Nyhedsoverblik

Laver historisk stræde

Strandstræde i Nysted har smidt asfalten og har i stedet fået et udseende, som strædet ville have set ud i begyndelsen af 1900-tallet.

Brostenene er vendt tilbage sammen med lygtepæle, som de kunne have set ud den gang.

Det skriver Guldborgsund Kommune på deres Facebookside.

- Strædet forbinder havnen og Adelgade, så det har længe været et stort ønske i byen, at få det gamle stræde til igen at passe ind i de smukke historiske rammer, skriver kommunen.

Brostenene er genbrug, og der er generelt blevet lagt fokus på, at renoveringen skulle være så bæredygtig som muligt. 

Flere borgere var mødt op til fejre indvielsen af den nye stræde ved Adelgade.
Flere borgere var mødt op til fejre indvielsen af den nye stræde ved Adelgade. Foto: Guldborgsund Kommune

Der er blandt andet brugt mindre bundgrus, så der er sparet på gravearbejde og kørsel til og fra byggepladsen.

Der er også taget hensyn til borgere i kørestol, der skal hen over strædet. 

- Det er løst ved at lave et felt med glatslebne og jetbrændte brosten langs ved hele strædet, skriver kommunen. 

Efter en længere renovering blev den nye stræde fejret med en indvielse, hvor udvalgsformanden for Teknik, Klima og Miljøudvalget i kommunen, Jesper Blomberg (M) klippede snoren.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.