder det.

Ifølge Ekstra Bladet var de to tilskadekomne et yngre ægtepar, der blev stukket med kniv.

Der er foreløbigt ingen anholdte eller sigtede i sagen, der fortsat efterforskes.

Havde 43.000 cigaretter med i bus

play-circle LYT
Mændene havde kufferterne fulde af cigaretter. Billedet er et arkivfoto og altså ikke fra den aktuelle sag. Foto: Toldstyrelsen

To udenlandske mænd forsøgte søndag formiddag at skjule nogle kufferter, da Toldstyrelsen standsede en bus med kurs mod udlandet i Nørre Alslev.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Og det viste sig, at der var en god grund til, at mændene ikke ønskede, at Toldstyrelsen skulle kigge i kufferterne. De indeholdt nemlig intet mindre end godt 43.000 cigaretter, som de to mænd havde haft med til Danmark fra Egypten uden at betale told eller afgift for dem.

De to mænd blev anholdt og sigtet for overtrædelse af toldloven. Efter et grundlovsforhør blev de varetægtsfængslet frem til 27. januar.