Blitzer færre bilister

Politiet oplever færre fartsyndere på vejene. Moderne biler, trafikalarmer og stigende brændstofpriser er nogle af årsagerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet længere mellem de røde blitzlys i ATK-vognen, som Patrich Stephen-Jarnes bestyrer.

Denne mandag har han sat den på Højrebyvej på Lolland. Et sted, som tidligere har været plaget af fartsyndere.

quote Vi er jo ikke sat i verden for at udstede bøder

Søren Skotte, politikommissær hos Sydsjællands og Lolland-Falsters færdselsafdeling

- Det har været sådan, at mange folk kørte for hurtigt herude. Men her på det sidste har det faktisk været et meget lille problem, fortæller han.

I sidste uge ramte fartkontrollen på strækningen faktisk et hidtil uset lavpunkt. Ud af 1041 kontrollerede bilister blev kun ét køretøj målt til at køre for hurtigt. 

Patrich Stephen-Jarnes arbejder i politiets fotovogne. Han kalder det en god dag, når han ikke fanger mange i at køre for stærkt.
Patrich Stephen-Jarnes arbejder i politiets fotovogne. Han kalder det en god dag, når han ikke fanger mange i at køre for stærkt. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Og det bifalder manden, der sidder i fotovognen.

- Det er da helt vildt positivt, hvis folk tænker på hinanden og sig selv, når de kører i trafikken. Jo mindre jeg har at lave, jo bedre en dag er det for mig, siger Patrich Stephen-Jarnes.

En generel tendens

Søren Skotte, politikommissær hos Sydsjællands og Lolland-Falsters færdselsafdeling, har også bemærket kontrollen, som førte til, at kun en enkelt bilist fik et billede og en bøde med sig fra køreturen.

- Vi plejer altid at have nogle, der kører for stærkt på den her strækning. Så om det har været en engangsforestilling, ved vi ikke. Men vi var da vældigt tilfredse, siger han.

Læs også
Lukker central vej i halvt år
Læs også
Lukker central vej i halvt år

Ifølge politikommissæren er det ikke kun på Højrebyvej, at bilisterne har været flittige til at løfte foden fra speederpedalen.

- Generelt kan vi se et fald i hastighederne. Det, mener vi, blandt andet hænger sammen med de stigende priser på brændstof, og så er det kommet rigtig mange elbiler, siger han.

Politikommissær Søren Skotte er glad for, at færre kører for stærkt på landevejene.
Politikommissær Søren Skotte er glad for, at færre kører for stærkt på landevejene. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

De nye elbiler har, ifølge Søren Skotte, gode forudsætninger for at holde sig til hastighedsbegrænsningerne, fordi har moderne udstyr, som hjælper til med det.

Små alarmer hjælper

Men det kan også være et efterinstalleret hjælpemiddel, som hjælper bilisterne med at holde en lovlig hastighed – i hvert fald når de passerer politiets fartkontroller.

I fire ud af ti danske biler finder man i dag udstyr som trafikalarmer, der kan advare mod fartkontroller, uheld eller kødannelse. 

Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Læs også
1041 bilister kontrolleret - kun én blev blitzet
Læs også
1041 bilister kontrolleret - kun én blev blitzet

Og den lille alarm er da heller ikke et fremmed syn for flere af de bilister, TV2 ØST mødte i dag.

- Jeg købte en for noget tid siden. Den hjælper mig med at være mere opmærksom i trafikken, fortæller Imran Rashid fra København.

Torben Sørensen kunne godt overveje at købe en trafikalarm til sine fartglæde børn. Selv holder han farten, siger han.
Torben Sørensen kunne godt overveje at købe en trafikalarm til sine fartglæde børn. Selv holder han farten, siger han. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Den er god til at undgå ulykker og at køre for stærkt, siger Erlind Demaj fra Nakskov.

- Jeg har nogle børn, der godt kan lide at køre stærkt, så de kunne jo få sådan en i julegave, lyder det fra nakskovitten Torben Sørensen.

Læs også
Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol
Læs også
Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol

På trods af at trafikalarmerne afslører, hvor politiet foretager fartkontroller, og altså på den måde fratager ordensmagtens mulighed for at sanktionere folk, der måske ellers ville have kørt for stærkt på strækningen, så er Søren Skotte glad for de små anordninger.

- Vi er jo ikke sat i verden for at udstede bøder. Vi er sat i verden for at skabe tryghed på vejene. Det gør vi, når hastigheden kommer ned. 

Læs også
Motorcyklist slået med svensknøgle under slagsmål i trafikken
Læs også
Motorcyklist slået med svensknøgle under slagsmål i trafikken

- Hvis bilisterne kan hjælpe os med det, er vi jo kun glade og tilfredse med det. Så kan vi flytte vores arbejde et andet sted hen, siger han.

Hvor mange, der fik taget et – knapt så kærkomment – billede i forbindelse med dagens fartkontrol på Højrebyvej, er endnu ikke opgjort.


Nyhedsoverblik