Vilde Vulkaner eksploderer

De sidste telte blev onsdag slået op i Vordingborg, da næsten 10.000 børn rykkede ind på Danmarks største børnefestival, Vilde Vulkaner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er 19. gang, at børn og unge fra hele landet er samlet til 3 dage med musik og fest i børnehøjde. Festivalen rummer 87 kunstnere på scenen over de næste 2 dage.

Det er primært børn fra forskellige institutioner, der optræder, men festivalen bliver også drysset med stjernestøv, når Alphabeat, Infernal, Wafande, Shaka Loveless, Noah og Joey Moe indtager scenen.

Forventningens glæde
Børnene på festivalen var i formiddags ved at gøre sig klar til et brag af en fest.

- Jeg glæder mig rigtig meget til al musikken, da jeg er en rigtig musikpige, siger Sille Andersen fra Stevns

Især drengene glæder sig specielt til en ting

- Damerne. Vi skal møde nogle damer, Vi har allerede fået fire numre, siger Sebastian Nielsen fra Stevns.

Festivalen slutter for børnene på fredag.


Nyhedsoverblik