Nyhedsoverblik

Tilskud til Novo-medicin strammes

Regler for tilskud til diabetesmedicin som Ozempic strammes.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i pressemeddelelse.

Lægemiddelstyrelsen har således truffet en endelig afgørelse om det fremtidige tilskud til danskere med type 2-diabetes.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen, der har besluttet at stramme tilskudsklausulen til visse GLP-1 analogere, herunder Ozempic.

Styrelsen fremhæver, at et stort antal nye diabetespatienter de senere år er startet direkte på de såkaldte GLP-1 analogere fremfor billigere alternativer.

Ændringen betyder, at mange patienter i stedet skal flyttes over på billigere diabetesmedicin. Styrelsen vurderer, at der er tale om omtrent halvdelen af de nuværende brugere af GLP-1 analogere.

Den nye, strammere klausul på tilskuddet træder i kraft 25. november 2024. Hvis man som patient får tilskud til noget af den medicin, der ændrer tilskud, bør man kontakte sin egen læge.