Vordingborg Festuge er slut: - Status er, at vi tændte ild i cigaren i går aftes

Vordingborg Festuge har i år skulle skabe et større overskud efter en indskærpelse fra Skat. Nu er festugen slut, og den økonomiansvarlige har ro i maven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Festuge sluttede lørdag af med et brag. Et kæmpe fyrværkerishow satte prikken over i'et efter en uge med musik og liv i byen. 

Og det virker, som om der er noget at fejre.

quote Overskuddet bliver jo også uddelt til foreninger i Vordingborg, så pengene kommer tilbage til de lokale

Bent Jensen, økonomiansvarlig, Vordingborg Festuge

Vordingborg Festuge har nemlig været under pres i år, da deres overskud skulle stige, for at de næste år kunne blive momsfritaget.

- Status er, at vi tændte ild i cigaren i går aftes. Det var tegn på, at vi har overskud. Hvor stort det bliver, vil tiden vise. Det ved vi først midt i august, når alle regningerne er betalt, siger Bent Jensen, der er ansvarlig for økonomien til festugen. 

Video: Se, hvordan festugen også gavner de lokale forretninger.

Op til Skat

Det er Skat, der har indskærpet, at Vordingborg Festuge skulle tjene flere penge, hvis de næste år også skulle momsfritages. 

Derfor er det nu også op til dem at vurdere, om overskuddet efter dette års festligheder er stort nok.  

- Der findes jo ikke et præcist tal, man skal leve op til. Skat arbejder med noget, der hedder en overskudsgrad. Det handler blandt andet om, hvor stor en del af ens omkostninger, der ikke er moms på. Det er sådan lidt gummiagtigt. Så det er svært at vide på forhånd, om vores overskud er stort nok, siger Bent Jensen. 

Læs også
Der skal flere penge i kassen til Vordingborg Festuge
Læs også
Der skal flere penge i kassen til Vordingborg Festuge

Men Bent Jensen har ro i maven, for ifølge ham har gæsterne i år været villige til at støtte ekstra meget, så festugen kunne vende tilbage til næste år. 

- Omsætningen i salget er steget i forhold til 2019. Det er faktisk steget med omkring 15 procent, siger han og tilføjer: 

-  Folk har eksempelvis været meget villige til at købe vores støttearmbånd. Det er jo en win-win-situation. Hvis vi laver overskud nok, kommer der en festuge igen til næste år. Overskuddet bliver jo også uddelt til foreninger i Vordingborg, så pengene kommer tilbage til de lokale. 




 


Nyhedsoverblik