Vordingborg-konditor ikke helt sød nok

Morten Jakobsen fra Vordingborg nåede ikke på skamlen til DM i Sødt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Konkurrencen var hård, da DM i sødt i dag blev afholdt til bagermesse i Øksnehallen i København. Og Morten Jakobsen fra Guldbageren i Vordingborg måtte se tre andre løbe med medaljerne.

Efter fire timers hårdt arbejde nåede han ellers at lave de påkrævede elementer, som en chokoladedessert, en chokolade/marcipan-tærte og en ny fortolkning af en klassisk dansk tørkage.

Men en konditor fra La Glace løb med titlen, og to andre tog sig af anden- og tredjepladsen.

For den 25-årige Vordingborg-konditor er det dog også mest udtænkningen af kreationerne, der er det sjoveste ved konkurrencen.

- Man laver alle tingene et utal af gange. Og så tænker man, at de to ting smager godt, men skal have lidt mere sukker. Sådan prøver man at ramme smagen. Det er det, som jeg synes er sjovt.

 


Nyhedsoverblik