Nyhedsoverblik

Martin Henriksen i spil til formandspost

Der er officielt to kandidater til formandsposten i Nye Borgerlige.

Det bekræfter den fungerende formand, Frederik Meyer Johannesen, til Ritzau forud for et ekstraordinært årsmøde tirsdag aften.

Der er tale om det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune, og den mere ukendte Daniel Fischer.

Der har været andre formandskandidater de seneste måneder, men flere er altså faldet fra.

Hvis medlemmerne i Nye Borgerlige tirsdag aften stemmer for, at partiet fortsætter, skal der vælges formand.