Flemming Krøll er kåret til Årets Æreskunstner

Flemming Krøll modtager prisen som Årets Æreskunstner på scenen. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Tidligere Revy-direktør for Nykøbing F. Revyen, Flemming Krøll, vinder ærespris.

Flemming Krøll har søndag aften vundet årets en pris som Årets Æreskunstner ved prisuddelingen Revyernes Revy, som finder sted på Bakken.

I følge vores reporter, Philippa Maigaard, så var der stående bifald til Flemming Krøll, der kunne modtage sin pris på scenen.

Det er stort. Man får et skulderklap, man ikke glemmer. Der er ikke en titel, der er større end Årets Æreskunstner.

— Flemming Krøll

Prisen blev overrakt af skuespiller Asger Reher, der roste Flemming Krøll for sit store arbejde.

- På baggrund af alt det, du har gjort for revyen generelt og for Nykøbing specielt, så er det fuldt fortjent at hædre dig som Årets Æreskunstner 2019, lød ordene fra Asger Reher.

Og det er også en stolt Flemming Krøll, som TV2 ØST møder efter prisoverrækkelsen.

- Det er stort. Man får et skulderklap, man ikke glemmer. Der er ikke en titel, der er større end Årets Æreskunstner, lyder det fra Flemming Krøll.

Flemming Krøll har for første gang overladt ledelsen af Nykøbing F. Revyen til andre kræfter, nemlig en duo, der kender stedet rigtig godt: Skuespiller Pernille Schrøder, som har stået på scenen i Nykøbing Falster revyen i nI sæsoner og Mickey Pless, som på fjerde år er kapelmester.

Flemming Krøll har stået i spidsen for Nykøbing Falster Revyen i 28 år, men og har ikke sagt helt farvel endnu. I tre år er planen nemlig, at han fortsat skal være med i kulissen som en slags producer. 

Nyhedsoverblik

Blæsende og snefuld mandag sætter kølig vinteruge i gang

play-circle LYT

Ugen begynder med frostgrader, sne og kraftig blæst.

- Det vil føles rigtig koldt. Man skal have godt med tøj på, hvis man vil udenfor, siger Hans Wanner, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Temperaturerne ligger allerede flere steder på mellem tre og fem graders frost, og med frisk vind til kuling fra sydøst kommer kulden til at bide godt i kinderne.

Mandag bevæger et snevejr sig ind over landet, og det kommer til at sne et par centimeter i den sydlige og vestlige del af Danmark. DMI forventer, at resten af landet får tørvejr, men det bliver stadig overskyet.

DMI har udsendt et varsel om snefygning flere steder i landet.

- Når der er så meget vind, kan det give snefygning - også selv om der ikke kommer så meget sne ovenfra, siger Hans Wanner.

Selv om der kommer mindre og mindre drys fra oven tirsdag, kan der stadig komme sne frem til onsdag, oplyser DMI.

Torsdag forsvinder skyerne, og solen får lov til at skinne med kun et par graders frost.

Til gengæld bliver det nogle meget kolde nætter natten til torsdag og natten til fredag. Her kan temperaturen falde helt ned til 12 graders frost flere steder.

Politikredse advarer om snefygning

play-circle LYT
I TV2 ØSTs sendeområde gælder varslet om snefygning for Lolland, Falster og Vordingborg. Varslet ophører ved midnat. Foto: DMI

Sneen fyger kraftigt mange steder i regionen mandag morgen, og derfor advarer både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi bilister, der skal ud at køre fra morgenstunden.

Særligt på Sydsjælland og Sydhavsøerne er det slemt, og her gælder også et varsel om snefygning, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt natten til mandag.

I en meddelelse på Politi Update skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at det fyger med sne i hele kredsen.

- Vejdirektoratet meddeler, at det på alle deres kameraer rundt i politikredsen kan se fygesne på vejene. Det er ikke alle steder, der ligger sne, men det kan pludselig dukke op.

- Vi opfordrer derfor til forsigtighed her til morgen, hvis man skal ud i trafikken, lyder det.

Den voldsomme fygesne har foreløbigt ikke forårsaget nogle trafikuheld i de to politikredse. Lars Denholt, vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, håber dog, at advarslen kan være med til at få bilister til at sænke farten.

DMI's varsel om snefygning gælder for Lolland, Falster og Vordingborg. DMI venter 10-15 meter i sekundet fra sydøst samt løs sne eller let snefald, der kan medføre snefygning.

Varslet gælder frem til midnat.

Politiet efterlyser 62-årig kvinde med rollator

play-circle LYT
Det er hjemmeplejen, der har slået alarm til politiet. (Arkivfoto). Foto: Rigspolitiet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har mandag morgen udsendt en efterlysning af 62-årige Helle fra Nykøbing Falster.

Helle har på et eller andet tidspunkt i løbet af natten forladt sit hjem i Nykøbing, hvor hun bor alene.

- Hun har haft besøg af hjemmeplejen, og da de kommer igen i løbet af natten, er hun væk, fortæller Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Helle beskrives som en dansk kvinde, der er 160 centimeter høj. Hun er spinkel af bygning og har pageklippet hår. Hun er formentlig iklædt beige vinterjakke og går med rollator.

Det er uvist, hvor hun har været på vej hen.

- Det er selvfølgelig bekymrende, at hun har valgt at gå ud midt om natten – og så i ti graders frost. Det er jo ikke det bedste tidspunkt at bevæge sig rundt, og slet ikke, når man er dårligt gående, siger vagtchefen.

Hvis du ser Helle, eller har set hende i løbet af natten, skal du ringe til politiet på telefon 114.

Bevilling skal skabe mere trivsel i sportshal

play-circle LYT

Ejegodhallen i Nykøbing Falster får 212.807 kroner fra Nordea-fonden til at indrette et nyt fælles samlingslokale.

Et lokale, der i dag ligger mellem hallen og omklædningsrummene, skal ombygges til et åbent mødested med tekøkken, mødefaciliteter, skærm og bedre lydforhold. Samtidig opsættes ny skiltning ved hallen.

Målet er at skabe trivsel ved at give brugerne et sted at mødes før og efter træning i stedet for at gå direkte hjem.

Kraghave Badmintonklub har taget initiativ til projektet, der skal samle hallens mange brugere lige fra idrætsforeninger og 10. klasser til ældre og borgere i genoptræning.

- Foreningslivet er en af de stærkeste modvægte mod ensomhed, men det kræver gode rammer. Med støtten kan vi skabe et sted, hvor mennesker på tværs af alder og baggrund kan mødes og blive en del af et fællesskab, siger formand for Kraghave Badmintonklub, Engelien Kuiper, i en pressemeddelelse.

Nordea-fonden har samlet uddelt 33,3 millioner kroner til 53 projekter gennem Vores Egn-puljen. Projektet i Ejegodhallen sættes i gang, når bevillingen er udbetalt.

I bidende kulde slog dykkere hul i isen og katten af tønden

play-circle LYT
De udklædte medlemmer af sportsdykkerklubben var klar til at hoppe i havnen for at slå katten af tønden. Foto: Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

Det var en usædvanlig kold omgang, der ventede de medlemmer af Næstved Sportsdykkerklub, der søndag eftermiddag var mødt op for at fejre fastelavn og slå katten af tønden ved havnen på Enø.

Næstved Sportsdykkerklub havde traditionen tro rykket tøndeslagningen ned i vandet, men som noget ret så usædvanligt blev arrangørerne nødt til først at slå et stort hul i den tykke is.

- Vi slår katten af tønden direkte i vandet. Det skal være lidt vådt og lidt vildt, ellers er det jo ikke os, siger dykkerinstruktør og klubmedlem Morten Kristensen med et grin.

Vandet var isnende koldt, men det holdt ikke de udklædte medlemmer tilbage. Slagene blev delt ud, mens familie og venner stod pakket ind på kajkanten og heppede.

Før tøndeslagningen kunne gå i gang skulle der først laves et hul i isen. | Foto: Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

- Vi er dykkere, vi stopper ikke på grund af lidt frost, siger Morten Kristensen.

Tønden gav efter med et plask, og kort efter kunne både kattekonge og -dronning kåres. Kinderne var røde, og nogle kostumer lettere fugtige, men stemningen fejlede intet.

Efter kampen mod tønden trak alle mod varm kakao og fastelavnsboller.

Katten blev slået af tønden fra det iskolde vand. | Foto: Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

To ud af tre forældre giver økonomisk støtte til deres voksne børn

play-circle LYT

To ud af tre forældre giver økonomisk støtte til deres voksne børn i alderen 18 til 29 år.

Det viser en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Nordea.

Støtten fortsætter, selv når børnene er flyttet hjemmefra.

Hjemmeboende børn får i gennemsnit 1903 kroner hver måned, mens udeboende børn i gennemsnit får 1059 kroner om måneden.

Støtten går hovedsageligt til betaling af abonnement på mobiltelefon, fødevarer og forsikringer.


Her er saunagus ikke kun for voksne

play-circle LYT
Hector og lillesøster Agnes kunne gætte alle duftene brugt i saunaen. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Saunagus er normalt for voksne, men i Lalandia i Rødbyhavn får børnene også lov at komme med ind i varmen. En gang om ugen inviterer feriecentret familier til børnegus – med lavere temperatur, mildere dufte og roligere tempo.

- Normalt ligger vi omkring 80 grader, men til børnegus skruer vi ned til cirka 60 grader. Vi bruger mindre vand på ovnen og svinger håndklædet blødere, så varmen bliver mere behagelig og ikke rammer som en hård varmebølge, forklarer Carsten Nielsen, som er souschef i Lalandia Rødby og gusmester.

Duftene er også tilpasset de yngste.

- Vi vælger velkendte dufte som kanel, lime og appelsin. Det er noget, børnene kan genkende og gætte med på. Til voksengus bruger vi ofte stærkere og mere krydrede dufte.

Omkring 40 børn og forældre deltog ved seneste seance. Undervejs skulle de gætte dagens dufte.

- Den ene var kanel, den anden var lime og den sidste var appelsin, fortæller de to søskende Hector og Agnes efter den sveddryppende oplevelse.

Carsten Nielsen laver saunagus for de yngste hvor alle sanserne kommer i brug. | Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Lalandia begyndte med børnegus for tre år siden, og interessen er vokset.

- Der kommer flere og flere familier. Nogle børn bliver inde hele seancen, andre går ud undervejs, hvis det bliver for varmt. Det vigtigste er, at de får en god oplevelse sammen som familie, siger Carsten Nielsen.

Saunaen imponerer, men vandrutsjebanerne trækker stadig mest.

- Det er ikke helt lige så sjovt som rutsjebanerne. Det var bare varmt. På en måde var det sjovt, siger børnene, inden turen går videre mod vandrutsjebanen.

To kunder får medhold i sag mod Odsherred Varme

play-circle LYT
Odsherred Forsyning, der ejer Odsherred Varme, har 30 dage til at beslutte sig for, om de vil tage sagerne i retten. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire nye klager over Odsherred Varmes krav om betaling for at træde ud af fjernvarmeaftaler. To kunder i Vallekilde har fået medhold.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Nævnet vurderer, at aftalerne byggede på forudsætninger, som ikke holdt. Kunderne fik ikke den fjernvarme, de var blevet stillet i udsigt. Samtidig var vilkåret om udtrædelsesgodtgørelse ikke gjort tydeligt nok, da kontrakterne blev indgået. Et så væsentligt krav skulle have stået klart i aftalen.

Sagerne hænger sammen med det strandede fjernvarmeprojekt i det sydlige Odsherred. Flere steder gravede entreprenører gaderne op, men leveringen af varme blev aldrig gennemført. Efterfølgende har flere borgere fået regninger på store beløb for at komme ud af aftaler, selv om de ikke har modtaget fjernvarme.

Odsherred Varme har 30 dage til at beslutte, om selskabet vil acceptere afgørelserne eller tage dem i retten. Ledelsen oplyser til Sjællandske Nyheder, at den vil gennemgå hver sag og samtidig tage hensyn til de kunder, der fortsat er tilsluttet.

I de to øvrige sager har nævnet ifølge Odsherred Varme givet selskabet medhold.