Nyhedsoverblik

Tre patienter var uden opsyn omkring drabstidspunkt

Nye oplysninger fra politiets efterforskning viser, at tre patienter tilsyneladende var uden opsyn, herunder Stine Kitt Jørgensen og hendes drabsmand.

Der var i alt seks ansatte til at passe seks patienter på Oringes lukkede afdeling, da Stine Kitt Jørgensen blev dræbt den 27. februar 2021. Men tre af patienterne var uden opsyn omkring drabstidspunktet.

Det afslører TV2 ØST, der har fået indsigt i politiets efterforskningsmateriale ved politistationen i Næstved.

Politiet har ikke konkret afhørt de ansatte omkring deres færden, men det fremgår af afhøringsrapporter, at tre ansatte tog sig af skærmede patienter, mens en fjerde havde forladt afdelingen før middag. 

De tilbageværende to ansatte, der var henholdsvis offerets og drabsmandens kontaktpersoner, befandt sig på kontoret og i personalestuen omkring tidspunktet for drabet. 

Læs også
Personalet var også ofre ved drab på psykiatrisk afdeling
Læs også
Personalet var også ofre ved drab på psykiatrisk afdeling