Vild logistik holder arbejdere mætte på Storstrømsbroen

Et kæmpekøkken med bådtjeneste sikrer hver dag mad til de mange ansatte på byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To varme måltider mad om dagen - og tre retter at vælge imellem hver gang.

Det er en del af pakken for de ansatte på byggeriet af en ny Storstrømsbro, der i øjeblikket arbejdes hårdt på at opføre i farvandet mellem Falster og Masnedø ved Vordingborg.

Al maden til arbejderne laves på det store centralkøkken i Vordingborg - og mens arbejderne på land kan komme ned og spise i kantinen, så er det ikke en løsning for arbejderne, der har deres arbejdsplads langt til søs.

- De, der arbejder ude på pylonerne, de kan ikke komme herind og få frokost. Så laver vi det klar, kører det ned til havnen - og så sejler de det ud til dem, siger Jette Larsen, der har ansvaret for køkkenet og de fem såkaldte camps, hvor arbejderne bor. 

Læs også
Stort brobyggeri inviterer til åbent hus - forventer flere tusinde på besøg
Læs også
Stort brobyggeri inviterer til åbent hus - forventer flere tusinde på besøg

Hun kommer fra en hotelbaggrund og har arbejdet mange år i USA.

Båd sejler med mad

De ansatte på pylonerne får maden leveret med en særlig båd - og mens de spiser, bliver al arbejdet på pylonen standset.

- De arbejder hårdt, og det er ikke let. Det her er en pause, hvor de kan samle kræfterne, siger ingeniør Stefano Fornara.

En båd sejler maden ud til pylonerne på den kommende bro. Det er vigtigt, at den når frem, mens den stadig er varm.
En båd sejler maden ud til pylonerne på den kommende bro. Det er vigtigt, at den når frem, mens den stadig er varm. Foto: Mika Hänninen - TV2 ØST

Da båden nærmer sig, står arbejderne allerede og venter på den store pram, hvorfra de arbejder. Hurtigt bæres de tunge kasser med mad op fra båden.

Det er især italienske, rumænske og albanske arbejdere, der bygger den nye broforbindelse - og de mødes især af retter fra deres hjemlande, når de skal spise.

Læs også
Konsortiet bag byggeriet af den nye Storstrømsbro er i kæmpe underskud
Læs også
Konsortiet bag byggeriet af den nye Storstrømsbro er i kæmpe underskud
Sådan ser maden, der er på vej til arbejderne på Storstrømsbroen, ud, mens den klargøres.
Sådan ser maden, der er på vej til arbejderne på Storstrømsbroen, ud, mens den klargøres. Foto: Mika Hänninen - TV2 ØST

- Det er meget sjældent frikadeller og flæskesteg de får. Men typisk en pastaret og en suppe - og altid noget at vælge imellem, siger Jette Larsen.

- De spiser meget, siger en af de ansatte i køkkenet, og fremhæver de store mængder brød, der hver dag fortæres.

Den fulde forplejning til arbejderne er en del af den samlede pakke, der tilbydes de ansatte på kæmpebyggeriet.


Nyhedsoverblik