Vordingborg Bank: Tidligere formand vil have fusion

Omkostningerne er alt for høje. Den kriseramte Vordingborg Bank bør søge efter lokale fusionspartnere, siger tidligere bestyrelsesformand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg mener, at Vordingborg Bank bør arbejde hen imod at blive en del af en større enhed.

Så klar er udmeldingen fra den tidligere bestyrelsesformand i banken, Ole Stjärnqvist, i Sjællandske.

Ole Stjärnqvist var igennem en længere årrække formand for bankens bestyrelse, og stoppede kort efter at finanskrisen for alvor begyndte at vise tænder i 2009.

Det haster med en løsning

Allerede dengang mente han, at Vordingborg Bank bør gå efter at blive fusioneret med andre banker. Siden er banken blevet udsat for et ekstra tidspres, siger han.

- Der skal ske noget indenfor kort tid, siger han nu til avisen.

Ole Stjärnqvist mener, at et af bankens problemer er dens høje udgifter.

Med udmeldingen i Sjællandske er Ole Stjärnqvist på linje med en af bankens storaktionærer, der tirsdag kritiserede bestyrelsens beslutning om ikke at ville arbejde for en fusion.


Nyhedsoverblik