Henning affyrede et missil ved et uheld
- fire sommerhuse sprængte i luften

Af: Trine Ølgaard Muf

I år er det 40 år siden, at et Harpoon-missil ved en fejl blev skudt af fra fregatten Peder Skram. Missilet endte med at sprænge fire sommerhuse i luften ved Lumsås.

1-2-3.

Flere tal skulle der ikke tastes ind i systemet, før en rutinemæssig test af et våbensystem gik helt galt.

- Det var som om, at vand pludselig kunne løbe opad. Det, man ikke forestiller sig kan ske, sker alligevel, fortæller Lars Wille-Jørgensen, som var ombord på fregatten Peder Skram den dag.

Et Harpoon-missil var nemlig kort tid forinden blevet affyret ved et uheld og havde nu kurs ind over Sjælland.

Og der var ingen, som kunne stoppe den.

Blev kendt som hovsa-missilet

Der var fire Harpoon-missiler ombord på Peder Skram (Foto: Forsvaret)

I år er det 40 år siden, at et missilnedslag endte med at sprænge fire sommerhuse i luften ved Lumsås i Odsherred. Over hundrede andre omkringliggende sommerhuse tog også skade i større eller mindre grad.

Sagen blev i folkemunde hurtigt kendt som hovsa-missilet. Det skete efter, at Ekstra Bladet på deres forside skrev hovsa med store bogstaver den 7. september 1982. En titel, som man godt kan komme til at grine af, men som man måske ikke bør. For har vi egentlig forstået, hvor alvorlig situationen var?

Det mener museumsinspektør hos Museum Vestsjælland Thomas Lund Johansen ikke. Derfor har han været med til at åbne en udstilling om missilet, hvor ordet hovsa er fjernet.

- Vi siger hovsa, og så ender historien altid med en joke. Men jeg vil gerne genfinde alvorligheden ved den kolde krig og ved at være en frontstat, og det kan man ud fra den her historie, forklarer museumsinspektøren.

Han forstår dog godt, hvorfor folk griner af det. For heldigvis kom ingen til skade. Men det ændrer ikke på, at det kunne have gået helt galt.

En rutinemæssig test af våbensystemet

Under affyringen befandt fregatten sig omkring 19 kilometer nordøst for Sjællands Odde (Foto: Forsvaret)

Det var en helt almindelig mandag formiddag ombord på fregatten Peder Skram den 6. september 1982.

Skibet var netop stævnet ud fra Aarhus Havn og med ombord var operationsofficeren Lars Wille-Jørgensen. Han havde første dag på sit nye arbejde. Sammen med de øvrige besætningsmedlemmer havde den nye operationsofficer sat kursen mod Østersøen, hvor den store fregat skulle deltage i en NATO-øvelse.

Forud for øvelsen skulle besætningen have afprøvet de våbensystemer, som under øvelser simulerede en affyring. Ugen før havde man nemlig konstateret, at der var en fejl på Harpoon-systemet. Derfor var Danmarks førende missil-ekspert og orlogskaptajn Henning Godtfred Olsen også med ombord. Han skulle fortage et eftersyn af systemet og løse fejlen.

For Henning Godtfred Olsen var denne test ikke anderledes end de mange hundrede test, han tidligere havde lavet ombord på andre skibe. Han tastede derfor rutinemæssigt en fiktiv affyringsordre ind i systemet.

1-2-3.

Og så trykkede han på affyringsknappen.

Jorden rystede under politibetjent

Det affyrede missil vejede 628 kilo (Foto: Forsvaret)

Samme tidspunkt som Henning Godtfred Olsen tastede sin affyringsordre ind i systemet, gik tjenestehundeføreren Jørgen Helmig Hansen fra Holbæk Politi rundt i Trundholm Mose. Han havde fri fra arbejde og ville derfor bruge dagen på at træne sin hund. Der var fuldstændig stille i området, men pludselig rystede jorden under tjenestehundeføreren.

- Altså det der mosejord, det giver sig gevaldigt. Jeg kan sammenligne det med, at man ligesom får et slag lige i knæhaserne, så man ligesom knækker knæene frem. Så meget ryster det, fortæller den i dag 75-årige mand.

Jørgen Helmig Hansen blev straks klar over, at der måtte være sket noget voldsomt. Men ingenting i nærheden viste umiddelbart tegn på en ulykke. Det var dog kun indtil, at politibetjenten fik øje på en meget smal, men høj røgsøjle, som steg hastigt til vejrs.

Den første tanke, der slog ned i Jørgen Helmig Hansen, var, at der måtte være sket noget på medicinalfabrikken Lundbeck. Så selvom tjenestehundeføreren havde fri, skyndte han sig hen til sin bil og satte kursen mod fabrikken.

Undervejs blev han dog klar over, at ulykken er sket et andet sted. En udsendelse i radioen blev nemlig pludselig afbrudt.

- En journalist kom med en meget vag melding. Det var tydeligt, at hun egentlig ikke vidste, hvad hun skulle sige, men hun godtgjorde hvert fald, at der var sket en eller anden hændelse, måske et flystyrt, i Odsherred, og hvis nogen vidste noget, måtte man endelig give sig til kende.

Den melding fik Jørgen Helmig Hansen til at ændre fokus fra fabrikken. Han kiggede sig derfor omkring og fik øje på en masse røg, som steg op fra sommerhusområdet ved Lumsås. Hurtigt fik tjenestehundeføreren parkeret bilen, steg ud og begyndte at gå ned igennem en slugt henimod røgen.

Orlogskaptajnen var forstenet

Hvis ikke missilet havde ramt sommerhusområdet ved Lumsås, havde den fulgt denne kurs (Foto: Forsvaret)

Imens Henning Godtfred Olsen var i færd med at foretage testen i operationsrummet, befandt Lars Wille-Jørgensen sig i skibets bar. Her fik han sig en frokost-øl sammen med sine nye kollegaer. Pludselig hørte han et sus, som blev efterfulgt af en stor sky af hvid røg, og det tog ham ikke mange sekunder, før han blev klar over, at et missil var skudt af.

Operationsofficeren skyndte sig derfor op til Henning Godtfred Olsen. Her blev han mødt af en mand, som mildest talt var dybt chokeret.

- Han sad fuldstændig forstenet. Altså det var et barn, der havde svigtet ham på det groveste. Han var forstenet. Det er sådan, jeg husker det. Og så bagefter begyndte vi jo at tale, og han var fuldstændig rystet, forklarer Lars Wille-Jørgensen.

At orlogskaptajnen var så chokeret, som han var, kom slet ikke bag på Lars Wille-Jørgensen. For den alvorlige hændelse, der lige var sket, var så godt som umulig. Det troede alle hvert fald på det tidspunkt.

For at kunne affyre et missil skulle der bruges en nøgle til en affyringskonsol. Denne nøgle lå under uheldet trygt i chefens pengeskab, og derfor skulle der ifølge manualerne ikke kunne ske noget under en test.

- Alt hvad vi vidste, det var, at så længe tændingsnøglen ikke var i, kunne bilen ikke køre, for nu at bruge et billede fra en anden verden. Men det viste sig så lige pludselig, at det kunne det godt, og det var det, der sådan set var det store chok. Også for Henning Godtfred Olsen.

Oppe på kommandobroen havde skibets vagtchef også overværet den store sky af røg. Han var derfor heller ikke i tvivl om, hvad der netop var sket. Hurtigt begyndte han at undersøge, om der var tilskadekomne på fregatten, hvilket han heldigvis kort efter konstaterede ikke var tilfældet. Fokusset blev derfor flyttet fra vandet til landet – for hvad skulle man fortælle myndighederne?

Flere hundrede sommerhuse tog skade

Missilet smadrede fire sommerhuse (Foto: Forsvaret)

Da Jørgen Helmig Hansen nærmede sig sommerhusområdet, kunne han se, at flere træer nærmest var kastet til side, og grene og blade lå spredt ud til alle sider. Han skyndte sig videre og efter at have kæmpet sig igennem høje buske og krat, blev han mødt af et meget uvirkeligt syn.

Fire sommerhuse var fuldstændig smadrede. Tagene var røget af, ruderne var knuste og der lå træsplinter overalt. Flere hundrede omkringliggende sommerhuse havde også taget skade i større eller mindre grad. Her var glasset i ruderne gået i stykker, og mange af husene var skæve, selvom de stadig stod oprejst.

Trods det voldsomme syn er det alligevel lyden, som Jørgen Helmig Hansen husker bedst. Udover lyden af rindende vand fra ødelagte vandinstallationer var der nemlig fuldstændig stille.

- Der var ikke en lyd. Der var ikke et menneske. Der var ikke nogen, der jamrede sig. Havde det været et flystyrt, så måtte der være en eller anden form for flykrop, som ligger et sted i nærheden. Men det var der ikke.

Tjenestehundeføreren begyndte dog at lede efter tilskadekomne. For ham var det nærmest logisk, at der måtte være nogen, som var kommet til skade, når man så på de smadrede sommerhuse.

Men der var ikke et øje.

Kunne ånde lettet op

Det tog kun fire minutter fra, at missilet blev affyret, til det eksploderede (Foto: Forsvaret)

Tilbage på Peder Skram arbejdede besætningen hurtigt. De skulle først og fremmest finde ud af, hvor missilet var på vej hen, så myndighederne kunne underrettes. Men det var lettere sagt end gjort.

- Når nu det for det første ikke kunne affyres, og det gjorde det alligevel, kunne man så regne med, at de data, som Henning Godtfred Olsen havde tastet ind i forbindelse med afprøvningen, at de passede, lyder det spørgende fra Lars Wille-Jørgensen.

Trods forvirringen fik besætningen alligevel strikket en meddelelse sammen, hvori de fortalte, at der var sket en utilsigtet affyring af et Harpoon-missil. Den besked blev givet til både Søværnets Operative Kommando i Aarhus og Artilleriskolen Sjællands Odde.

Kort tid efter ringede telefonen på skibet. I røret var Artilleriskolen Sjællands Odde. De kunne fortælle, at nedslaget af missillet var observeret ud for Lumsås Camping.

- Jeg husker den lettelse, da det gik op for os, at nu vidste vi, hvor missilet var, og at det ikke havde ramt Grenå-færgen eller et tæt bebygget område.

Besætningen kunne altså glæde sig over, at der på mirakuløs vis ikke var kommet nogen til skade. Men på trods af det skulle det alligevel vise sig, at der ventede en lang sag forude.

Passede på området hele natten

Sommerhusejerne fik fuld erstatning for skaderne (Foto: Forsvaret)

Efter at Jørgen Helmig Hansen havde gennemsøgt sommerhusene alene, kom der en patruljevogn kørende fra Nykøbing Sjælland. Ligesom tjenestehundeføreren vidste de heller ikke, hvad der havde forårsaget de store ødelæggelser.

Kort efter ankom flere konstabler fra Artilleriskolen Sjællands Odde også. Jørgen Helmig Hansen husker, at de straks begyndte at lede efter noget bestemt, og efter noget tid kom de tilbage med jetmotoren fra Harpoon-missilet.

- Så var vi så klar over, hvad det drejede sig om. At det var sådan en, der var eksploderet. Og pludselig skulle der så være en sikkerhedsafstand derude på 700 meter fra selve området ved sommerhusene, fordi man åbenbart ikke var klar over, om det hele var sprunget i luften fra missilet. Men det blev hurtigt trukket tilbage, fordi man fik klarhed over, hvad det drejede sig om.

Som minutterne gik, dukkede der flere politibetjente og officerer fra forsvaret op, som tog over for tjenestehundeføreren. Han blev alligevel på stedet resten af eftermiddagen, og om aftenen tog han derud igen med en anden hundefører for at passe på området. Her brugte de hele natten på at holde øje med, at ingen kom og stjal fra de åbne sommerhuse.

Blev dømt skyldig

Manden i sweateren er Henning Godtfred Olsen (Foto: Forsvaret)

Allerede samme dag som ulykken indledte Søværnets Materielkommando en intern undersøgelse. De involverede personer blev derfor afhørt, og allerede dagen efter fik Henning Godtfred Olsen at vide, at affyringen skyldtes en teknisk fejl – og det hverken kunne eller skulle orlogskaptajnen drages til ansvar for.

Men det var langt fra alle som godtog den konklusion.

Den 16. september 1982 kunne alle danskere høre i radioavisen, at chefen for Søværnets Materielkommando Mads E. Michelsen mente, at affyringen af Harpoon-missilet skyldtes flere menneskelige fejl. Den udmelding blev hurtigt accepteret af både andre chefer i søværnet og politikere på trods af, at den officielle rapport om årsagerne til uheldet først var færdig den 27. september.

I oktober samme år nedsatte regeringen en kommission, som skulle undersøge hændelsen. Kort efter blev det konkluderet, at uheldet udelukkende skyldtes Henning Godtfred Olsens mangelfulde betjening af missilsystemet. Omvendt blev missilsystemet frikendt.

Flere oppositionspolitikere stejlede dog over dommen, og de fik derfor skabt et flertal for endnu en kommissionsdomstol. Men den 9. juli 1984 blev Henning Godtfred Olsen dømt skyldig igen. Denne gang fik han dog kun en såkaldt næse og blev kendt skyldig for betjeningsfejlene, men orlogskaptajnen følte sig stadig som en syndebuk.

Han fik dog en oprejsning efterfølgende. Der skulle nemlig implementeres nye sikkerhedsforanstaltninger på missilsystemerne, og den opgave blev tildelt missileksperten selv.

Henning Godtfred Olsen døde af kræft i år 2013.

Husker det stadig tydeligt

Der var ingen på hverken Peder Skram eller til lands, der kom til skade (Foto: Seniorsergent Tais Johansen og orlogskaptajn Lauge Voldby, Forsvarets Materieltjeneste)

Selvom det nærmer sig 40 år siden, at det vildfarne missil smadrede det store sommerhusområde, så husker Jørgen Helmig Hansen stadig ulykken tydeligt.

- Flere ting husker man bedre end andet fra sin tid i politiet, og det her er så en af de hændelser. Ikke at det har sat sig i mig på nogen måde, men det er en hændelse, man husker, siger tjenestehundeføreren.

Lars Wille-Jørgensen glemmer heller aldrig den 6. september 1982. For ham er den mest blivende erindring oplevelsen af, at noget, der ikke kan ske, sker alligevel.

- Men det, at der ikke kom nogen til skade, det var det allerbedste.

Kilder


Bøger/artikler:

Vildskud - Bogen om missil-sagen, af Gunner Nielsen og Henrik Thomsen

Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle - Flådens Flagskibe under Den Kolde Krig, af Søren Nørby og Steen Schøn

Henning og ’hovsa-missilet’ sprængte fire sommerhuse i luften - og så begyndte jagten på en syndebuk, af Sebastian Stokkebo Sørensen

Danmarks ”Missil-Olsen” er død, af Søren Munch


Dokumentar:

Henning og Dødsmissilet, af Søs Hoffman