Nyhedsoverblik

Opråb mod forslag om øget magtanvendelse

Regeringen møder hård kritik for et nyt lovforslag, som udvider mulighederne for magtanvendelse.

Beboere vil kunne blive låst inde i op til ti timer i døgnet. Og personalet vil kunne bruge kameraer til at holde øje med beboerne.

Generelt vil forslaget vil give kommunerne og bostederne lov til at bruge mere magt over for mennesker med udviklingshandicap. Seks partier siger i en fælles udmelding, at regeringen går for langt.

De seks partier er SF, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Regeringen kæder lovforslaget sammen med forhandlinger om handicap, som ventes at blive den første store reform på området siden 2007.

De seks partier fremhæver psykiatriaftalen fra 2023, hvor man blev enig om at nedbringe brugen af tvang. Men regeringen mener, at der er brug for at mindske bureaukratiet ved anvendelse af tvang.

I et høringssvar vurderer Institut for Menneskerettigheder, at lovforslaget vil "føre til flere og større indgreb i borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv og træffe egne valg og udvide mulighederne for at anvende fysisk magt over for dem og begrænse deres bevægelsesfrihed".