Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), ser i hvert fald ikke nogen grund til, at processen fortsætter.
Det fortæller han til avisen Folketidende.
- De må som minimum se at få hyret en rådgiver, hvis de vil det her seriøst, siger Holger Schou Rasmussen til avisen.
I september 2023 blev det af byrådet besluttet, at færgen til Askø fremover skal sejle fra Kragenæs i stedet for Bandholm, hvor den sejler fra i dag. Det er både fastboende og sommerhusejere utilfredse med.
- Det giver os en omvej på cirka en time, og det er en kæmpe omkostning for os både i tid og penge, og det har gjort, at vi overvejer, om det bedre kan betale sig at købe færgen og drive den selv, har Torben Lyng Madsen, der er sommerhusejer på Askø, tidligere sagt til TV2 ØST.