Voldsom husbrand: Brandvæsnet kæmper for, at ilden ikke skal brede sig

Et hus er brudt i brand på Kystvejen i Kalvehave. Beredskabet forsøger at forhindre branden i at brede sig til et nærliggende hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken 11.16 blev der slået alarm til brandvæsnet. Et hus var brudt i brand på Kystvejen i Kalvehave.

Brandvæsnet er stadig på stedet, hvor de kæmper for, at flammerne ikke skal kunne brede sig.

- Branden er opstået i en garage og har så spredt sig til selve huset. Lige nu forsøger brandvæsnet at forhindre flammerne i at sprede sig til næste hus, siger Ehm Christensen, der er vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi.

Politiet fortæller, at alle personer er ude af husene og i sikkerhed.

Der er endnu ingen meldinger om, hvordan branden er opstået.